---
title: "Irene Viehøj Pedersen, Dagplejer"
date: "2026-08-06"
created: "2024-11-05"
---

[Hjem](https://dagplejen.silkeborg.dk/)

                    [Find en dagplejer nær dig](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig)

                    [Balle dagplejere](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig/balle-dagplejere)

                [Irene Viehøj Pedersen, Dagplejer](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig/balle-dagplejere/irene-viehoej-pedersen-dagplejer)



# Irene Viehøj Pedersen, Dagplejer

Irene er dagplejer i Balle. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

                            [Se andre dagplejere (ud fra geografiske områder)](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/03fc8ee8-1f0a-480f-a7ab-00750449a2cc)

## Irene Viehøj Bardenfleth Pedersen

Dagplejer

Balle Kirkevej 59
8600 Silkeborg

## Få mere at vide om mig

###

                                    Hvem er jeg

Jeg hedder Irene og har været ansat i dagplejen siden 2018.

Gennem årene har jeg deltaget i forskellige uddannelser og kurser som Silkeborg Kommune tilbyder.

Med udgangspunkt i hele tiden at udvikle mig fagligt og give børnene den bedste hverdag.

Jeg er gift med Mads og sammen har vi to børn.

Derudover er vi også en familie med en lille allergivenlig hund.

###

                                    Husdyr

Ja, jeg har en allergivenlig hund

## Det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg

Hos Dagplejen Silkeborg har vi fokus på det gode børneliv ud fra en tanke om, at børnene skal opleve fællesskaber, der bygger på:

- Anerkendelse
- Barnets stemme
- Stærke børnefællesskaber
- Plads til leg, fordybelse og læring

[Læs mere om det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg](https://dagplejen.silkeborg.dk/hvem-er-vi/det-gode-boerneliv-i-dagplejen "Læs mere om det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg")

## Det gode børneliv hos mig

###

                                    Anerkendelse

- Barnet mødes af en omsorgsfuld og kærlig dagplejer der skaber tryghed og er nysgerrig på barnets gode hensigter.
- Dagplejeren er nærværende, tilgængelig og spejler barnet i mødeøjeblikket. Dermed hjælpes barnet med at regulere sig i en hver situation.
- Dagplejeren møder barnet i sine følelser, samt italesætter dem. Barnet bliver anerkendt i sine følelser.

Hos mig betyder det:

I min dagpleje lægger jeg stor vægt på, at alle børn føler sig trygge, set og værdsatte.

Jeg skaber en hverdag med ro, nærvær og masser af omsorg, hvor der også er plads til grin, leg og glæde.

Jeg møder hvert barn dér, hvor det er, med anerkendelse og respekt for barnets følelser og behov.

Sammen øver vi os at sætte ord på følelser – både når vi er glade, stolte, trætte eller kede af det.

På den måde støtter jeg børnene i at forstå sig selv og hinanden og i at udvikle tryghed, selvværd og omsorg for hinanden.

###

                                    Barnets stemme

- I dagplejen handler Barnets stemme om at sikre barnets ret til og mulighed for inddragelse gennem leg, deltagelse og involvering.
- Barnets stemme er retten til at være den man er – og til at være forskellig fra andre. Alle børn har behov og ret til at blive set, hørt og forstået.
- Gennem inddragelse får dagplejeren en bred forståelse og bredt kendskab til barnet. Dagplejeren hjælper barnet til at kunne mærke egne og andres følelser og behov.
- Gennem faglige overvejelser skaber dagplejeren læringsmiljøer, der fremmer børnenes evne til at vente, vælge, lytte og ytre sig.

Hos mig betyder det:

Barnets stemme er vigtig for mig – både det, barnet fortæller med ord, og det, barnet viser gennem kropssprog, mimik og handlinger.

Jeg er opmærksom på de små signaler i hverdagen og tager dem alvorligt, så hvert barn føler sig set, hørt og forstået.

Jeg lægger stor vægt på at skabe stærke og trygge fællesskaber, hvor børnene oplever, at de hører til og at der er plads til forskellighed.

I fællesskabet øver vi os i at vente på tur, tage hensyn og være gode venner, så alle føler sig som en vigtig del af gruppen.

I hverdagen vægter jeg medinddragelse - sammen finder vi legetøj frem og taler om, hvad vi har lyst til at lege med. På den måde oplever børnene, at deres ønsker og idéer tæller.

Jeg har også en sangkuffert, som børnene holder meget af. Her skiftes de til at vælge en sang og vente på tur – vi har fokus på fællesskabet, sang/sproget og glæden ved at være sammen.

###

                                    Stærke børnefælleskaber

- I hjemmet hos dagplejeren er børnene en del af et lille og nært fællesskab og når de er i legestue, oplever de at være i et større, hvor de mødes med andre dagplejere og børn.
- Dagplejeren understøtter at alle børn, uanset forudsætninger og baggrund, oplever at være en del af børnefællesskabet ved at skabe deltagelsesmuligheder, hvor de oplever, at de er betydningsfulde i fællesskabet.
- Dagplejeren hjælper børnene med at få øje på- og knytte sig til hinanden og støtter samspillet og skaber muligheder for deltagelse.
- Børnene hjælpes til at forstå hinandens intentioner -også i konflikter.
- Dagplejeren følger barnets spor og bringer deres interesser i spil ind i fællesskabet

Hos mig betyder det:

I min dagpleje lægger jeg vægt på, at børnene er gode venner, viser hensyn og indgår i fællesskabet på egne præmisser.

Jeg hjælper dem med at forstå hinanden, sætter ord på følelser og guider dem nænsomt, når der opstår udfordringer i legen eller i samspillet.

Hos mig er der plads til forskellighed – og plads til at være den, man er.

Jeg prioriterer god tid til leg, fordybelse og nærvær. Her er der tid til at lege ”færdig”, inden vi for eksempel skal spise.

Jeg mødes ugentligt med mine kollegaer, enten i legestuen, i hinandens haver eller når vi er sammen i vores outdoorlegestue.

Jeg er så heldig at have en ladcykel, som flittigt bliver brugt til stor glæde for både børnene og mig.

###

                                    Plads til leg, fordybelse og læring

- I dagplejen har legen værdi i sig selv. I legen opdager, bearbejder og udforsker barnet dets omverden og sig selv.
- Læring skal forstås bredt, og læring sker netop gennem leg, relationer, aktiviteter og ved at blive udfordret. Nærværende og engagerede dagplejere tager udgangspunkt i den legende tilgang til læring i dagplejehjemmet, legestuen og lokalområdet.
- I leg og aktiviteter kan dagplejeren understøtte barnets alsidige erfaringer og udvikle relationerne børnene imellem.
- Dagplejeren støtter, guider og rammesætter legen for barnet, for at alle børn oplever at være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn. Dagplejeren retter sin opmærksomhed på hvad barnet er optaget af, følger barnets initiativ og giver tid til fordybelse.

Hos mig betyder det:

Legen er barnets vigtigste måde at lære på og hos mig tager legen altid udgangspunkt i børnenes nysgerrighed, interesser og initiativer.

Her er der plads til både rolige stunder, hvor vi bygger med klodser eller læser en bog og mere bevægelsesglade lege, hvor der for eksempel spilles bold i gangen.

Jeg har en dejlig have og skønne naturområder lige i nærheden, som vi ofte opholder os i.

Her er der god plads til fantasi, leg og bevægelsesglæde.

Derudover bruger vi ofte ladcyklen, når vi skal i Outdoorlegestuen eller på små ture rundt i lokalområdet, hvor fællesskab og oplevelser er i fokus.

###

                                    Forældresamarbejdet

For mig er forældresamarbejdet vigtigt. Jeg ønsker et samarbejde, hvor vi møder hinanden med åbenhed, tillid, humor og respekt – og hvor der altid er plads til en snak, både om de små og store ting der opstår i hverdagen.

Vi har altid fælles fokus og det er jeres barns trivsel og udvikling.

Jeg glæder mig til at byde jer velkommen hos mig.

![](https://dagplejen.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/15a9f99f-a64c-45d8-9166-1c44a1771d5c?width=800)

![](https://dagplejen.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/ac6f1e87-2326-4d83-937f-0ab3bfb4174d?width=800)

![](https://dagplejen.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/03c17f33-4031-4351-8563-8a2cf4f04350?width=800)

![](https://dagplejen.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/5b628c5b-2cf3-4706-94fa-18f97125aa3d?width=800)

![](https://dagplejen.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/ae94258c-ecf5-4e3b-8bb4-08def2bc5f88?width=800)

![](https://dagplejen.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/e08f28e3-3463-475b-92dd-5d036280639e?width=800)

![](https://dagplejen.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/23d3d4c4-fb31-419d-8ceb-e0d55a2751fb?width=800)

[Derfor skal I vælge dagpleje til jeres barn](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/5d0e6d50-fd81-4276-aeba-c1ce318dd7bf)

## Har I besluttet jer?

Hvis I har besluttet jer for at vælge Dagplejen, kan I skrive jeres barn op digitalt via dette link:

                            [Søg plads i dagplejen via NemPlads - Log på med MitID](https://borneplads.silkeborg.nemborn.com/)

                            [Søg om økonomisk friplads (silkeborg.dk)](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/41e59708-6489-4665-a4d3-faf6343276c3)

## Spørgsmål til tilmelding?

Har du spørgsmål eller vil vide mere om ventetider eller om der er plads hos en specifik dagplejer, skal du ringe til Pladsanvisningen:

Pladsanvisning
Tlf.: 89 70 20 07

[**Se telefontider på silkeborg.dk**](https://silkeborg.dk/kommunen/afdelinger-og-ledelse/boerne-og-familieafdelingen/dagtilbud#:~:text=70%2020%2007-,Telefontid,-Mandag "Se telefontider på silkeborg.dk")
