Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt
    Hjem Find en dagplejer nær dig Funder dagplejere Bettina Hylke, Dagplejer

Bettina Hylke, Dagplejer

Bettina er dagplejer i Funder. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

Se andre dagplejere (ud fra geografiske områder)

Bettina Hylke

Dagplejer

Strynøvej 1
8600 Silkeborg

Få mere at vide om mig

Hej, jeg hedder Bettina.

Jeg har været dagplejer siden 1997, da min yngste datter var pasningsklar - sidenhen har det været min store passion at skabe trygge og stimulerende rammer for de mindste.

Jeg har tre voksne børn og seks dejlige børnebørn.

Mit hjem er et sted, hvor børn bevæger sig frit og får lov at være børn.

Udover mit arbejde finder jeg stor glæde i at synge i det lokale kirkekor, samt skabe med hænderne – noget børnene ofte mærker i vores fælles hverdag.

Jeg bor med Claus i et hyggeligt hus med en dobbeltgarage med tilhørende (aflukket) værksted.

Dobbeltgaragen med tilhørende dobbeltindkørsel er i forlængelse med den udendørs legeplads en integreret del af ”udendørsdagplejen”, når vejret er beklædningsoverkommeligt – her får børnene lov til at være med, når vi bygger, maler og slipper kreativiteten løs.

Nej, jeg har ingen dyr

Det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg

Hos Dagplejen Silkeborg har vi fokus på det gode børneliv ud fra en tanke om, at børnene skal opleve fællesskaber, der bygger på:

  • Anerkendelse
  • Barnets stemme
  • Stærke børnefællesskaber
  • Plads til leg, fordybelse og læring

Læs mere om det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg

Det gode børneliv hos mig

• Barnet mødes af en omsorgsfuld og kærlig dagplejer der skaber tryghed og er nysgerrig på barnets gode hensigter.
• Dagplejeren er nærværende, tilgængelig og spejler barnet i mødeøjeblikket. Dermed hjælpes barnet med at regulere sig i en hver situation.
• Dagplejeren møder barnet i sine følelser, samt italesætter dem. Barnet bliver anerkendt i sine følelser.

Hos mig betyder det:

Jeg arbejder anerkendende og relationelt.

Det betyder, at jeg er opmærksom på hvert barns udtryk og behov – også de små signaler, som måske ikke bliver sagt med ord. Jeg tror på, at tryghed og respekt er forudsætningen for udvikling.

Alle børn skal føle sig betydningsfulde og mødt med ægte interesse.

• I dagplejen handler Barnets stemme om at sikre barnets ret til og mulighed for inddragelse gennem leg, deltagelse og involvering.
• Barnets stemme er retten til at være den man er – og til at være forskellig fra andre. Alle børn har behov og ret til at blive set, hørt og forstået
• Gennem inddragelse får dagplejeren en bred forståelse og bredt kendskab til barnet. Dagplejeren hjælper barnet til at kunne mærke egne og andres følelser og behov.
• Gennem faglige overvejelser skaber dagplejeren læringsmiljøer, der fremmer børnenes evne til at vente, vælge, lytte og ytre sig

Hos mig betyder det:

Børn har ret til indflydelse – også de mindste.

Jeg inddrager børnene i dagens gang og lader dem vælge mellem aktiviteter, bøger og lege.

Det styrker barnets autonomi og evne til at træffe egne valg.

Når vi fx taler om, hvilken farve vi vil male med, eller hvilket dyr vi skal læse om, træner vi både sproget og selvstændigheden.

Stærke børnefælleskaber:
• I hjemmet hos dagplejeren er børnene en del af et lille og nært fællesskab og når de er i legestue, oplever de at være i et større, hvor de mødes med andre dagplejere og børn.
• Dagplejeren understøtter at alle børn, uanset forudsætninger og baggrund, oplever at være en del af børnefællesskabet ved at skabe deltagelsesmuligheder, hvor de oplever, at de er betydningsfulde i fællesskabet.
• Dagplejeren hjælper børnene med at få øje på- og knytte sig til hinanden og støtter samspillet og skaber muligheder for deltagelse.
• Børnene hjælpes til at forstå hinandens intentioner -også i konflikter.
• Dagplejeren følger barnets spor og bringer deres interesser i spil ind i fællesskabet


Hos mig betyder det:

Hos mig er børnegruppen som en lille familie. Vi øver os i at være sammen – i at dele, hjælpe, lytte og sige fra på en respektfuld måde.

Jeg arbejder med fællesskabet hver dag – i motorikbanen, i papkassehuset, under spisebordshulen eller når vi går tur og synger undervejs.

Vi deltager med jævne mellemrum i legestue, hvor børnene møder jævnaldrende og knytter venskaber på tværs af dagplejegrupper.

Det giver dem mod og kendskab, som styrker overgangen til gæstedagplejere og senere børnehave.

Plads til leg, fordybelse og læring:
• I dagplejen har legen værdi i sig selv. I legen opdager, bearbejder og udforsker barnet dets omverden og sig selv.
• Læring skal forstås bredt, og læring sker netop gennem leg, relationer, aktiviteter og ved at blive udfordret. Nærværende og engagerede dagplejere tager udgangspunkt i den legende tilgang til læring i dagplejehjemmet, legestuen og lokalområdet.
• I leg og aktiviteter kan dagplejeren understøtte barnets alsidige erfaringer og udvikle relationerne børnene imellem.
• Dagplejeren støtter, guider og rammesætter legen for barnet, for at alle børn oplever at være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn.
• Dagplejeren retter sin opmærksomhed på hvad barnet er optaget af, følger barnets
• Initiativ og giver tid til fordybelse.


Hos mig betyder det:

Jeg skaber læringsmiljøer, der rummer tryghed, ro, bevægelse, forundring og humor – og ja, også plads til lidt god gammeldags kedsomhed, som ofte er starten på den dybeste fordybelse.

Børnene deltager i hverdagens gøremål: Vi henter squash i urtehaven, som vi selv har sået og set vokse op. Vi tilbereder den sammen og spiser den til frokost.

Vi arbejder med temaer som fx "efterår", hvor vi læser bøger, maler med efterårsfarver og går turer i skoven og ser, hvordan naturen forandrer sig.

Jeg planlægger aktiviteterne med udgangspunkt i de styrkede pædagogiske læreplaner og årets gang.

Et godt forældresamarbejde er fundamentet for et trygt børneliv.

Derfor lægger jeg vægt på en ærlig og åben kommunikation, hvor forældre opfordres til at spørge, være nysgerrige og dele tanker.

Sammen skaber vi den bedste hverdag for barnet.

Derfor skal I vælge dagpleje til jeres barn

Har I besluttet jer?

Hvis I har besluttet jer for at vælge Dagplejen, kan I skrive jeres barn op digitalt via dette link:

Søg plads i dagplejen via NemPlads - Log på med MitID Søg om økonomisk friplads (silkeborg.dk)

Spørgsmål til tilmelding?

Har du spørgsmål eller vil vide mere om ventetider eller om der er plads hos en specifik dagplejer, skal du ringe til Pladsanvisningen:

Pladsanvisning
Tlf.: 89 70 20 07

Se telefontider på silkeborg.dk

Søg en plads i Dagplejen Silkeborg

Dagplejekontoret

Søvej 1
8600 Silkeborg

Kontakt Dagplejen Silkeborg

Gå til: