Tanja Elise Selimann Grønbek, Dagplejer
Tanja er dagplejer i Bryrup. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.
Tanja Elise Selimann Grønbek
Dagplejer
Fuglsangvej 2, Vinding
8654 Bryrup
Få mere at vide om mig
Jeg hedder Tanja, årgang 1976, har været dagplejer siden 2006.
Jeg er gift med René, vi bor på en gård i Vinding.
Vi har 4 børn, som er fra 1997, 1999, 2005, 2011 (De ældste er udeboende)
Vores hus er røgfrit og ingen husdyr indendørs.
Jeg har selv købt en ladcykel med plads til 4 børn, så vi har mulighed for at komme på tur, ud i naturen, på besøg i Bryrup børnehaven, mødes med de andre dagplejer i Bryrup eller hvad vi finder på.
Jeg har gennemgået 1. og 2. modul af dagplejeuddannelsen for de kommunale dagplejere i Silkeborg og førstehjælpskursus med opfølgning hvert 2. år, samt andre pædagogiske kursuser for dagplejer.
Ja, jeg har hund og katte udendørs.
Det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg
Hos Dagplejen Silkeborg har vi fokus på det gode børneliv ud fra en tanke om, at børnene skal opleve fællesskaber, der bygger på:
- Anerkendelse
- Barnets stemme
- Stærke børnefællesskaber
- Plads til leg, fordybelse og læring
Det gode børneliv hos mig
• Barnet mødes af en omsorgsfuld og kærlig dagplejer der skaber tryghed og er nysgerrig på barnets gode hensigter.
• Dagplejeren er nærværende, tilgængelig og spejler barnet i mødeøjeblikket. Dermed hjælpes barnet med at regulere sig i en hver situation.
• Dagplejeren møder barnet i sine følelser, samt italesætter dem. Barnet bliver anerkendt i sine følelser.
Hos mig betyder det:
Hos mig er det vigtigt at skabe tryghed, glædesfyldte, rolige og nærværende rammer, hvor hvert enkelt barn kan føle sig set, hørt og anerkendt.
Når barnet oplever tryghed og glæde, skabes der de bedste forudsætninger for trivsel og udvikling.
Det styrker relationen mellem barnet og mig – og relationerne børnene imellem.
Her er der plads til forskellighed. Hvert barn støttes i at lære og udvikle sig i sit eget tempo og på sin egen måde, med udgangspunkt i barnets behov og ressourcer.
• I dagplejen handler Barnets stemme om at sikre barnets ret til og mulighed for inddragelse gennem leg, deltagelse og involvering.
• Barnets stemme er retten til at være den man er – og til at være forskellig fra andre. Alle børn har behov og ret til at blive set, hørt og forstået
• Gennem inddragelse får dagplejeren en bred forståelse og bredt kendskab til barnet. Dagplejeren hjælper barnet til at kunne mærke egne og andres følelser og behov.
• Gennem faglige overvejelser skaber dagplejeren læringsmiljøer, der fremmer børnenes evne til at vente, vælge, lytte og ytre sig
Hos mig betyder det:
Det er vigtigt for mig at se, høre og anerkende hvert enkelt barn. Barnet mødes med nærvær og respekt, så det føler sig taget alvorligt og betydningsfuldt.
Jeg støtter børnene i at sætte ord og sige til og fra, så de oplever sig som ligeværdige og trygge i fællesskabet.
Vi stopper op og er i nuet, når børnene gør nye opdagelser eller deler deres fortællinger. Barnets perspektiv og nysgerrighed gives plads og tid.
Der tages hensyn til hvert barns individuelle behov og jeg arbejder bevidst med at skabe trygge, børnevenlige læringsmiljøer, der vækker børnenes lyst, mod og glæde ved at lære og udfolde sig.
• I hjemmet hos dagplejeren er børnene en del af et lille og nært fællesskab og når de er i legestue, oplever de at være i et større, hvor de mødes med andre dagplejere og børn.
• Dagplejeren understøtter at alle børn, uanset forudsætninger og baggrund, oplever at være en del af børnefællesskabet ved at skabe deltagelsesmuligheder, hvor de oplever, at de er betydningsfulde i fællesskabet.
• Dagplejeren hjælper børnene med at få øje på- og knytte sig til hinanden og støtter samspillet og skaber muligheder for deltagelse.
• Børnene hjælpes til at forstå hinandens intentioner -også i konflikter.
• Dagplejeren følger barnets spor og bringer deres interesser i spil ind i fællesskabet
Hos mig betyder det:
I dagplejen i Bryrup går vi meget op i at børnene skal have et godt kendskab og en god relation til alle dagplejer og dagplejebørn i byen.
Det er med til at skabe tryghed og genkendelse når/hvis de kommer i gæstepleje.
Her får børnene også en følelse af at være en del af flere fællesskaber, når vi ses med hinanden på kryds og tværs.
Det kan være til leg eller planlagte aktiviteter i haven eller skoven, en god gå- eller cykeltur ud i det blå, eller hjemlig hygge hos hinanden.
I vores legestue som vi har hver 14. dag på Jens Bæks gård, får børnene en følelse af at være en del af et stort fællesskab.
Her er der mulighed for at få skabt nogle gode relationer, mellem børn og voksne, når man er sammen en hel dag.
Det lærer dem også, hvordan de skal navigere i store fællesskaber, som de kan tage med videre, når de skal i børnehave.
• I dagplejen har legen værdi i sig selv. I legen opdager, bearbejder og udforsker barnet dets omverden og sig selv.
• Læring skal forstås bredt, og læring sker netop gennem leg, relationer, aktiviteter og ved at blive udfordret. Nærværende og engagerede dagplejere tager udgangspunkt i den legende tilgang til læring i dagplejehjemmet, legestuen og lokalområdet.
• I leg og aktiviteter kan dagplejeren understøtte barnets alsidige erfaringer og udvikle relationerne børnene imellem.
• Dagplejeren støtter, guider og rammesætter legen for barnet, for at alle børn oplever at være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn.
• Dagplejeren retter sin opmærksomhed på hvad barnet er optaget af, følger barnets
• initiativ og giver tid til fordybelse.
Hos mig betyder det:
Jeg skaber små, hyggelige legestationer og læringsmiljøer med forskellige temaer, som tager udgangspunkt i børnenes interesser.
Her er der ro og tid til at lære gennem legen og mulighed for fordybelse i trygge rammer.
Vi leger også fælles lege, hvor alle deltager i den samme aktivitet.
Det styrker fællesskabet og giver børnene en følelse af at høre til.
Hverdagens rutiner gøres legende og meningsfulde – for eksempel ved borddækning eller i garderoben, når tøjet skal af og på.
På den måde bliver læring en naturlig del af hverdagen.
De temaer, vi arbejder med i legestuen, inddrages i den daglige leg, så børnene oplever sammenhæng og genkendelighed.
I haven er der god plads til bevægelse og udfoldelse. Den er indrettet med små variationer i terrænet, rutsjebane, forskellige køretøjer samt mulighed for sanseoplevelser og rolig leg i sandkasse, legehus og sansegynge.
Vi bor tæt på skoven, hvor børnene får mulighed for at sanse naturen og følge årstidernes skiften på nært hold.
Derudover besøger vi gårdens dyr som høns og både store og små kalve, og børnene får også mulighed for at se og opleve de store maskiner.
Jeg vægter et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde, kendetegnet ved åbenhed, tryghed og ærlighed.
En god og løbende dialog, gensidig respekt og anerkendelse er grundlaget for et samarbejde, hvor barnets trivsel altid er i centrum.
Har I besluttet jer?
Hvis I har besluttet jer for at vælge Dagplejen, kan I skrive jeres barn op digitalt via dette link:
Spørgsmål til tilmelding?
Har du spørgsmål eller vil vide mere om ventetider eller om der er plads hos en specifik dagplejer, skal du ringe til Pladsanvisningen:
Pladsanvisning
Tlf.: 89 70 20 07