Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt
    Hjem Find en dagplejer nær dig Funder dagplejere Rikke Deding, Dagplejer

Rikke Deding, Dagplejer

Rikke er dagplejer i Funder. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

Se andre dagplejere (ud fra geografiske områder)

Rikke Deding

Dagplejer

Skærskovvænget 20
8600 Silkeborg

Få mere at vide om mig

Jeg har været dagplejer siden 2001 og jeg synes stadig at jeg har verdens bedste job.

Jeg har alle de kursus Silkeborg kommune tilbyder og lægger vægt på at følge med i udviklingen.

Jeg er gift med Keld og vi har to store piger der er sendt trygt ud i livet.

Vi bor i et lille hus med masser af hjerterum og glæde.

Nej, jeg har ingen dyr.

Det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg

Hos Dagplejen Silkeborg har vi fokus på det gode børneliv ud fra en tanke om, at børnene skal opleve fællesskaber, der bygger på:

  • Anerkendelse
  • Barnets stemme
  • Stærke børnefællesskaber
  • Plads til leg, fordybelse og læring

Læs mere om det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg

Det gode børneliv hos mig

• Barnet mødes af en omsorgsfuld og kærlig dagplejer der skaber tryghed og er nysgerrig på barnets gode hensigter.
• Dagplejeren er nærværende, tilgængelig og spejler barnet i mødeøjeblikket. Dermed hjælpes barnet med at regulere sig i en hver situation.
• Dagplejeren møder barnet i sine følelser, samt italesætter dem. Barnet bliver anerkendt i sine følelser.

Hos mig betyder det:

Den gode relation er vigtig for mig, da det skaber en god bund for de vigtige værdier og en tryg hverdag.

Tryghed og glæde giver lyst til at lære og indgå i fællesskabet.

Jeg tror på at en positiv og tydelig stemning giver ro til leg og fantasi.

• I dagplejen handler Barnets stemme om at sikre barnets ret til og mulighed for inddragelse gennem leg, deltagelse og involvering.
• Barnets stemme er retten til at være den man er – og til at være forskellig fra andre. Alle børn har behov og ret til at blive set, hørt og forstået
• Gennem inddragelse får dagplejeren en bred forståelse og bredt kendskab til barnet. Dagplejeren hjælper barnet til at kunne mærke egne og andres følelser og behov.
• Gennem faglige overvejelser skaber dagplejeren læringsmiljøer, der fremmer børnenes evne til at vente, vælge, lytte og ytre sig

Hos mig betyder det:

Jeg følger barnets initiativer, følelser og behov og tager udgangspunkt i barnets udviklingstrin.


Jeg går gerne forrest, ved siden af eller bagved og giver også plads til at barnet kan stå på egen ben.

• I hjemmet hos dagplejeren er børnene en del af et lille og nært fællesskab og når de er i legestue, oplever de at være i et større, hvor de mødes med andre dagplejere og børn.
• Dagplejeren understøtter at alle børn, uanset forudsætninger og baggrund, oplever at være en del af børnefællesskabet ved at skabe deltagelsesmuligheder, hvor de oplever, at de er betydningsfulde i fællesskabet.
• Dagplejeren hjælper børnene med at få øje på- og knytte sig til hinanden og støtter samspillet og skaber muligheder for deltagelse.
• Børnene hjælpes til at forstå hinandens intentioner -også i konflikter.
• Dagplejeren følger barnets spor og bringer deres interesser i spil ind i fællesskabet


Hos mig betyder det:

Et trygt fællesskab giver gode muligheder for at barnet udvikler sig og får øje på egne kompetencer.

De lærer at være en god kammerat og vokser af at mærke at der er brug for dem.

Jeg går i legestue med mine kollegaer, hvor børnene bliver en del af et større børnefællesskab.

Vi mødes jævnligt hos kollegaer eller i kirken til salmesang.

• I dagplejen har legen værdi i sig selv. I legen opdager, bearbejder og udforsker barnet dets omverden og sig selv.
• Læring skal forstås bredt, og læring sker netop gennem leg, relationer, aktiviteter og ved at blive udfordret. Nærværende og engagerede dagplejere tager udgangspunkt i den legende tilgang til læring i dagplejehjemmet, legestuen og lokalområdet.
• I leg og aktiviteter kan dagplejeren understøtte barnets alsidige erfaringer og udvikle relationerne børnene imellem.
• Dagplejeren støtter, guider og rammesætter legen for barnet, for at alle børn oplever at være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn.
• Dagplejeren retter sin opmærksomhed på hvad barnet er optaget af, følger barnets
• Initiativ og giver tid til fordybelse.


Hos mig betyder det:

Jeg skaber en tryghed og en rar stemning omkring hverdagens rutiner, jeg inddrager børnene i de hjemmelige gøremål, hvor der er plads til at lære og opdage færdigheder.

Jeg har et legemiljø der giver plads til fordybelse, spontanitet, fantasi og fælles leg.

Vi synger og danser og bruger kroppen rigtig meget, da det giver energi og glæde i hverdagen.

Jeg lægger meget vægt på selvhjulpenhed da det giver en god selvforståelse og kropsfornemmelse.

Det er også med til at udvikle barnets sprog og selvværd. Jeg møder barnet der hvor barnet er og anerkender for det de magter.

Det er vigtigt for mig at der er tydelighed og ærlighed imellem os og en forståelse og respekt for hinanden.

Derfor skal I vælge dagpleje til jeres barn

Har I besluttet jer?

Hvis I har besluttet jer for at vælge Dagplejen, kan I skrive jeres barn op digitalt via dette link:

Søg plads i dagplejen via NemPlads - Log på med MitID Søg om økonomisk friplads (silkeborg.dk)

Spørgsmål til tilmelding?

Har du spørgsmål eller vil vide mere om ventetider eller om der er plads hos en specifik dagplejer, skal du ringe til Pladsanvisningen:

Pladsanvisning
Tlf.: 89 70 20 07

Se telefontider på silkeborg.dk

Søg en plads i Dagplejen Silkeborg

Dagplejekontoret

Søvej 1
8600 Silkeborg

Kontakt Dagplejen Silkeborg

Gå til: