Pia Smidt Espersen, Dagplejer
Pia er dagplejer i Gjessø. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.
Pia Smidt Espersen
Dagplejer
Bøgebakken 12 A
8600 Silkeborg
Få mere at vide om mig
Jeg hedder Pia og jeg har været dagplejer siden 2005.
Jeg er gift med Kim og sammen har vi to udeboende børn fra 1992 og 1996.
Jeg bor i hus meget tæt på skoven, som vi bruger rigtig meget.
I min fritid synger jeg i vores lokale kor her i Gjessø.
Jeg er nysgerrig på mit fag og har løbende fulgt pædagogiske kurser.
Jeg har også gennemført dagplejeuddannelsen samt været med på ”faglighed på tværs”, som er en opfølgning på uddannelsen. Her blev jeg blandt andet meget optaget af ”legens betydning”.
Ja, jeg har to katte.
Det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg
Hos Dagplejen Silkeborg har vi fokus på det gode børneliv ud fra en tanke om, at børnene skal opleve fællesskaber, der bygger på:
- Anerkendelse
- Barnets stemme
- Stærke børnefællesskaber
- Plads til leg, fordybelse og læring
Det gode børneliv hos mig
• Barnet mødes af en omsorgsfuld og kærlig dagplejer der skaber tryghed og er nysgerrig på barnets gode hensigter.
• Dagplejeren er nærværende, tilgængelig og spejler barnet i mødeøjeblikket. Dermed hjælpes barnet med at regulere sig i en hver situation.
• Dagplejeren møder barnet i sine følelser, samt italesætter dem. Barnet bliver anerkendt i sine følelser.
Hos mig betyder det:
Hos mig betyder det meget, at der er en god stemning både mellem mig, børn og forældre.
Hos mig er der plads til alle følelser.
Jeg er i børnehøjde og fornemmer hvad hvert enkelt barn har behov for.
Jeg arbejder med den gode relation og den trygge tilknytning. Det er vigtigt for mig at barnet føler sig set, hørt og forstået hver eneste dag.
Hver morgen modtager jeg barnet i entréen, jeg sætter mig ned og møder barnet med et smil og nærvær.
Det er vigtigt for mig at barnet føler sig velkommen og betydningsfuld for fællesskabet.
• I dagplejen handler Barnets stemme om at sikre barnets ret til og mulighed for inddragelse gennem leg, deltagelse og involvering.
• Barnets stemme er retten til at være den man er – og til at være forskellig fra andre. Alle børn har behov og ret til at blive set, hørt og forstået
• Gennem inddragelse får dagplejeren en bred forståelse og bredt kendskab til barnet. Dagplejeren hjælper barnet til at kunne mærke egne og andres følelser og behov.
• Gennem faglige overvejelser skaber dagplejeren læringsmiljøer, der fremmer børnenes evne til at vente, vælge, lytte og ytre sig
Hos mig betyder det:
Hos mig bliver børnene inddraget i hverdagens rutiner.
Der er plads og tid til at de kan hjælpe med f.eks. at dække bordet.
Jeg anerkender børnene for det de magter og der er plads til at de selv kan byde ind med det de kan og har lært.
Hver dag synger vi og her er der plads til at børnene kan vælge hvad vi skal synge om. Alle bliver set og nævnt med navn.
Vi bruger tid på at se hinanden og snakke om hvis der er en vi mangler i gruppen.
Jeg lytter til hvad børnene er optagede af og følger deres spor.
Hos mig har jeg fokus på barnets sejre og stolthed.
Vi udstiller gerne flotte tårne bygget af LEGO, så barnet kan vise det frem til mor og far.
• I hjemmet hos dagplejeren er børnene en del af et lille og nært fællesskab og når de er i legestue, oplever de at være i et større, hvor de mødes med andre dagplejere og børn.
• Dagplejeren understøtter at alle børn, uanset forudsætninger og baggrund, oplever at være en del af børnefællesskabet ved at skabe deltagelsesmuligheder, hvor de oplever, at de er betydningsfulde i fællesskabet.
• Dagplejeren hjælper børnene med at få øje på- og knytte sig til hinanden og støtter samspillet og skaber muligheder for deltagelse.
• Børnene hjælpes til at forstå hinandens intentioner -også i konflikter.
• Dagplejeren følger barnets spor og bringer deres interesser i spil ind i fællesskabet
Hos mig betyder det:
Hos mig skal alle have en mulighed for at kunne være en del af fællesskabet.
Der er plads til at alle børn kan få lov til at bidrage med noget enten når vi rydder op eller dækker bord.
Jeg mødes ofte med mine kollegaer, for at give børnene en mulighed for det større børnefællesskab.
Vi går i skoven eller leger i hinandens haver.
Jeg arbejder med den fælles opmærksomhed og er med til at forstørre det enkelte barns interesser ind i fællesskabet. Det kunne være når et barn finder en edderkop og gerne vil vise det til de andre.
Jeg taler om børnenes små sejre og fremhæver det ind i fællesskabet, så vi sammen kan glædes og rose hinanden.
• I dagplejen har legen værdi i sig selv. I legen opdager, bearbejder og udforsker barnet dets omverden og sig selv.
• Læring skal forstås bredt, og læring sker netop gennem leg, relationer, aktiviteter og ved at blive udfordret. Nærværende og engagerede dagplejere tager udgangspunkt i den legende tilgang til læring i dagplejehjemmet, legestuen og lokalområdet.
• I leg og aktiviteter kan dagplejeren understøtte barnets alsidige erfaringer og udvikle relationerne børnene imellem.
• Dagplejeren støtter, guider og rammesætter legen for barnet, for at alle børn oplever at være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn.
• Dagplejeren retter sin opmærksomhed på hvad barnet er optaget af, følger barnets
• initiativ og giver tid til fordybelse.
Hos mig betyder det:
Jeg er meget optaget af legen og min egen rolle.
Jeg har indrettet mit hjem med forskellige legemiljøer der inviterer til leg. Børnene har både mulighed for at fordele sig og lege sammen.
Jeg har områder med biler, traktor, tog og byggeklodser.
Jeg har også et område der indbyder til rolleleg med komfur og legemad og et bord med spejl på væggen.
Vi læser rigtig gerne i bøger og jeg har skabt flere hyggekroge, hvor man kan fordybe sig og læse uforstyrret.
På legeværelset kan børnene kravle op på en bænk og kigge ud ad vinduet så vi kan vinke farvel eller sige hej når en af vennerne kommer.
Børnene tager del i dagligdagens gøremål.
De får lov til at øve sig, både når vi skal have tøj på og når der skal smøres mad. Når de øver sig, oplever de også at kunne mestre og dermed blive mere selvstændige.
Det er vigtigt for mig at der er tid til at få sagt godmorgen og høre hvordan morgenen er gået derhjemme.
Jeg prioriterer tid til at få sagt farvel om eftermiddag og bruger tid på at fortælle om det der er sket i løbet af dagen.
Åbenhed og ærlighed overfor hinanden betyder meget for mig.
Samarbejdet omkring jeres barn er vigtigt for mig, derfor ønsker jeg altid at gå i dialog om jeres barns udvikling og trivsel.
Inspiration
Jeg finder inspiration til udeliv hos Friluftsrådets Grønne spirer
Har I besluttet jer?
Hvis I har besluttet jer for at vælge Dagplejen, kan I skrive jeres barn op digitalt via dette link:
Spørgsmål til tilmelding?
Har du spørgsmål eller vil vide mere om ventetider eller om der er plads hos en specifik dagplejer, skal du ringe til Pladsanvisningen:
Pladsanvisning
Tlf.: 89 70 20 07