---
title: "Kirsten Riisberg, Dagplejer"
date: "2026-08-04"
created: "2024-11-05"
---

[Hjem](https://dagplejen.silkeborg.dk/)

                    [Find en dagplejer nær dig](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig)

                    [Kjellerup dagplejere](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig/kjellerup-dagplejere)

                [Kirsten Riisberg, Dagplejer](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig/kjellerup-dagplejere/kirsten-riisberg-dagplejer)



# Kirsten Riisberg, Dagplejer

Kirsten er dagplejer i Kjellerup. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

                            [Se andre dagplejere (ud fra geografiske områder)](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/03fc8ee8-1f0a-480f-a7ab-00750449a2cc)

## Kirsten Riisberg

Dagplejer

Bjergfyrren 18
8620 Kjellerup

## Få mere at vide om mig

###

                                    Hvem er jeg

Jeg hedder Kirsten og er fra 1969. Jeg har været dagplejer siden januar 1999.

Min mand hedder Jan, og vi har fire voksne børn, som alle er flyttet hjemmefra.

Vi bor i et dejligt, stort parcelhus med have.

Både ude og inde er der lagt stor vægt på mit arbejde som dagplejer.

I har mulighed for at læse et skriv om mig og mit arbejde som dagplejer på Silkeborg Kommunes hjemmeside eller her https://silkeborg.dk/kommunen/job/moed-en-kollega/kirsten-er-dagplejer

###

                                    Husdyr

Nej, jeg har ingen dyr.

## Det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg

Hos Dagplejen Silkeborg har vi fokus på det gode børneliv ud fra en tanke om, at børnene skal opleve fællesskaber, der bygger på:

- Anerkendelse
- Barnets stemme
- Stærke børnefællesskaber
- Plads til leg, fordybelse og læring

[Læs mere om det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg](https://dagplejen.silkeborg.dk/hvem-er-vi/det-gode-boerneliv-i-dagplejen "Læs mere om det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg")

## Det gode børneliv hos mig

###

                                    Anerkendelse

- Barnet mødes af en omsorgsfuld og kærlig dagplejer der skaber tryghed og er nysgerrig på barnets gode hensigter.
- Dagplejeren er nærværende, tilgængelig og spejler barnet i mødeøjeblikket. Dermed hjælpes barnet med at regulere sig i en hver situation.
- Dagplejeren møder barnet i sine følelser, samt italesætter dem. Barnet bliver anerkendt i sine følelser.

Hos mig betyder det:

Det er vigtigt for mig, at børnene føler sig som en del af mit hjem.

Hos mig er børnene en del af et nært og familiært fællesskab, hvor værdier som nærvær, omsorg, tryghed og anerkendelse vægtes højt.

Jeg arbejder meget med barnets personlige udvikling, sproget og motorikken.

Jeg tager udgangspunkt i, hvor det enkelte barn er i sin udvikling, så hvert barn bliver mødt lige dér, hvor det er.

###

                                    Barnets stemme

- I dagplejen handler Barnets stemme om at sikre barnets ret til og mulighed for inddragelse gennem leg, deltagelse og involvering.
- Barnets stemme er retten til at være den man er – og til at være forskellig fra andre. Alle børn har behov og ret til at blive set, hørt og forstået.
- Gennem inddragelse får dagplejeren en bred forståelse og bredt kendskab til barnet. Dagplejeren hjælper barnet til at kunne mærke egne og andres følelser og behov.
- Gennem faglige overvejelser skaber dagplejeren læringsmiljøer, der fremmer børnenes evne til at vente, vælge, lytte og ytre sig.

Hos mig betyder det:

Mit hus er indrettet med forskellige læringsmiljøer.

Det er forudsigeligt for børnene, hvad der kan leges, og jeg bruger meget tid på at lære dem at lege og fordybe sig.

Mit store motorikrum giver mulighed for bevægelse og styrker motorikken, hvilket understøtter kroppens udvikling. Det betyder også, at sproget ofte kommer lettere.

Jeg arbejder meget med dans, musik og sang, da det styrker det sociale samvær mellem børnene og samtidig understøtter både sprog og motorik gennem leg.

For mig er det vigtigt, at alle bliver set og hørt hele dagen igennem og føler sig som en del af fællesskabet.

Jeg tænker meget over, at nogle dage har man brug for et kærligt skub – andre dage skal man bare gribes.

###

                                    Stærke børnefælleskaber

- I hjemmet hos dagplejeren er børnene en del af et lille og nært fællesskab og når de er i legestue, oplever de at være i et større, hvor de mødes med andre dagplejere og børn.
- Dagplejeren understøtter at alle børn, uanset forudsætninger og baggrund, oplever at være en del af børnefællesskabet ved at skabe deltagelsesmuligheder, hvor de oplever, at de er betydningsfulde i fællesskabet.
- Dagplejeren hjælper børnene med at få øje på- og knytte sig til hinanden og støtter samspillet og skaber muligheder for deltagelse.
- Børnene hjælpes til at forstå hinandens intentioner -også i konflikter.
- Dagplejeren følger barnets spor og bringer deres interesser i spil ind i fællesskabet

Hos mig betyder det:

Jeg bruger min legestuegruppe meget for at give børnene mulighed for at knytte fællesskaber på tværs.

Læring i en større gruppe af børn og voksne er vigtig for deres udvikling og for at blive klar til de udfordringer, de vil møde senere i livet.

Mine kolleger og jeg bruger hinanden fagligt og fungerer som vigtig sparring for hinanden.

###

                                    Plads til leg, fordybelse og læring

- I dagplejen har legen værdi i sig selv. I legen opdager, bearbejder og udforsker barnet dets omverden og sig selv.
- Læring skal forstås bredt, og læring sker netop gennem leg, relationer, aktiviteter og ved at blive udfordret. Nærværende og engagerede dagplejere tager udgangspunkt i den legende tilgang til læring i dagplejehjemmet, legestuen og lokalområdet.
- I leg og aktiviteter kan dagplejeren understøtte barnets alsidige erfaringer og udvikle relationerne børnene imellem.
- Dagplejeren støtter, guider og rammesætter legen for barnet, for at alle børn oplever at være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn. Dagplejeren retter sin opmærksomhed på hvad barnet er optaget af, følger barnets initiativ og giver tid til fordybelse.

Hos mig betyder det:

Leg betyder alt hos mig. Det er gennem legen, at barnet udvikler alle sine kompetencer.

Jeg bruger både legestuen og nærmiljøet – skoven, biblioteket, Arena Midt – og jeg deltager i de tilbud, vi får fra biblioteket, biografen, salmesang osv.

For mig er det vigtigt at vise vejen for børnene og trække mig igen, når de mestrer legen selv, mens jeg hele tiden følger med på sidelinjen, så alle føler sig trygge.

Det har jeg erfaret giver en rigtig god udvikling i legen.

###

                                    Forældresamarbejdet

Samarbejdet med jer forældre er en vigtig del af mit arbejde med jeres barn, så vi i fællesskab skaber et godt og trygt fundament.

En åben og ærlig dialog er vigtig, så jeg kan give barnet en tryg hverdag med leg, læring og udvikling.

![Haven hos dagplejer Kirsten Riisberg](https://dagplejen.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/6de6afa2-7f9e-4b40-b4b9-08db2baa7e48?width=800)Haven hos dagplejer Kirsten Riisberg

![Motorikrum](https://dagplejen.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/f080e4aa-d10a-455e-b4ba-08db2baa7e48?width=800)Motorikrum

![Legeomr&#xE5;de i haven](https://dagplejen.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/3ca4d7cf-12c0-49b8-b4bb-08db2baa7e48?width=800)Legeområde i haven

![Indenfor hos dagplejer Kirsten Riisberg](https://dagplejen.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/a105757d-94ad-429c-24a1-08dc85e8c0ca?width=800)Indenfor hos dagplejer Kirsten Riisberg

![Indenfor hos dagplejer Kirsten Riisberg](https://dagplejen.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/c514616b-adb5-46f4-24a4-08dc85e8c0ca?width=800)Indenfor hos dagplejer Kirsten Riisberg

![Indenfor hos dagplejer Kirsten Riisberg](https://dagplejen.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/e9cc572e-1d98-4679-24a3-08dc85e8c0ca?width=800)Indenfor hos dagplejer Kirsten Riisberg

![Indenfor hos dagplejer Kirsten Riisberg](https://dagplejen.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/025db415-65b2-4e40-24a2-08dc85e8c0ca?width=800)Indenfor hos dagplejer Kirsten Riisberg

[Derfor skal I vælge dagpleje til jeres barn](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/5d0e6d50-fd81-4276-aeba-c1ce318dd7bf)

## Har I besluttet jer?

Hvis I har besluttet jer for at vælge Dagplejen, kan I skrive jeres barn op digitalt via dette link:

                            [Søg plads i dagplejen via NemPlads - Log på med MitID](https://borneplads.silkeborg.nemborn.com/)

                            [Søg om økonomisk friplads (silkeborg.dk)](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/41e59708-6489-4665-a4d3-faf6343276c3)

## Spørgsmål til tilmelding?

Har du spørgsmål eller vil vide mere om ventetider eller om der er plads hos en specifik dagplejer, skal du ringe til Pladsanvisningen:

Pladsanvisning
Tlf.: 89 70 20 07

[**Se telefontider på silkeborg.dk**](https://silkeborg.dk/kommunen/afdelinger-og-ledelse/boerne-og-familieafdelingen/dagtilbud#:~:text=70%2020%2007-,Telefontid,-Mandag "Se telefontider på silkeborg.dk")
