---
title: "Bente Marie Nielsen, Dagplejer"
date: "2026-06-01"
created: "2024-11-05"
---

[Hjem](https://dagplejen.silkeborg.dk/)

                    [Find en dagplejer nær dig](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig)

                    [Ans dagplejere](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig/ans-dagplejere)

                [Bente Marie Nielsen, Dagplejer](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig/ans-dagplejere/bente-marie-nielsen-dagplejer)



# Bente Marie Nielsen, Dagplejer

Bente er dagplejer i Ans. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

                            [Se andre dagplejere (ud fra geografiske områder)](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/03fc8ee8-1f0a-480f-a7ab-00750449a2cc)

## Bente Marie Nielsen

Dagplejer

Kærsangervej 20
8643 Ans By

## Få mere at vide om mig

###

                                    Hvem er jeg

Jeg hedder Bente.

Jeg har været dagplejer siden 1992.

Jeg nyder den tætte kontakt med børnene. At følge dem i deres udvikling, guide dem og hjælpe dem til at blive klar til at komme i børnehave.

###

                                    Husdyr

Nej, jeg har ingen dyr.

## Det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg

Hos Dagplejen Silkeborg har vi fokus på det gode børneliv ud fra en tanke om, at børnene skal opleve fællesskaber, der bygger på:

- Anerkendelse
- Barnets stemme
- Stærke børnefællesskaber
- Plads til leg, fordybelse og læring

[Læs mere om det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg](https://dagplejen.silkeborg.dk/hvem-er-vi/det-gode-boerneliv-i-dagplejen "Læs mere om det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg")

## Det gode børneliv hos mig

###

                                    Anerkendelse

- Barnet mødes af en omsorgsfuld og kærlig dagplejer der skaber tryghed og er nysgerrig på barnets gode hensigter.
- Dagplejeren er nærværende, tilgængelig og spejler barnet i mødeøjeblikket. Dermed hjælpes barnet med at regulere sig i en hver situation.
- Dagplejeren møder barnet i sine følelser, samt italesætter dem. Barnet bliver anerkendt i sine følelser.

Hos mig betyder det:

I min dagpleje er der plads til at vi alle er forskellige.

Jeg bruger meget tid på at danne gode relationer mellem mig og børnene, og også børnene imellem.

Jeg ser alle børn som dem de nu er.

Jeg planlægger hvad vi skal, ud fra hvad børnene har behov for på dagen.

###

                                    Barnets stemme

- I dagplejen handler Barnets stemme om at sikre barnets ret til og mulighed for inddragelse gennem leg, deltagelse og involvering.
- Barnets stemme er retten til at være den man er – og til at være forskellig fra andre. Alle børn har behov og ret til at blive set, hørt og forstået.
- Gennem inddragelse får dagplejeren en bred forståelse og bredt kendskab til barnet. Dagplejeren hjælper barnet til at kunne mærke egne og andres følelser og behov.
- Gennem faglige overvejelser skaber dagplejeren læringsmiljøer, der fremmer børnenes evne til at vente, vælge, lytte og ytre sig.

Hos mig betyder det:

En dagplejedag hos mig starter stille og roligt, hvor børnene kommer tøffende lidt ad gangen.

Vi spiser, hygger og leger indtil alle er kommet.

Jeg ser på hvad børnene er optagede af og planlægger dagen ud fra det.

Vi går ture, besøger kollegaer og deres dagplejebørn, går på legepladsen eller bliver hjemme hvis det er det børnene har behov for.

Jeg griber ofte børnenes initiativ. Fx griber jeg dem ofte i deres lyst til at synge.

###

                                    Stærke børnefælleskaber

- I hjemmet hos dagplejeren er børnene en del af et lille og nært fællesskab og når de er i legestue, oplever de at være i et større, hvor de mødes med andre dagplejere og børn.
- Dagplejeren understøtter at alle børn, uanset forudsætninger og baggrund, oplever at være en del af børnefællesskabet ved at skabe deltagelsesmuligheder, hvor de oplever, at de er betydningsfulde i fællesskabet.
- Dagplejeren hjælper børnene med at få øje på- og knytte sig til hinanden og støtter samspillet og skaber muligheder for deltagelse.
- Børnene hjælpes til at forstå hinandens intentioner -også i konflikter.
- Dagplejeren følger barnets spor og bringer deres interesser i spil ind i fællesskabet

Hos mig betyder det:

Det er vigtigt for mig at børnene er gode til at være sammen.

Jeg hjælper børnene med at sætte ord på, hvis der opstår en uenighed. Vi finder sammen den bedste måde at løse det på.

Jeg holder samling hver formiddag, når vi spiser formiddagsmad. Her synger vi fx sange, og taler om hvad vi skal i dag.

Jeg har en tavle med børnenes billeder på i min gang – så kan vi se hvem der er her i dag.

Vi har en dejlig legeplads midt i byen, hvor vi mødes alle dagplejere på kryds og tværs.

Vi har jævnligt formiddags legestue i børnehaven, hvor vi synger og leger og er sammen med de andre dagplejere og børn i vores gruppe.

En gang om måneden er vi i børnehaven hele dagen, det hjælper barnets overgang til børnehaven, og de får mulighed for at få nye venner.

###

                                    Plads til leg, fordybelse og læring

- I dagplejen har legen værdi i sig selv. I legen opdager, bearbejder og udforsker barnet dets omverden og sig selv.
- Læring skal forstås bredt, og læring sker netop gennem leg, relationer, aktiviteter og ved at blive udfordret. Nærværende og engagerede dagplejere tager udgangspunkt i den legende tilgang til læring i dagplejehjemmet, legestuen og lokalområdet.
- I leg og aktiviteter kan dagplejeren understøtte barnets alsidige erfaringer og udvikle relationerne børnene imellem.
- Dagplejeren støtter, guider og rammesætter legen for barnet, for at alle børn oplever at være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn. Dagplejeren retter sin opmærksomhed på hvad barnet er optaget af, følger barnets initiativ og giver tid til fordybelse.

Hos mig betyder det:

I min dagpleje har vi ikke travlt med at skulle nå noget.

Vi tager os god tid til tingene.

Når vi fx går tur, stopper vi op ved det børnene opdager på vejen, og bruger tid på at undersøge og tale om det vi ser.

Jeg støtter op om fællesskaber mellem børnene, ved at skabe trygge rammer, hvor børnene kan lege sammen og lære sociale spilleregler.

Vi leger meget sammen. Det kan fx være rollelege både ude og inde.

Jeg har god plads til forskellige lege, både de stille lege og lege hvor børnene kan bevæge sig mere.

###

                                    Forældresamarbejdet

Det er vigtigt for mig at der er tid til at få sagt pænt goddag om morgenen, og få hørt om der er noget jeg skal vide om barnet, som kan få indflydelse på dagen.

Det er også vigtigt for mig at vi får sagt pænt farvel om eftermiddagen, og jeg kan fortælle om hvad vi har lavet i løbet af dagen.

Jeg tror på at forældrene er dem der kender barnet bedst, og at de kan bidrage med hvad barnet har behov for, så jeg bedre kan understøtte det, når barnet er i dagpleje hos mig.

Det gavner barnets trivsel og udvikling, og sammenhængen mellem hjem og dagpleje.

### Inspiration

Jeg finder inspiration til udeliv hos Friluftsrådets **Grønne Spirer**

[Læs om Grønne Spirer](https://www.friluftsraadet.dk/ "Friluftsrådets Grønne spirer")

[Derfor skal I vælge dagpleje til jeres barn](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/5d0e6d50-fd81-4276-aeba-c1ce318dd7bf)

## Har I besluttet jer?

Hvis I har besluttet jer for at vælge Dagplejen, kan I skrive jeres barn op digitalt via dette link:

                            [Søg plads i dagplejen via NemPlads - Log på med MitID](https://borneplads.silkeborg.nemborn.com/)

                            [Søg om økonomisk friplads (silkeborg.dk)](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/41e59708-6489-4665-a4d3-faf6343276c3)

## Spørgsmål til tilmelding?

Har du spørgsmål eller vil vide mere om ventetider eller om der er plads hos en specifik dagplejer, skal du ringe til Pladsanvisningen:

Pladsanvisning
Tlf.: 89 70 20 07

[**Se telefontider på silkeborg.dk**](https://silkeborg.dk/kommunen/afdelinger-og-ledelse/boerne-og-familieafdelingen/dagtilbud#:~:text=70%2020%2007-,Telefontid,-Mandag "Se telefontider på silkeborg.dk")
