Skip til hoved indholdet
    Hjem Find en dagplejer nær dig Grauballe dagplejere Diane Havn Kristiansen, Dagplejer

Diane Havn Kristiansen, Dagplejer

Diane er dagplejer i Grauballe. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

Se andre dagplejere (ud fra geografiske områder)

Diane Havn Kristiansen

Dagplejer

Snebærvej 19 B, Grauballe
8600 Silkeborg

Mit navn er Diane og jeg har været dagplejer siden 1990.

Jeg bor i et rækkehus i et roligt kvarter med min yngste datter Helena.

Derudover har jeg to andre børn, Casper og Louise, som begge er flyttet hjemmefra.

Jeg har boet i Grauballe siden 1984, og har dermed været en del af lokalsamfundet siden.

I mine 29 år som dagplejer, har jeg været på flere kurser samt på dagpleje-uddannelsen. Dette giver mig ny inspiration samt sparring med andre dagplejere.

Jobbet som dagplejer giver mig glæde og jeg anser jobbet som værende vigtigt, da det bidrager til en god start for vores børn og giver dem de bedste vilkår for deres videre liv.

Et godt børneliv hos mig, er et trygt, roligt og omsorgsfuldt miljø, hvor børnene har mulighed for læring og udvikling.

Jeg prioriterer at børnene trives med mig samt med andre børn, så børnevenskaber opstår.

Jeg tager udgangspunkt i den enkelte børnegruppe og tager hensyn til deres behov, så alle bliver set og hørt.

Jeg ser børnene på deres niveau og udfordrer det enkelte barn på deres styrker og svagheder, for at styrke deres selvtillid.

Min dag starter kl. 06.30, hvor det første barn kommer og spiser morgenmad.

I tidsrummet 07.00-07.30 kommer de resterende børn, hvor nogle spiser morgenmad her og andre leger.

Ved 8.00 tiden kommer de børn der sover formiddagslur ud og sove, mens de andre børn leger.

Kl. 09.00, når alle er stået op, spiser vi formiddags mad bestående af eksempelvis brød og frugt. Herefter begynder dagens aktiviteter.

Hvis vi er inde bruger vi tid på sanglege, dialogisk læsning og kreative aktiviteter.

Til tider tager vi udgangspunkt i et givent tema, f.eks. børnenes kæledyr. Her snakker vi, ser billeder samt udarbejder kreative opgaver i ler, papir og maling.

Der er også plads til fri leg, hvor børnene selv udvikler kreativitet og bruger deres fantasi.

Om sommeren og når vejret er godt, opholder vi os ude det meste af dagen og går gerne ud allerede kl. 08.00. Her leger vi med sanser og motorik samt turtagning.

Ved 11.00-tiden spiser vi middagsmad bestående af rugbrød og grønt. Herefter sover børnene middagssøvn.

Børnene kommer op efter hånden som de vågner og får herefter frugt.

Resten af eftermiddagen og indtil afhentning fortsætter vi med leg.

Vi besøger også byens andre dagplejere, hvor børnenes relationer styrkes samt forbereder dem til at være i en større børnegruppe.

Andre udflugtsmål kan eksempelvis være Hoppeloppeland, Fritidsgården og Aqua.

Når en eller flere fra børnegruppen nærmer sig de 2 1/2 år, tager vi på besøg i børnehaven, hvor de har mulighed for at lære pædagogerne samt omgivelserne at kende.

En gang om måneden, tager vi i heldagslegestue i Slugten med mine kollegaer. Her trives både børn, forældre og dagplejere, og opholdet styrker fællesskaber både børn og voksne imellem.

Når vi er inde, skaber jeg legemiljøer ved at dække bord, gøre legekøkkenet klar til madlavning eller bygger moduler med legoklodser, der leder til videreudvikling i legen.

Jeg finder musikinstrumenter og sangkuffert frem, så vi er klar til sang og dans.

Forskellige bøger findes og vi læser sammen samt har dialog herom.

Ved køkkenbordet, øver vi ordkort, huskespil og sprog- og farveøvelser, der udvikler børnenes sprog og forståelse. I garderoben, finder jeg jakker og andet overtøj frem, så børnene selv kan tage deres tøj på, alt efter alder.

Når vi er ude, finder vi vand, kopper og diverse redskaber frem til vandplaskeri.
Vi studere insekter gennem forstørrelsesglas og beholdere og snakker om dyr og planter i haven.

Vi går i drivhuset og dufter og smager på diverse frugt- og grøntsager. Vi sår blomster og grøntsager som børnene er med til at vande og følger udviklingen.

En god dialog, åbenhed, respekt og ærlighed er altafgørende for et godt samarbejde forældre og jeg imellem.

For at opnå den bedste trivsel for barnet, er det vigtigt at forældre og jeg har den samme forståelse og retning for barnet.

Jeg prioriterer et ordentligt goddag og farvel til børnene, da det giver dem en god forståelse og accept af den daglige rytme.

Hvis søvnrytme eller forandringer i hjemmet opstår, foretrækker jeg at vide dette, da det kan påvirke barnet og dets trivsel.

Ja, jeg har en lille hund. King Charles Spaniel . Den er meget børnevenlig . Den er nogle gange sammen med børnene.

Hvad er dagplejen? Få mere at vide om kost, sprogudvikling, forældresamarbejde, gæstepleje mm. Søg om dagplejeplads via NemPlads - Log på med MitID Søg om økonomisk friplads (silkeborg.dk)

Søg en plads i Dagplejen Silkeborg

Dagplejekontoret

Søvej 1
8600 Silkeborg

Kontakt Dagplejen Silkeborg

Gå til: