Skip til hoved indholdet
    Hjem Find en dagplejer nær dig Gødvad dagplejere Jeanette Borgen Nielsen, Dagplejer

Jeanette Borgen Nielsen, Dagplejer

Jeanette er dagplejer i Gødvad. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

Se andre dagplejere (ud fra geografiske områder)

Jeanette Borgen Nielsen

Dagplejer

Tingvejen 32
8600 Silkeborg

Mit navn er Jeanette, jeg er født i 1993 i Vestjylland, men i 2015 flyttede jeg til Silkeborg hvor jeg nu bor i et hus i Gødvad, sammen med min mand Jimmy, og vores datter Jasmin (fra 2017).

Vi har også en sød og rolig hund som lystre navnet Molly.

I min fritid elsker jeg at gå en god lang tur, læse en spændende bog, lave lækkert mad, lave et kreativt og udfordrende projekt, samt kvalitets tid med min mand og datter. Jeg er et stort familiemenneske og sætter gerne tid af til venner og familie.

I december 2016 blev jeg færdig uddannet pædagogisk assistent, og jeg har været i faget lige siden.

Tilbage i august 2019 blev jeg ansat som dagplejer, og det har glædet mig lige siden.

For mig er det vigtigt at der er plads til forskellighed og at vi ser hinanden for hvem vi er, ikke for hvad vi kan eller ikke kan.

At jeg kan være en nærværende og omsorgsfuld voksen, som kan rumme og forstå alle børnenes følelser, også når det hele bliver lidt svært at rumme.

Kost er også en stor kilde til vores energi og overskud, så derfor gør vi alt for at skabe en nysgerrig tilgang til mad, som skaber madglæde.

Vi spiser sundt, varieret, nærende og groft(brød).

Eksempler på hvad vi kan spise:

Morgenmad: havregrød, yoghurt med havergryn og bær.  

Formiddag: grove boller med grøntsager/frugt, klatkager, grovdejspølsehorn, grøntsagspizzasnegle.

Middag: rugbrød med forskelligt pålæg (æg, leverpostej, fiskefrikadelle, ost, kødpålæg mm.) gnavegrønt, varme retter.

Eftermiddag: spinatpandekager, bananpandekager, grød, grove boller med frugt.

Klokken 6:30 Godmorgen – vi starter stille ud, der tilbydes morgenmad frem til kl. 7:30.

Klokken 8 til klokken 8:45 er der mulighed for den første lur.

Klokken 9 spiser vi formiddagsmad og skifter bleer, inden dagens fællesaktiviteter går i gang. Det betyder meget at alle børn er afleveret senest 8:45 med mindre andet aftales.

Klokken 9:30 går vi på tur, mødes på legepladsen med andre dagplejere, laver motorikbane, sang og musik, kreative projekter, sanse oplevelser eller andre planlagte aktiviteter.

Klokken 11 gør vi stille og roligt klar til frokost, vi skifter bleer, vasker hænder, dækker bord, laver mad og sætter os sammen om bordet til en hyggelig snak og spændende mad.

Klokken 11:45 puttes børnene en efter en.

Klokken 14:30 begynder børnene at vågne og vi står op og spiser eftermiddagsmad.

Eftermiddagen er fri leg til de bliver hentet.

Klokken 16:15 vi siger pænt farvel og tak for i dag (fredag kl. 15:30).

Børn lære gennem leg, derfor er et godt lærerigtmiljø rigtig vigtigt. Brede rammer som skaber mulighed for forskellige aktiviteter og formål.

Ude kan vi bruge de store muskler, løbe rundt, op og ned af bakker samt tale lidt med de store stemmer.

Indenfor kan vi fordybe os i en spændende bog, bygge det høje tårn, tale med de små stemmer og kreativudfoldelse.

Denne alsidighed give plads til alles behov, og giver forskellige muligheder i forskellige settings.

Legestue og at mødes i større grupper skaber også et naturligt overgangsmiljø til at børnene på sigt skal videre i børnehave og skole.

Kva min uddannelse har jeg også værktøjer, som jeg bruger for at komme hele vejen rundt i forhold til læring.

Jeg bruger årshjul, de pædagogiske læreplanstemaer, læreplansblomsten, smttecmodellen og selvfølgelig fornyelse og kollegial sparring.  

Forældresamarbejde er en tovejskommunikation, hvor vi løbende skal forventningsafstemme, indgå kompromisser og lytte til hinandens forskellige behov/ønsker og vi skal prøve at forstå at der er forskel på forældres og dagplejerens muligheder.

Min børnegruppe er en samlet enhed, det betyder at jeg ser hvert enkelte barns behov, og agere som en samlet gruppe.

Derfor er faste rammer, rutiner og aftaler alfa og omega for at skabe tryghed, forudsigelighed og overskud for børnene.

Ja, jeg har en hund, samt to høns.

Hvad er dagplejen? Få mere at vide om kost, sprogudvikling, forældresamarbejde, gæstepleje mm. Søg om dagplejeplads via NemPlads - Log på med MitID Søg om økonomisk friplads (silkeborg.dk)

Søg en plads i Dagplejen Silkeborg

Dagplejekontoret

Søvej 1
8600 Silkeborg

Kontakt Dagplejen Silkeborg

Gå til: