---
title: "Christina Hedemann Michelsen, Dagplejer"
date: "2026-04-22"
created: "2024-11-05"
---

[Hjem](https://dagplejen.silkeborg.dk/)

                    [Find en dagplejer nær dig](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig)

                    [Fårvang dagplejere](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig/faarvang-dagplejere)

                [Christina Hedemann Michelsen, Dagplejer](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig/faarvang-dagplejere/christina-hedemann-michelsen-dagplejer)



# Christina Hedemann Michelsen, Dagplejer

Christina er dagplejer i Fårvang. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

                            [Se andre dagplejere (ud fra geografiske områder)](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/03fc8ee8-1f0a-480f-a7ab-00750449a2cc)

## Christina Hedemann Michelsen

Dagplejer

Thorsøvej 20, Skorup
8882 Fårvang

## Få mere at vide om mig

###

                                    Hvem er jeg

Jeg hedder Christina, jeg er årgang 1981.

Jeg er en glad, rolig og omsorgsfuld person.

Gift med Lars, vi har sammen 3 børn.

Jeg har siden 2009 arbejdet med børn, jeg startede som medhjælper i en børnehave.

I 2014 blev jeg uddannet pædagogisk assistent.

Jeg startede som dagplejer i 2018.

Jeg bor mellem Fårvang og Skorup, hvor der er højt til himlen.

Jeg vægter udeliv højt og vi har fokus på “fra jord til bord”.

###

                                    Husdyr

Jeg har en mellemstor hund af racen eurasier.

Hunden er ikke i de rum børnene er i.

## Det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg

Hos Dagplejen Silkeborg har vi fokus på det gode børneliv ud fra en tanke om, at børnene skal opleve fællesskaber, der bygger på:

- Anerkendelse
- Barnets stemme
- Stærke børnefællesskaber
- Plads til leg, fordybelse og læring

[Læs mere om det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg](https://dagplejen.silkeborg.dk/hvem-er-vi/det-gode-boerneliv-i-dagplejen "Læs mere om det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg")

## Det gode børneliv hos mig

###

                                    Anerkendelse

- Barnet mødes af en omsorgsfuld og kærlig dagplejer der skaber tryghed og er nysgerrig på barnets gode hensigter.
- Dagplejeren er nærværende, tilgængelig og spejler barnet i mødeøjeblikket. Dermed hjælpes barnet med at regulere sig i en hver situation.
- Dagplejeren møder barnet i sine følelser, samt italesætter dem. Barnet bliver anerkendt i sine følelser.

Hos mig betyder det:

Jeg anerkender barnet i alle dets følelser og er opmærksom på hvad det er de gerne vil give udtryk for/fortælle.

Der er en årsag til al adfærd, og jeg ved at hvis jeg er nysgerrig og anerkendende i den adfærd, så får vi den bedste relation. Og det er jo det vi alle ønsker.

Hos mig er det vigtigt at hvert enkelt barn bliver set og mødt i deres nærmeste udviklingszone.

Her skal de føle sig hjemme og vide at der er plads til at være præcis den de er.

###

                                    Barnets stemme

- I dagplejen handler Barnets stemme om at sikre barnets ret til og mulighed for inddragelse gennem leg, deltagelse og involvering.
- Barnets stemme er retten til at være den man er – og til at være forskellig fra andre. Alle børn har behov og ret til at blive set, hørt og forstået
- Gennem inddragelse får dagplejeren en bred forståelse og bredt kendskab til barnet. Dagplejeren hjælper barnet til at kunne mærke egne og andres følelser og behov.
- Gennem faglige overvejelser skaber dagplejeren læringsmiljøer, der fremmer børnenes evne til at vente, vælge, lytte og ytre sig

Hos mig betyder det:

Små børn er i gang med at lære at være sociale.

Det kan godt være svært og de kan tit føle sig misforstået. Her er jeg deres hjælp, både i det talte sprog og i den fysiske tilstedeværelse.

Jeg italesætter hvad jeg kan se de gerne vil opnå i deres relationer, viser hvordan man er til stede så andre gerne vil være sammen med en.

Det er vigtigt for mig at hjælpe børnene til at blive selvhjulpne. Det øger både selvværdet og selvtilliden.

Her betyder det at de må gøre alt det de kan, som ex. At kravle op i højstolen, i barnevognen og på puslebordet.

Vi øver i at tage tøj af og på.

###

                                    Stærke børnefællesskaber

- I hjemmet hos dagplejeren er børnene en del af et lille og nært fællesskab og når de er i legestue, oplever de at være i et større, hvor de mødes med andre dagplejere og børn.
- Dagplejeren understøtter at alle børn, uanset forudsætninger og baggrund, oplever at være en del af børnefællesskabet ved at skabe deltagelsesmuligheder, hvor de oplever, at de er betydningsfulde i fællesskabet.
- Dagplejeren hjælper børnene med at få øje på- og knytte sig til hinanden og støtter samspillet og skaber muligheder for deltagelse.
- Børnene hjælpes til at forstå hinandens intentioner -også i konflikter.
- Dagplejeren følger barnets spor og bringer deres interesser i spil ind i fællesskabet

Hos mig betyder det:

Når man går i dagpleje, så er alle en del af et fællesskab, så her er det vigtigt at børnene lærer at give plads til hinanden og forstå hinanden.

Jeg hjælper børnene med at blive en del af dette fællesskab ved at synliggøre hver enkelt barns stærke sider over for de andre.

Giver alle en værdi og en plads i vores fælles hverdag.

###

                                    Plads til leg, fordybelse og læring

- I dagplejen har legen værdi i sig selv. I legen opdager, bearbejder og udforsker barnet dets omverden og sig selv.
- Læring skal forstås bredt, og læring sker netop gennem leg, relationer, aktiviteter og ved at blive udfordret. Nærværende og engagerede dagplejere tager udgangspunkt i den legende tilgang til læring i dagplejehjemmet, legestuen og lokalområdet.
- I leg og aktiviteter kan dagplejeren understøtte barnets alsidige erfaringer og udvikle relationerne børnene imellem.
- Dagplejeren støtter, guider og rammesætter legen for barnet, for at alle børn oplever at være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn.
- Dagplejeren retter sin opmærksomhed på hvad barnet er optaget af, følger barnets initiativ og giver tid til fordybelse.

Hos mig betyder det:

Her er der både fri leg, planlagt leg, fælles leg og alene leg.

Der er læring i det hele. Jeg følger dagen og børnenes initiativ til leg.

Vi skal lære at lege sammen og det betyder bl.a. at lære at vente på tur og at dele.

Det er vigtigt at alle kan få lov til at være en del af noget, hvis det er det de ønsker.

Men det er også vigtigt at give plads til fordybelse for det enkelte barn.

###

                                    Forældresamarbejdet

Et godt forældresamarbejde betyder for mig at man er åben og ærlig.

Jeg har ex. brug for at vide hvordan jeres barns nat været for bedre at kunne forstå dagen.

Jeg vil gerne at hvis I har spørgsmål eller en undren så kommer I og siger det.

Jeg er jeres barns talerør og vil selvfølgelig altid tale barnets sag.

Jeg forventer at I behandler min dagpleje som et privat hjem, her har man ex. aldrig sko på inde.

Et par gange om året vil der være arrangementer som I forældre kan deltage i, ex. juletræs hygge, “hyttetur” eller julesang i kirken.

### Inspiration

Jeg finder inspiration til udeliv hos Friluftsrådets **Grønne spirer**

[Læs om Grønne spirer](https://www.friluftsraadet.dk/ "Friluftsrådets Grønne spirer")

[Derfor skal I vælge dagpleje til jeres barn](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/5d0e6d50-fd81-4276-aeba-c1ce318dd7bf)

## Har I besluttet jer?

Hvis I har besluttet jer for at vælge Dagplejen, kan I skrive jeres barn op digitalt via dette link:

                            [Søg plads i dagplejen via NemPlads - Log på med MitID](https://borneplads.silkeborg.nemborn.com/)

                            [Søg om økonomisk friplads (silkeborg.dk)](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/41e59708-6489-4665-a4d3-faf6343276c3)

## Spørgsmål til tilmelding?

Har du spørgsmål eller vil vide mere om ventetider eller om der er plads hos en specifik dagplejer, skal du ringe til Pladsanvisningen:

Pladsanvisning
Tlf.: 89 70 20 07

[**Se telefontider på silkeborg.dk**](https://silkeborg.dk/kommunen/afdelinger-og-ledelse/boerne-og-familieafdelingen/dagtilbud#:~:text=70%2020%2007-,Telefontid,-Mandag "Se telefontider på silkeborg.dk")
