---
title: "Anja Rimer Larsen, Dagplejer"
date: "2026-08-03"
created: "2024-11-05"
---

[Hjem](https://dagplejen.silkeborg.dk/)

                    [Find en dagplejer nær dig](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig)

                    [Kragelund dagplejere](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig/kragelund-dagplejere)

                [Anja Rimer Larsen, Dagplejer](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig/kragelund-dagplejere/anja-rimer-larsen-dagplejer)



# Anja Rimer Larsen, Dagplejer

Anja er dagplejer i Kragelund. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

                            [Se andre dagplejere (ud fra geografiske områder)](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/03fc8ee8-1f0a-480f-a7ab-00750449a2cc)

## Anja Rimer Larsen

Dagplejer

Kragelund Møllevej 52, Kragelund
8600 Silkeborg

## Få mere at vide om mig

###

                                    Hvem er jeg

Jeg er født og opvokset i Silkeborg og har boet i Kragelund siden 2008.

Jeg er gift med Heino og sammen har vi to dejlige børn. Ida fra 2011 og Kalle fra 2014.

Vi bor i et dejligt hus med stor lukket have.

Jeg er en glad, imødekommende og engageret pædagog.

Jeg er særligt optaget af kreativitet sammen med børnene, børns perspektiv, sprog, sociale kompetencer og selvhjulpenhed.

Jeg har arbejdet som dagplejer siden marts 2022, og har før det arbejdet i en sfo/skole i 17 år.

###

                                    Husdyr

Ja, jeg har en dejlig lille og kærlig hund, ved navn Uffe.

Han er i øvrigt allergivenlig.

## Det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg

Hos Dagplejen Silkeborg har vi fokus på det gode børneliv ud fra en tanke om, at børnene skal opleve fællesskaber, der bygger på:

- Anerkendelse
- Barnets stemme
- Stærke børnefællesskaber
- Plads til leg, fordybelse og læring

[Læs mere om det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg](https://dagplejen.silkeborg.dk/hvem-er-vi/det-gode-boerneliv-i-dagplejen "Læs mere om det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg")

## Det gode børneliv hos mig

###

                                    Anerkendelse

- Barnet mødes af en omsorgsfuld og kærlig dagplejer der skaber tryghed og er nysgerrig på barnets gode hensigter.
- Dagplejeren er nærværende, tilgængelig og spejler barnet i mødeøjeblikket. Dermed hjælpes barnet med at regulere sig i en hver situation.
- Dagplejeren møder barnet i sine følelser, samt italesætter dem. Barnet bliver anerkendt i sine følelser.

Hos mig betyder det:

At jeg er en tydelig voksen og altid klar med trøst, kram og high five.

At vi er der for hinanden i vores lille daglige gruppe og kan glædes ved og med hinanden. Her er der plads til at turde prøve, til at grine, fjolle og græde.

Jeg prioriterer tryghed, tid til leg og fordybelse, gentagelser og faste rammer/rutiner højt.

Jeg synger meget med og for børnene, både herhjemme og på tur, og jeg bruger meget tid på at snakke med børnene og har stort fokus på sproget.

Derudover er kreativitet min store passion, og jeg elsker at skabe noget kreativt sammen med børnene og se børnenes glæde ved vores kreative projekter når de sanser, skaber og udvikler.

Vi er meget ude, enten i haven, på gåtur eller begge dele, hvor vi dagligt får brændt noget krudt af og får sanset løs i vores flotte natur, som vi har lige i baghaven.

###

                                    Barnets stemme

- I dagplejen handler Barnets stemme om at sikre barnets ret til og mulighed for inddragelse gennem leg, deltagelse og involvering.
- Barnets stemme er retten til at være den man er – og til at være forskellig fra andre. Alle børn har behov og ret til at blive set, hørt og forstået.
- Gennem inddragelse får dagplejeren en bred forståelse og bredt kendskab til barnet. Dagplejeren hjælper barnet til at kunne mærke egne og andres følelser og behov.
- Gennem faglige overvejelser skaber dagplejeren læringsmiljøer, der fremmer børnenes evne til at vente, vælge, lytte og ytre sig.

Hos mig betyder det:

Hos mig er der altid plads til at være medbestemmende i forhold til, hvad vi skal lave i løbet af dagen.

Jeg har altid en overordnet dagsorden, men følger meget børnenes initiativer.

Jeg forsøger hele tiden at tænke forskellige læringsmiljøer ind, så de kan fremme børnenes individuelle behov. Det kan være at læse bøger, lytte til musik, synge, klatre på bakker, gynge, gå i skoven mm.

Jeg har et dejligt legeværelse, og børnene må lege i både gang, stue og køkken. Jeg skaber ofte små legezoner og forsøger at følge børnenes perspektiv.

Jeg prioriterer at have madrasser og puder liggende tilgængeligt for små kroppe, som har brug for et lille hvil ind imellem. Nogle gange er det nok lige at ligge og putte i et minut, andre gange i længere tid. Men det er vigtigt for de små, at de selv lærer at koble af, bare lidt!

Derudover er haven et rum, vi bruger meget.

Ved at kombinere den frie leg med det mere kontrollerede samvær, hvor vi får fælles oplevelser, ser og lytter til hinanden, har vi de bedste forudsætninger for så meget forskellig læring som muligt.

###

                                    Stærke børnefælleskaber

- I hjemmet hos dagplejeren er børnene en del af et lille og nært fællesskab og når de er i legestue, oplever de at være i et større, hvor de mødes med andre dagplejere og børn.
- Dagplejeren understøtter at alle børn, uanset forudsætninger og baggrund, oplever at være en del af børnefællesskabet ved at skabe deltagelsesmuligheder, hvor de oplever, at de er betydningsfulde i fællesskabet.
- Dagplejeren hjælper børnene med at få øje på- og knytte sig til hinanden og støtter samspillet og skaber muligheder for deltagelse.
- Børnene hjælpes til at forstå hinandens intentioner -også i konflikter.
- Dagplejeren følger barnets spor og bringer deres interesser i spil ind i fællesskabet

Hos mig betyder det:

Hos mig betyder det, at vi er nysgerrige sammen, om vi læser bøger eller går på eventyr sammen for at finde insekter eller frøer, så gør vi det sammen i vores lille nære gruppe.

Vi snakker f.eks. om frøer, læser om dem, finder dem ved søen på en gåtur, og laver frøer som et kreativt projekt mm. Der er sammenhæng og alle børnene kan være med på hvert deres niveau. På den måde danner vi et fælles tredje, og det skaber tilknytning, fordybelse og sammenspil.

I foråret 2026 fik vi ladcykler i dagplejen i Kragelund, så vi kan nu kalde os ’outdoor’ dagpleje. Det betyder, at vi i dagplejegruppen i Kragelund mødes én gang om ugen og har mange spændende projekter, som vi laver sammen. Men jeg cykler også meget ud med min egen gruppe børn og udforsker nærmiljøet i løbet af ugen.

Når vi er i legestue, børnehave, kirke eller på besøg hos en af de andre dagplejere, lærer børnene at være en del af et større fællesskab, og skaber nye relationer med både børn og voksne. Det giver både en nemmere overgang til gæstepleje og til børnehave start.

###

                                    Plads til leg, fordybelse og læring

- I dagplejen har legen værdi i sig selv. I legen opdager, bearbejder og udforsker barnet dets omverden og sig selv.
- Læring skal forstås bredt, og læring sker netop gennem leg, relationer, aktiviteter og ved at blive udfordret. Nærværende og engagerede dagplejere tager udgangspunkt i den legende tilgang til læring i dagplejehjemmet, legestuen og lokalområdet.
- I leg og aktiviteter kan dagplejeren understøtte barnets alsidige erfaringer og udvikle relationerne børnene imellem.
- Dagplejeren støtter, guider og rammesætter legen for barnet, for at alle børn oplever at være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn.
- Dagplejeren retter sin opmærksomhed på hvad barnet er optaget af, følger barnets initiativ og giver tid til fordybelse.

Hos mig betyder det:

Vi bruger generelt meget tid på leg, både inde og ude. For i leg er der enormt meget læring, både mht. sprog, følelser, egne og andres grænser, lære at vente, vælge, lytte, grine og meget mere.

Jeg er meget optaget af, hvad de enkelte børn interesserer sig for, og ofte kan vi sammen gøre nogle af de større interesse punkter til små projekter.

Det kan f.eks. være, at barnet ofte kigger på edderkopper udenfor, og så kan vi både synge, læse og lave nogle spændende kreative ting som omhandler edderkopper. Og derfra udvikler det sig ofte til f.eks. alle insekter, og før vi har set os om, har vi lavet fine insekthoteller med materialer, vi selv har fundet i naturen.

###

                                    Forældresamarbejdet

Trygge forældre giver trygge børn! Derfor er et åbent, ærligt og respektfuldt samarbejde rigtig vigtigt for mig.

Jeg bruger mange timer sammen med jeres kæreste eje hver dag, derfor er kommunikation ALT.

Og vi skal turde spørge, undres, kæmpe, juble, grine og glædes sammen.

![et lille k&#xF8;leskab med magneter p&#xE5;](https://dagplejen.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/c86c1ebf-97e3-47ce-b43d-08db2baa7e48?width=800)et lille køleskab med magneter på

![Et gyngestativ i en park](https://dagplejen.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/533e9c20-0db7-43f6-b43e-08db2baa7e48?width=800)Et gyngestativ i en park

![En baghave med et leges&#xE6;t](https://dagplejen.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/33e24a90-ef97-49a6-b43f-08db2baa7e48?width=800)En baghave med et legesæt

![en stue med t&#xE6;ppe og vindue](https://dagplejen.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/7b146190-f07f-4136-b440-08db2baa7e48?width=800)en stue med tæppe og vindue

[Derfor skal I vælge dagpleje til jeres barn](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/5d0e6d50-fd81-4276-aeba-c1ce318dd7bf)

## Har I besluttet jer?

Hvis I har besluttet jer for at vælge Dagplejen, kan I skrive jeres barn op digitalt via dette link:

                            [Søg plads i dagplejen via NemPlads - Log på med MitID](https://borneplads.silkeborg.nemborn.com/)

                            [Søg om økonomisk friplads (silkeborg.dk)](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/41e59708-6489-4665-a4d3-faf6343276c3)

## Spørgsmål til tilmelding?

Har du spørgsmål eller vil vide mere om ventetider eller om der er plads hos en specifik dagplejer, skal du ringe til Pladsanvisningen:

Pladsanvisning
Tlf.: 89 70 20 07

[**Se telefontider på silkeborg.dk**](https://silkeborg.dk/kommunen/afdelinger-og-ledelse/boerne-og-familieafdelingen/dagtilbud#:~:text=70%2020%2007-,Telefontid,-Mandag "Se telefontider på silkeborg.dk")
