---
title: "Janne Døssing Andersen, Dagplejer"
date: "2026-06-17"
created: "2024-11-05"
---

[Hjem](https://dagplejen.silkeborg.dk/)

                    [Find en dagplejer nær dig](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig)

                    [Gødvad dagplejere](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig/goedvad-dagplejere)

                [Janne Døssing Andersen, Dagplejer](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig/goedvad-dagplejere/janne-doessing-andersen-dagplejer)



# Janne Døssing Andersen, Dagplejer

Janne er dagplejer i Gødvad. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

                            [Se andre dagplejere (ud fra geografiske områder)](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/03fc8ee8-1f0a-480f-a7ab-00750449a2cc)

## Janne Døssing Andersen

Dagplejer

Kirsebærvej 23
8600 Silkeborg

## Få mere at vide om mig

###

                                    Hvem er jeg

Jeg hedder Janne, er årgang 1976 og har været ansat som dagplejer siden 2003.

Jeg er gift med Ronni, og sammen har vi tre voksne børn.

Jeg bor i et hus i Gødvad med have og indhegnet legeplads.

###

                                    Husdyr

Ja, jeg har 2 dejlige og børnevenlige hunde af racen Cavalier King Charles.

## Det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg

Hos Dagplejen Silkeborg har vi fokus på det gode børneliv ud fra en tanke om, at børnene skal opleve fællesskaber, der bygger på:

- Anerkendelse
- Barnets stemme
- Stærke børnefællesskaber
- Plads til leg, fordybelse og læring

[Læs mere om det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg](https://dagplejen.silkeborg.dk/hvem-er-vi/det-gode-boerneliv-i-dagplejen "Læs mere om det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg")

## Det gode børneliv hos mig

###

                                    Anerkendelse

- Barnet mødes af en omsorgsfuld og kærlig dagplejer der skaber tryghed og er nysgerrig på barnets gode hensigter.
- Dagplejeren er nærværende, tilgængelig og spejler barnet i mødeøjeblikket. Dermed hjælpes barnet med at regulere sig i en hver situation.
- Dagplejeren møder barnet i sine følelser, samt italesætter dem. Barnet bliver anerkendt i sine følelser.

Hos mig betyder det:

I min dagpleje lægger jeg vægt på, at de daglige rammer er genkendelige, trygge og hyggelige.

Jeg tager mig tid til at sige pænt godmorgen til hvert enkelt barn – og det samme om eftermiddagen.

Jeg står altid klar med åbne arme og synes, det er vigtigt at møde det enkelte barn med masser af smil og kram.

Hos mig er det vigtigt, at børnene bliver accepteret, som de er, i alle deres følelser. Ved at italesætte og sætte ord på deres følelser og handlinger føler de sig forstået og set.

Det er vigtigt, at alle børn – uanset alder og hvor de er i deres udvikling – møder tilpassede læringsmiljøer.

Alle børn skal føle sig som en del af børnegruppen, og derfor er det vigtigt, at alle bliver set, hørt og forstået for at kunne udvikle sig. Vi øver os på at lytte, trøste og vente på tur.

###

                                    Barnets stemme

- I dagplejen handler Barnets stemme om at sikre barnets ret til og mulighed for inddragelse gennem leg, deltagelse og involvering.
- Barnets stemme er retten til at være den man er – og til at være forskellig fra andre. Alle børn har behov og ret til at blive set, hørt og forstået.
- Gennem inddragelse får dagplejeren en bred forståelse og bredt kendskab til barnet. Dagplejeren hjælper barnet til at kunne mærke egne og andres følelser og behov.
- Gennem faglige overvejelser skaber dagplejeren læringsmiljøer, der fremmer børnenes evne til at vente, vælge, lytte og ytre sig.

Hos mig betyder det:

Hos mig er det vigtigt, at alle børn bliver set, hørt og accepteret, som dem de er.

Jeg er nysgerrig på det enkelte barn – på barnets personlighed, hvad der interesserer det, og hvad det har brug for.

Jeg laver legemiljøer ud fra min børnegruppe med fokus på deres udvikling og interesser.

Jeg støtter og guider børnene i at udtrykke sig og i at aflæse hinandens ord, kropssprog og handlinger, så de alle føler sig set, hørt og forstået.

Børnene får mulighed for at være medbestemmende i aktiviteter ud fra, hvad der interesserer dem, og hvad de er optagede af.

###

                                    Stærke børnefælleskaber

- I hjemmet hos dagplejeren er børnene en del af et lille og nært fællesskab og når de er i legestue, oplever de at være i et større, hvor de mødes med andre dagplejere og børn.
- Dagplejeren understøtter at alle børn, uanset forudsætninger og baggrund, oplever at være en del af børnefællesskabet ved at skabe deltagelsesmuligheder, hvor de oplever, at de er betydningsfulde i fællesskabet.
- Dagplejeren hjælper børnene med at få øje på- og knytte sig til hinanden og støtter samspillet og skaber muligheder for deltagelse.
- Børnene hjælpes til at forstå hinandens intentioner -også i konflikter.
- Dagplejeren følger barnets spor og bringer deres interesser i spil ind i fællesskabet

Hos mig betyder det:

Vi er i legestue ca. hver 14. dag.

Her mødes vi med andre dagplejere og deres børn.

Børnene får mulighed for at møde andre voksne og børn og skabe nye, spændende relationer på tværs af grupperne.

Jeg synes, det er vigtigt, at børnene lærer at indgå i en større børnegruppe, så overgangen til børnehaven bliver så let som muligt.

Jeg er outdoor-dagplejer sammen med nogle andre dagplejere, og vi tager på planlagte ture med aktiviteter én gang om ugen.

Derudover mødes jeg med mine kolleger enten i vores hjem eller ude i vores fantastiske område.

###

                                    Plads til leg, fordybelse og læring

- I dagplejen har legen værdi i sig selv. I legen opdager, bearbejder og udforsker barnet dets omverden og sig selv.
- Læring skal forstås bredt, og læring sker netop gennem leg, relationer, aktiviteter og ved at blive udfordret. Nærværende og engagerede dagplejere tager udgangspunkt i den legende tilgang til læring i dagplejehjemmet, legestuen og lokalområdet.
- I leg og aktiviteter kan dagplejeren understøtte barnets alsidige erfaringer og udvikle relationerne børnene imellem.
- Dagplejeren støtter, guider og rammesætter legen for barnet, for at alle børn oplever at være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn. Dagplejeren retter sin opmærksomhed på hvad barnet er optaget af, følger barnets initiativ og giver tid til fordybelse.

Hos mig betyder det:

Jeg laver læringsmiljøer i min dagpleje, som passer til den børnegruppe, jeg har.

Jeg er meget optaget af, hvor det enkelte barn er i sin udvikling, og hvad der interesserer det.

Derfor planlægger jeg forskellige aktiviteter og temaer, som vi kan fordybe os i sammen.

Jeg rammesætter legen for børnene og står klar til at hjælpe og guide dem ind i legen, så alle får mulighed for at deltage.

###

                                    Forældresamarbejdet

For at give barnet de bedste vilkår, er det meget vigtigt, at vi har et godt samarbejde hvor vi kan snakke åbent, og ærligt omkring barnet og barnets behov.

Et godt samarbejde mellem dagplejer og forældre skaber tillid, ro og glæde, og det mærker børn.

![En samling af leget&#xF8;j](https://dagplejen.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/07eb8ebf-55c6-49f8-b579-08db2baa7e48?width=800)En samling af legetøj

![et lille v&#xE6;relse med en b&#xE6;nk og et lille bord](https://dagplejen.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/d623c026-58c3-410b-b57a-08db2baa7e48?width=800)et lille værelse med en bænk og et lille bord

![et v&#xE6;relse med en sofa og et bord med leget&#xF8;j p&#xE5; det](https://dagplejen.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/75b4625d-5c28-4d2c-b57b-08db2baa7e48?width=800)et værelse med en sofa og et bord med legetøj på det

[Derfor skal I vælge dagpleje til jeres barn](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/5d0e6d50-fd81-4276-aeba-c1ce318dd7bf)

## Har I besluttet jer?

Hvis I har besluttet jer for at vælge Dagplejen, kan I skrive jeres barn op digitalt via dette link:

                            [Søg plads i dagplejen via NemPlads - Log på med MitID](https://borneplads.silkeborg.nemborn.com/)

                            [Søg om økonomisk friplads (silkeborg.dk)](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/41e59708-6489-4665-a4d3-faf6343276c3)

## Spørgsmål til tilmelding?

Har du spørgsmål eller vil vide mere om ventetider eller om der er plads hos en specifik dagplejer, skal du ringe til Pladsanvisningen:

Pladsanvisning
Tlf.: 89 70 20 07

[**Se telefontider på silkeborg.dk**](https://silkeborg.dk/kommunen/afdelinger-og-ledelse/boerne-og-familieafdelingen/dagtilbud#:~:text=70%2020%2007-,Telefontid,-Mandag "Se telefontider på silkeborg.dk")
