Anne Høj Christensen, Dagplejer
Anne er dagplejer i Kragelund. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.
Anne Høj Christensen
Dagplejer
Stenholtvej 12
7442 Engesvang
Få mere at vide om mig
Jeg er en glad og omsorgsfuld pige der elsker naturen og de oplevelser den tilbyder.
Jeg er fra 1976 og bor på en lille gård med urtehave, drivhus m.m. og marker og skov som nærmeste nabo.
Jeg bor sammen med min kæreste Martin og jeg har 3 sønner Alfred, Johan og Rasmus fra 2010, som er den sidste der stadig bor hjemme.
Jeg er meget stabil og ansvarsbevidst og nyder hverdagen sammen med børnene.
Ja, jeg har kat og hund.
Det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg
Hos Dagplejen Silkeborg har vi fokus på det gode børneliv ud fra en tanke om, at børnene skal opleve fællesskaber, der bygger på:
- Anerkendelse
- Barnets stemme
- Stærke børnefællesskaber
- Plads til leg, fordybelse og læring
Det gode børneliv hos mig
• Barnet mødes af en omsorgsfuld og kærlig dagplejer der skaber tryghed og er nysgerrig på barnets gode hensigter.
• Dagplejeren er nærværende, tilgængelig og spejler barnet i mødeøjeblikket. Dermed hjælpes barnet med at regulere sig i en hver situation.
• Dagplejeren møder barnet i sine følelser, samt italesætter dem. Barnet bliver anerkendt i sine følelser.
Hos mig betyder det:
Jeg elsker når jeg er med til at give børnene selvværd.
Jeg begejstres sammen med børnene og vi fejrer små sejre sammen.
Det er vigtigt for mig, at alle får lov til at mestre noget og få lov til at opleve at kunne lykkes.
Jeg ser alle børn og giver anerkendelse for dem de er og det udviklingsniveau de hver især befinder sig på.
Jeg er meget ude i naturen med børnene, vi ser hvor maden kommer fra og de er en del af dyrkning af gode råvare.
Det giver plads til nærvær, fordybelse og ikke mindst madmod.
Børnene inddrages og bidrager med det de hver især kan.
• I dagplejen handler Barnets stemme om at sikre barnets ret til og mulighed for inddragelse gennem leg, deltagelse og involvering.
• Barnets stemme er retten til at være den man er – og til at være forskellig fra andre. Alle børn har behov og ret til at blive set, hørt og forstået
• Gennem inddragelse får dagplejeren en bred forståelse og bredt kendskab til barnet. Dagplejeren hjælper barnet til at kunne mærke egne og andres følelser og behov.
• Gennem faglige overvejelser skaber dagplejeren læringsmiljøer, der fremmer børnenes evne til at vente, vælge, lytte og ytre sig
Hos mig betyder det:
Jeg går op i at alle børn føler sig som en betydningsfuld del af min dagpleje.
Alle har stor værdi for fællesskabet.
Dagen tilpasses børnenes behov.
Børnenes interesser og ideer har stor betydning når vi for eksempel går afsted på tur.
Vi undersøger og udforsker det børnene bliver optagede af.
• I hjemmet hos dagplejeren er børnene en del af et lille og nært fællesskab og når de er i legestue, oplever de at være i et større, hvor de mødes med andre dagplejere og børn.
• Dagplejeren understøtter at alle børn, uanset forudsætninger og baggrund, oplever at være en del af børnefællesskabet ved at skabe deltagelsesmuligheder, hvor de oplever, at de er betydningsfulde i fællesskabet.
• Dagplejeren hjælper børnene med at få øje på- og knytte sig til hinanden og støtter samspillet og skaber muligheder for deltagelse.
• Børnene hjælpes til at forstå hinandens intentioner -også i konflikter.
• Dagplejeren følger barnets spor og bringer deres interesser i spil ind i fællesskabet
Hos mig betyder det:
Hos mig øver børnene sig i at mestre flere færdigheder.
De øver sig i at løse konflikter og lege sammen med andre børn.
Vi øver os i at blive parate til at kunne starte i børnehave, hvor der er mange flere børn.
Vi mødes med andre børnegrupper på legepladsen, i kirken, i hallen og i legestuen.
Her møder børnene et større børnefællesskab uden for deres trygge base.
• I dagplejen har legen værdi i sig selv. I legen opdager, bearbejder og udforsker barnet dets omverden og sig selv.
• Læring skal forstås bredt, og læring sker netop gennem leg, relationer, aktiviteter og ved at blive udfordret. Nærværende og engagerede dagplejere tager udgangspunkt i den legende tilgang til læring i dagplejehjemmet, legestuen og lokalområdet.
• I leg og aktiviteter kan dagplejeren understøtte barnets alsidige erfaringer og udvikle relationerne børnene imellem.
• Dagplejeren støtter, guider og rammesætter legen for barnet, for at alle børn oplever at være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn.
• Dagplejeren retter sin opmærksomhed på hvad barnet er optaget af, følger barnets
• Initiativ og giver tid til fordybelse.
Hos mig betyder det:
Jeg har et dejligt legemiljø, hvor der er plads til både den stille og den vilde leg.
Vi fordyber os i det vi møder på vores vej eller det der fanger børnenes interesse.
Det er vigtigt for mig at være i processen og at børnene selv kan være med til, det vil laver.
Jeg oplever ofte at mine børn bliver dygtige i deres motorik – vi går på ture i skoven på ujævnt terræn og her er der tid til at vi tager det i børnenes tempo og tid til at barnet selv kan komme i flyverdragten.
Det er vigtigt for mig at der er gensidig respekt, åbenhed og ærlighed.
Jeg prioriterer at der er tid til at snakke om stort og småt.
Det er vigtigt for mig at få skabt en relation hvor forældrene kan være trygge ved at aflevere deres barn.
Har I besluttet jer?
Hvis I har besluttet jer for at vælge Dagplejen, kan I skrive jeres barn op digitalt via dette link:
Spørgsmål til tilmelding?
Har du spørgsmål eller vil vide mere om ventetider eller om der er plads hos en specifik dagplejer, skal du ringe til Pladsanvisningen:
Pladsanvisning
Tlf.: 89 70 20 07