---
title: "Henriette Cecilie Hansen, Dagplejer"
date: "2026-06-16"
created: "2024-11-05"
---

[Hjem](https://dagplejen.silkeborg.dk/)

                    [Find en dagplejer nær dig](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig)

                    [Gødvad dagplejere](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig/goedvad-dagplejere)

                [Henriette Cecilie Hansen, Dagplejer](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig/goedvad-dagplejere/henriette-cecilie-hansen-dagplejer)



# Henriette Cecilie Hansen, Dagplejer

Henriette er dagplejer i Gødvad. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

                            [Se andre dagplejere (ud fra geografiske områder)](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/03fc8ee8-1f0a-480f-a7ab-00750449a2cc)

## Henriette Cecilie Hansen

Dagplejer

Plovfuren 3
8600 Silkeborg

.

## Få mere at vide om mig

###

                                    Hvem er jeg

Jeg hedder Henriette og er født i 1969 og har været dagplejer siden 1995.

Jeg er gift og har tre voksne børn samt børnebørn, jeg bor i hus i Gødvad.

Jeg er outdoor-dagplejer, hvilket betyder, at jeg har en ladcykel til rådighed, som vi bruger aktivt i vores hverdag.

Vi starter dagen stille og roligt med fri leg, og hvis der er behov for en blød start, er der også tid til at sidde tæt og få lidt ro og nærvær.

Omkring kl. 8.30 spiser vi formiddagsmad, hvor vi hygger os og taler sammen.

Herefter går dagen i gang med forskellige aktiviteter som sang og højtlæsning, leg inde og ude, gåture, besøg på Fritidsgården, cykelture eller ture til legepladser i området.

Vi besøger også andre dagplejere, hvilket giver børnene mulighed for at indgå i større fællesskaber, og vi mødes i legestue hver 14. dag.

Omkring kl. 11.00 spiser vi frokost, hvorefter børnene får en rolig og tryg middagslur.

Når alle er vågnet igen, samles vi til en hyggelig eftermiddag med leg og nærvær.

###

                                    Husdyr

Nej, jeg har ingen dyr.

## Det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg

Hos Dagplejen Silkeborg har vi fokus på det gode børneliv ud fra en tanke om, at børnene skal opleve fællesskaber, der bygger på:

- Anerkendelse
- Barnets stemme
- Stærke børnefællesskaber
- Plads til leg, fordybelse og læring

[Læs mere om det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg](https://dagplejen.silkeborg.dk/hvem-er-vi/det-gode-boerneliv-i-dagplejen "Læs mere om det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg")

## Det gode børneliv hos mig

###

                                    Anerkendelse

- Barnet mødes af en omsorgsfuld og kærlig dagplejer der skaber tryghed og er nysgerrig på barnets gode hensigter.
- Dagplejeren er nærværende, tilgængelig og spejler barnet i mødeøjeblikket. Dermed hjælpes barnet med at regulere sig i en hver situation.
- Dagplejeren møder barnet i sine følelser, samt italesætter dem. Barnet bliver anerkendt i sine følelser.

Hos mig betyder det:

Jeg lægger stor vægt på tryghed, omsorg og nærvær i hverdagen.

Børnene bliver mødt med varme og mulighed for knus og fysisk kontakt om morgenen, så de får en tryg start på dagen.

Det er vigtigt for mig at give børnene gode værdier med videre i livet. Vi øver os blandt andet i at vise hensyn og høflighed, fx ved at sige “må jeg bede om” og “tak for mad” ved måltiderne.

Jeg støtter det enkelte barn i dets motoriske og sproglige udvikling og tilrettelægger arbejdet med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan.

###

                                    Barnets stemme

- I dagplejen handler Barnets stemme om at sikre barnets ret til og mulighed for inddragelse gennem leg, deltagelse og involvering.
- Barnets stemme er retten til at være den man er – og til at være forskellig fra andre. Alle børn har behov og ret til at blive set, hørt og forstået.
- Gennem inddragelse får dagplejeren en bred forståelse og bredt kendskab til barnet. Dagplejeren hjælper barnet til at kunne mærke egne og andres følelser og behov.
- Gennem faglige overvejelser skaber dagplejeren læringsmiljøer, der fremmer børnenes evne til at vente, vælge, lytte og ytre sig.

Hos mig betyder det:

Hos mig betyder det, at jeg lytter aktivt til børnene og er åben for deres idéer og initiativer i hverdagen.

Jeg støtter dem i deres følelser, både når noget er svært, og når noget er godt, og hjælper dem med at mærke og forstå sig selv.

Jeg sætter ord på deres oplevelser og følelser, så de gradvist bliver bedre til at genkende og udtrykke deres reaktioner.

Børnene inddrages så vidt muligt i dagens aktiviteter, så de oplever medbestemmelse og deltagelse.

Ved måltiderne vælger de selv, hvad de gerne vil have på deres rugbrød, og når vi er på tur, får de indflydelse på, hvor vi skal gå hen.

###

                                    Stærke børnefælleskaber

- I hjemmet hos dagplejeren er børnene en del af et lille og nært fællesskab og når de er i legestue, oplever de at være i et større, hvor de mødes med andre dagplejere og børn.
- Dagplejeren understøtter at alle børn, uanset forudsætninger og baggrund, oplever at være en del af børnefællesskabet ved at skabe deltagelsesmuligheder, hvor de oplever, at de er betydningsfulde i fællesskabet.
- Dagplejeren hjælper børnene med at få øje på- og knytte sig til hinanden og støtter samspillet og skaber muligheder for deltagelse.
- Børnene hjælpes til at forstå hinandens intentioner -også i konflikter.
- Dagplejeren følger barnets spor og bringer deres interesser i spil ind i fællesskabet

Hos mig betyder det:

Jeg støtter børnene i at indgå i samspil med hinanden ved at være tæt på i legen og hjælpe dem med at forstå hinanden og finde fælles muligheder.

###

                                    Plads til leg, fordybelse og læring

- I dagplejen har legen værdi i sig selv. I legen opdager, bearbejder og udforsker barnet dets omverden og sig selv.
- Læring skal forstås bredt, og læring sker netop gennem leg, relationer, aktiviteter og ved at blive udfordret. Nærværende og engagerede dagplejere tager udgangspunkt i den legende tilgang til læring i dagplejehjemmet, legestuen og lokalområdet.
- I leg og aktiviteter kan dagplejeren understøtte barnets alsidige erfaringer og udvikle relationerne børnene imellem.
- Dagplejeren støtter, guider og rammesætter legen for barnet, for at alle børn oplever at være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn. Dagplejeren retter sin opmærksomhed på hvad barnet er optaget af, følger barnets initiativ og giver tid til fordybelse.

Hos mig betyder det:

Jeg skaber rammer for leg ved at gøre forskellige materialer klar, som fx dukkehuse, biler, LEGO og køkkenting, så børnene møder en inviterende lege verden, når de kommer.

Jeg tager udgangspunkt i det, som børnene viser interesse for, og det de oftest leger med.

Jeg inddrager også madrassen i hverdagen som en del af børnenes motoriske udvikling, hvor der er mulighed for bevægelse, leg og kropslig udfoldelse.

Derudover bruger jeg min ladcykel til at give børnene oplevelser lidt længere væk, så de får mulighed for at udforske nye omgivelser og indgå i varierede hverdagsoplevelser.

###

                                    Forældresamarbejdet

I relationen til jer som forældre er det vigtigt for mig, at vi får et åbent og tillidsfuldt samarbejde.

Sammen skaber vi tryghed gennem god dialog om jeres barn og dets hverdag.

Jeg er meget bevidst om, at I hver dag afleverer det dyrebareste, I har, og det møder jeg med stor respekt og ansvarlighed.

![en r&#xF8;d kuffert med fyldte leget&#xF8;j i](https://dagplejen.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/b5ac991f-e516-44f1-b575-08db2baa7e48?width=800)en rød kuffert med fyldte legetøj i

![en gruppe b&#xF8;rn, der leger i en g&#xE5;rd med rutsjebane og legeplads](https://dagplejen.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/87e3f20e-a046-464c-b576-08db2baa7e48?width=800)en gruppe børn, der leger i en gård med rutsjebane og legeplads

![et v&#xE6;relse med et bl&#xE5;t t&#xE6;ppe og kurve og et hvidt bord](https://dagplejen.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/1e4f70ca-41f4-442a-b577-08db2baa7e48?width=800)et værelse med et blåt tæppe og kurve og et hvidt bord

[Derfor skal I vælge dagpleje til jeres barn](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/5d0e6d50-fd81-4276-aeba-c1ce318dd7bf)

## Har I besluttet jer?

Hvis I har besluttet jer for at vælge Dagplejen, kan I skrive jeres barn op digitalt via dette link:

                            [Søg plads i dagplejen via NemPlads - Log på med MitID](https://borneplads.silkeborg.nemborn.com/)

                            [Søg om økonomisk friplads (silkeborg.dk)](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/41e59708-6489-4665-a4d3-faf6343276c3)

## Spørgsmål til tilmelding?

Har du spørgsmål eller vil vide mere om ventetider eller om der er plads hos en specifik dagplejer, skal du ringe til Pladsanvisningen:

Pladsanvisning
Tlf.: 89 70 20 07

[**Se telefontider på silkeborg.dk**](https://silkeborg.dk/kommunen/afdelinger-og-ledelse/boerne-og-familieafdelingen/dagtilbud#:~:text=70%2020%2007-,Telefontid,-Mandag "Se telefontider på silkeborg.dk")
