---
title: "Camilla Borgem Kristensen, Dagplejer"
date: "2026-03-23"
created: "2024-11-05"
---

[Hjem](https://dagplejen.silkeborg.dk/)

                    [Find en dagplejer nær dig](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig)

                    [Bryrup dagplejere](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig/bryrup-dagplejere)

                [Camilla Borgem Kristensen, Dagplejer](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig/bryrup-dagplejere/camilla-borgem-kristensen-dagplejer)



# Camilla Borgem Kristensen, Dagplejer

 Camilla er dagplejer i Bryrup. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.  Siden er under udarbejdelse

                            [Se andre dagplejere (ud fra geografiske områder)](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/03fc8ee8-1f0a-480f-a7ab-00750449a2cc)

## Camilla Borgem Kristensen

Dagplejer

Fasanvej 19
8654 Bryrup

## Få mere at vide om mig

###

                                    Hvem er jeg

Jeg blev ansat som dagplejer i januar 2020 og inden da har jeg gennem mange år arbejdet i både vuggestue og børnehave. Mit arbejdsliv har altid kredset om det samme: børns trivsel, tryghed og relationer.

Jeg er født i 1988 og er vokset op det meste af mit liv i Bryrup og det nære fællesskab og de trygge rammer har altid betydet meget for mig – både privat og professionelt.

Privat bor jeg sammen med min kæreste Martin, vores fælles datter Thilde fra 2024, mine 2 døtre Ella fra 2013 og Olivia fra 2015, og Martins 2 døtre Mille fra 2013 og Sofie fra 2016. Det betyder, at hjemmet emmer af liv, omsorg og fællesskab og at dagplejen naturligt er en del af vores familieliv.

Vores hus ligger på en lukket vej, med legepladsen for enden af vejen og skoven ca. 100 meter væk. Jeg har en lukket have med stor sandkasse, rutsjebane, køretøjer og legehus.

###

                                    Husdyr

Ingen

## Det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg

Hos Dagplejen Silkeborg har vi fokus på det gode børneliv ud fra en tanke om, at børnene skal opleve fællesskaber, der bygger på:

- Anerkendelse
- Barnets stemme
- Stærke børnefællesskaber
- Plads til leg, fordybelse og læring

[Læs mere om det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg](https://dagplejen.silkeborg.dk/hvem-er-vi/det-gode-boerneliv-i-dagplejen "Læs mere om det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg")

## Det gode børneliv hos mig

###

                                    Anerkendelse

**Anerkendelse:**

- Barnet mødes af en omsorgsfuld og kærlig dagplejer der skaber tryghed og er nysgerrig på barnets gode hensigter.
- Dagplejeren er nærværende, tilgængelig og spejler barnet i mødeøjeblikket. Dermed hjælpes barnet med at regulere sig i en hver situation.
- Dagplejeren møder barnet i sine følelser, samt italesætter dem. Barnet bliver anerkendt i sine følelser

**Hos mig betyder det:**

I min dagpleje er omsorg, nærvær, gode relationer og en lille smule humor noget jeg vægter meget højt.

Jeg har et stort omsorgsgen og gør mig umage for, at hvert barn føler sig set, mødt og taget alvorligt. Her må man grine højt, kramme meget, øve sig, fejle og prøve igen – alt sammen i et tempo, der passer til det enkelte barn.

###

                                    Barnets stemme

- I dagplejen handler Barnets stemme om at sikre barnets ret til og mulighed for inddragelse gennem leg, deltagelse og involvering.
- Barnets stemme er retten til at være den man er – og til at være forskellig fra andre. Alle børn har behov og ret til at blive set, hørt og forstået
- Gennem inddragelse får dagplejeren en bred forståelse og bredt kendskab til barnet. Dagplejeren hjælper barnet til at kunne mærke egne og andres følelser og behov.
- Gennem faglige overvejelser skaber dagplejeren læringsmiljøer, der fremmer børnenes evne til at vente, vælge, lytte og ytre sig

Hos mig betyder det:

Jeg prioriterer, at dagplejebørnene bliver mødt med nysgerrighed, varme og lysten til relationer – både af mig og af hele min familie. Det store fællesskab giver dagplejebørnene mulighed for at opleve forskellige aldersgrupper, spejling og sociale relationer i trygge rammer – alt sammen med plads til personlighed, forskellighed og masser af hjerterum. Hvert barn bliver set og hørt og får plads til at udtrykke sig og udvikle sig i eget tempo.

###

                                    Stærke børnefælleskaber

- I hjemmet hos dagplejeren er børnene en del af et lille og nært fællesskab og når de er i legestue, oplever de at være i et større, hvor de mødes med andre dagplejere og børn.
- Dagplejeren understøtter at alle børn, uanset forudsætninger og baggrund, oplever at være en del af børnefællesskabet ved at skabe deltagelsesmuligheder, hvor de oplever, at de er betydningsfulde i fællesskabet.
- Dagplejeren hjælper børnene med at få øje på- og knytte sig til hinanden og støtter samspillet og skaber muligheder for deltagelse.
- Børnene hjælpes til at forstå hinandens intentioner -også i konflikter.
- Dagplejeren følger barnets spor og bringer deres interesser i spil ind i fællesskabet

Hos mig betyder det:

I dagplejen i Bryrup går vi meget op i, at børnene skal have et godt kendskab og en god relation til alle dagplejere og dagplejebørn i byen. Det er med til at skabe tryghed og genkendelse, når/hvis de kommer i gæstepleje.

Her får børnene også en følelse af at være en del af flere fællesskaber, når vi ses med hinanden på kryds og tværs. Det kan være til leg eller planlagte aktiviteter i haven eller skoven, en god gåtur ud i den blå eller hjemlig hygge hos hinanden.

I vores legestue, som vi har hver 14. dag på Jens Bæks gård, får børnene en følelse af at være en del af et stort fællesskab. Her er der mulighed for at få skabt nogle gode relationer med børn og voksne, når man er sammen en hel dag. Det lærer dem også, hvordan de skal navigere i store fællesskaber, som de kan tage med videre, når de skal i børnehave.

###

                                    Plads til leg , fordybelse og læring

- I dagplejen har legen værdi i sig selv. I legen opdager, bearbejder og udforsker barnet dets omverden og sig selv.
- Læring skal forstås bredt, og læring sker netop gennem leg, relationer, aktiviteter og ved at blive udfordret. Nærværende og engagerede dagplejere tager udgangspunkt i den legende tilgang til læring i dagplejehjemmet, legestuen og lokalområdet.
- I leg og aktiviteter kan dagplejeren understøtte barnets alsidige erfaringer og udvikle relationerne børnene imellem.
- Dagplejeren støtter, guider og rammesætter legen for barnet, for at alle børn oplever at være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn.
- Dagplejeren retter sin opmærksomhed på hvad barnet er optaget af, følger barnets
- initiativ og giver tid til fordybelse.

Hos mig betyder det:

Dagplejehjemmet er indrettet med masser af plads til leg, både indendørs og udendørs. Den lukkede have med sandkasse, rutsjebane, køretøjer og legehus giver muligheder for masser af leg, bevægelse og fordybelse. Jeg støtter børnene i at udforske, prøve nyt, fejle og prøve igen – alt sammen i et tempo, der passer til dem. Her er plads til både store grin, rolig fordybelse og nærvær.

###

                                    Forældresamarbejdet

For mig er et godt forældresamarbejde helt afgørende. Jeg vægter åbenhed, tillid, gensidig respekt og dialog højt og ser forældrene som barnets vigtigste voksne. Sammen skaber vi den bedste hverdag og de bedste forudsætninger for jeres barn.

Mit mål er at give børnene en hverdag fyldt med tryghed, omsorg og små øjeblikke, der styrker dem, så de sendes videre i livet med nysgerrighed, mod og et solidt fundament under fødderne.

[Derfor skal I vælge dagpleje til jeres barn](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/5d0e6d50-fd81-4276-aeba-c1ce318dd7bf)

## Har I besluttet jer?

Hvis I har besluttet jer for at vælge Dagplejen, kan I skrive jeres barn op digitalt via dette link:

                            [Søg plads i dagplejen via NemPlads - Log på med MitID](https://borneplads.silkeborg.nemborn.com/)

                            [Søg om økonomisk friplads (silkeborg.dk)](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/41e59708-6489-4665-a4d3-faf6343276c3)

## Spørgsmål til tilmelding?

Har du spørgsmål eller vil vide mere om ventetider eller om der er plads hos en specifik dagplejer, skal du ringe til Pladsanvisningen:

Pladsanvisning
Tlf.: 89 70 20 07

[**Se telefontider på silkeborg.dk**](https://silkeborg.dk/kommunen/afdelinger-og-ledelse/boerne-og-familieafdelingen/dagtilbud#:~:text=70%2020%2007-,Telefontid,-Mandag "Se telefontider på silkeborg.dk")
