---
title: "Helle Feder, Dagplejer"
date: "2026-06-23"
created: "2024-11-05"
---

[Hjem](https://dagplejen.silkeborg.dk/)

                    [Find en dagplejer nær dig](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig)

                    [Balle dagplejere](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig/balle-dagplejere)

                [Helle Feder, Dagplejer](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig/balle-dagplejere/helle-feder-dagplejer)



# Helle Feder, Dagplejer

Helle er dagplejer i Balle. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

                            [Se andre dagplejere (ud fra geografiske områder)](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/03fc8ee8-1f0a-480f-a7ab-00750449a2cc)

## Helle Feder

Dagplejer

Jeppe Aakjærs Vej 34
8600 Silkeborg

## Få mere at vide om mig

###

                                    Hvem er jeg

Jeg hedder Helle og er gift med Jan. Sammen har vi 3 voksne børn og et barnebarn, Huxi.

Jeg lægger stor vægt på forældresamarbejde, dialog og på, at jeres barn oplever en stor tryghed.

Jeg ser hvert barn som unikt og skaber plads til det enkelte barns personlighed.

Vi leger i haven, tager på legepladsen, går ture i skoven og deltager i legestue cirka én gang om ugen.

Legestuen er vigtig del af hverdagen, hvor børnene for mulighed for at udvikle sociale relationer og øve sig i at være en del af en større fællesskab.

###

                                    Husdyr

Ja, jeg har en gammel hund, Uffe

## Det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg

Hos Dagplejen Silkeborg har vi fokus på det gode børneliv ud fra en tanke om, at børnene skal opleve fællesskaber, der bygger på:

- Anerkendelse
- Barnets stemme
- Stærke børnefællesskaber
- Plads til leg, fordybelse og læring

[Læs mere om det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg](https://dagplejen.silkeborg.dk/hvem-er-vi/det-gode-boerneliv-i-dagplejen "Læs mere om det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg")

## Det gode børneliv hos mig

###

                                    Anerkendelse

- Barnet mødes af en omsorgsfuld og kærlig dagplejer der skaber tryghed og er nysgerrig på barnets gode hensigter.
- Dagplejeren er nærværende, tilgængelig og spejler barnet i mødeøjeblikket. Dermed hjælpes barnet med at regulere sig i en hver situation.
- Dagplejeren møder barnet i sine følelser, samt italesætter dem. Barnet bliver anerkendt i sine følelser.

Hos mig betyder det:

Et godt børneliv hos mig er kendetegnet ved tryghed, omsorg, nærvær, kram og forudsigelighed.

Hverdagen består af en fast og stabil voksen, der hurtigt ser og møder barnets følelser og behov.

###

                                    Barnets stemme

- I dagplejen handler Barnets stemme om at sikre barnets ret til og mulighed for inddragelse gennem leg, deltagelse og involvering.
- Barnets stemme er retten til at være den man er – og til at være forskellig fra andre. Alle børn har behov og ret til at blive set, hørt og forstået.
- Gennem inddragelse får dagplejeren en bred forståelse og bredt kendskab til barnet. Dagplejeren hjælper barnet til at kunne mærke egne og andres følelser og behov.
- Gennem faglige overvejelser skaber dagplejeren læringsmiljøer, der fremmer børnenes evne til at vente, vælge, lytte og ytre sig.

Hos mig betyder det:

For mig handler barnets stemme om at sikre ret til medbestemmelse og inddragelse i hverdagen.

Jeg skaber et miljø, hvor barnet føler sig trygt ved at udtrykke sig og oplever at blive hørt - uanset alder og udviklingsniveau.

Det handler om at blive mødt med respekt, anerkendelse og forståelse samt om at have indflydelse på sin hverdag i det omfang, det er muligt.

###

                                    Stærke børnefælleskaber

- I hjemmet hos dagplejeren er børnene en del af et lille og nært fællesskab og når de er i legestue, oplever de at være i et større, hvor de mødes med andre dagplejere og børn.
- Dagplejeren understøtter at alle børn, uanset forudsætninger og baggrund, oplever at være en del af børnefællesskabet ved at skabe deltagelsesmuligheder, hvor de oplever, at de er betydningsfulde i fællesskabet.
- Dagplejeren hjælper børnene med at få øje på- og knytte sig til hinanden og støtter samspillet og skaber muligheder for deltagelse.
- Børnene hjælpes til at forstå hinandens intentioner -også i konflikter.
- Dagplejeren følger barnets spor og bringer deres interesser i spil ind i fællesskabet

Hos mig betyder det:

I min dagpleje er børnene en del af et inkluderende børnemiljø. De oplever at høre til, blive lyttet til og være betydningsfulde for fællesskabet.

Jeg hjælper børnene med at få øje på hinanden, knyttet bånd og udvikle gode relationer.

Samtidigt guider jeg dem at være en del af fællesskabet.

###

                                    Plads til leg, fordybelse og læring

- I dagplejen har legen værdi i sig selv. I legen opdager, bearbejder og udforsker barnet dets omverden og sig selv.
- Læring skal forstås bredt, og læring sker netop gennem leg, relationer, aktiviteter og ved at blive udfordret. Nærværende og engagerede dagplejere tager udgangspunkt i den legende tilgang til læring i dagplejehjemmet, legestuen og lokalområdet.
- I leg og aktiviteter kan dagplejeren understøtte barnets alsidige erfaringer og udvikle relationerne børnene imellem.
- Dagplejeren støtter, guider og rammesætter legen for barnet, for at alle børn oplever at være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn. Dagplejeren retter sin opmærksomhed på hvad barnet er optaget af, følger barnets initiativ og giver tid til fordybelse.

Hos mig betyder det:

I legen kan børnene eksperimentere, bruge deres fantasi, udforske verden og fordybe sig. De lærer gennem legen både ude, inde og i naturen.

Legen er naturlig og lystbetonet og giver børnene mulighed for at forstå sig selv og deres omgivelser.

Leg og læring er uadskillelige og skaber grobund for udvikling, nysgerrighed og fællesskab.

Gennem legen får børnene mulighed for at blive en del af noget større og oplev glæden ved at være sammen med andre

###

                                    Forældresamarbejdet

Hos mig er forældresamarbejdet en vigtig del af hverdagen.

Jeg lægger stor vægt på en åben og ærlig dialog, hvor vi møder hinanden med respekt og tillid.

Mit mål er at skabe tryghed for både barn og forældre, og jeg ønsker, at alle føler sig set og hørt.

Gennem et tæt samarbejde kan vi sammen skabe de bedste rammer for barnets trivsel, udvikling og læring

![](https://dagplejen.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/a09c2514-0a6a-4b62-53b9-08dc7730aa7f?width=800)

![](https://dagplejen.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/9255f7ce-400c-4374-53b8-08dc7730aa7f?width=800)

[Derfor skal I vælge dagpleje til jeres barn](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/5d0e6d50-fd81-4276-aeba-c1ce318dd7bf)

## Har I besluttet jer?

Hvis I har besluttet jer for at vælge Dagplejen, kan I skrive jeres barn op digitalt via dette link:

                            [Søg plads i dagplejen via NemPlads - Log på med MitID](https://borneplads.silkeborg.nemborn.com/)

                            [Søg om økonomisk friplads (silkeborg.dk)](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/41e59708-6489-4665-a4d3-faf6343276c3)

## Spørgsmål til tilmelding?

Har du spørgsmål eller vil vide mere om ventetider eller om der er plads hos en specifik dagplejer, skal du ringe til Pladsanvisningen:

Pladsanvisning
Tlf.: 89 70 20 07

[**Se telefontider på silkeborg.dk**](https://silkeborg.dk/kommunen/afdelinger-og-ledelse/boerne-og-familieafdelingen/dagtilbud#:~:text=70%2020%2007-,Telefontid,-Mandag "Se telefontider på silkeborg.dk")
