Christina Jensen, Dagplejer
Christina er dagplejer i Resenbro. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.
Christina Jensen
Dagplejer
Stidalsvænget 3
8600 Silkeborg
Få mere at vide om mig
Jeg hedder Christina, er fra 1982. Jeg er oprindelig udlært i butikslivet samt i kirkeverdenen, men har en meget stor kærlighed til de helt små børn.
Jeg bor midt i skønne Resenbro på en naturskøn grund lige op ad skoven, skolen, hallen og børnehaven, i et dejligt hus med en stor børnevenlig have. Jeg bor sammen med mine to teenager Mathias og Mathilde, som er en stor del af dagplejen.
Jeg er meget aktiv i vores lokalforening RUIF, hvor jeg er instruktør i Crossgym, jeg har også taget min tørn indenfor børne gymnastikken da mine egne børn var små. Jeg dyrker selv Crossfit i min fritid.
Jeg elsker naturen og nyder livet deri, min cykel og vandresko bliver også flittig brugt.
Jeg har været ansat som dagplejere siden oktober 2018 og har løbende fulgt de pædagogiske kurser samt førstehjælpskurser.
I dagplejen hos mig har vi både akvariefisk og en udekanin, som er en naturlig del af hverdagen for børnene.
Fiskene bor i et stort akvarium, som giver børnene ro og fascination, når de ser fiskene svømme rundt.
Kaninens bur står udenfor og vi besøger den dagligt. Børnene er med til at give den mad, hilser på den og lærer hvordan man stille og rolig er omkring dyr.
Kaninen er vant til børn og er en rolig og venlig sjæl af vore lille fællesskab.
Det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg
Hos Dagplejen Silkeborg har vi fokus på det gode børneliv ud fra en tanke om, at børnene skal opleve fællesskaber, der bygger på:
- Anerkendelse
- Barnets stemme
- Stærke børnefællesskaber
- Plads til leg, fordybelse og læring
Det gode børneliv hos mig
• Barnet mødes af en omsorgsfuld og kærlig dagplejer der skaber tryghed og er nysgerrig på barnets gode hensigter.
• Dagplejeren er nærværende, tilgængelig og spejler barnet i mødeøjeblikket. Dermed hjælpes barnet med at regulere sig i en hver situation.
• Dagplejeren møder barnet i sine følelser, samt italesætter dem. Barnet bliver anerkendt i sine følelser.
Hos mig betyder det:
Hos mig skal hvert enkelt barn ses, høres og altid mødes med respekt. Jeg lægger vægt på at møde børnene der hvor de er, med forståelse for deres forskellige følelser, behov og alders og udviklingstrin.
Anerkendelse handler hos mig i dagplejen om at vise børnene, at de er de vigtigste, at deres oplevelser er betydningsfulde og de har ret til at være lige dem de er.
Jeg støtter børnenes selvværd og skaber trygge rammer fra dag et, hvor de kan føle sig værdsat og trygge, både i sammenspilmed mig og de andre børn i dagplejegruppen.
Barnets stemme:
• I dagplejen handler Barnets stemme om at sikre barnets ret til og mulighed for inddragelse gennem leg, deltagelse og involvering.
• Barnets stemme er retten til at være den man er – og til at være forskellig fra andre. Alle børn har behov og ret til at blive set, hørt og forstået
• Gennem inddragelse får dagplejeren en bred forståelse og bredt kendskab til barnet. Dagplejeren hjælper barnet til at kunne mærke egne og andres følelser og behov.
• Gennem faglige overvejelser skaber dagplejeren læringsmiljøer, der fremmer børnenes evne til at vente, vælge, lytte og ytre sig
Hos mig betyder det:
Hos mig lægger jeg stor vægt på at lytte til barnets, uanset alder og sprog.
For mig handler det om at være nærværende, observerende og anerkendende over for det enkelte barn, gennem kropssorg, mimik, lyde og handlinger.
Hos mig har alle børn trods deres forskelligheder ret til at blive mødt og hørt med respekt.
Når jeg i dagplejen giver barnet mulighed for at udtrykke sig og være med til at påvirke deres egen hverdag, styrker jeg barnets selvværd, tryghed og evne til at være i et trygt fællesskab.
Jeg arbejder med det enkelte barns initiativer og tilpasser dagens rytmer, så der er plads til både fælles og individuelle behov.
Barnets stemme er en vigtig del i mit pædagogiske arbejde som dagplejere, børnene er og bliver den fornemmeste opgave jeg har, at skabe et trygt og tillidsfuldt miljø, hvor alle børn føler sig set, hørt og ikke mindst forstået.
• I hjemmet hos dagplejeren er børnene en del af et lille og nært fællesskab og når de er i legestue, oplever de at være i et større, hvor de mødes med andre dagplejere og børn.
• Dagplejeren understøtter at alle børn, uanset forudsætninger og baggrund, oplever at være en del af børnefællesskabet ved at skabe deltagelsesmuligheder, hvor de oplever, at de er betydningsfulde i fællesskabet.
• Dagplejeren hjælper børnene med at få øje på- og knytte sig til hinanden og støtter samspillet og skaber muligheder for deltagelse.
• Børnene hjælpes til at forstå hinandens intentioner -også i konflikter.
• Dagplejeren følger barnets spor og bringer deres interesser i spil ind i fællesskabet
Hos mig betyder det:
I dagplejen hos mig fylder den gode stemning både mellem mig og børnene og særdeles imellem børnene meget.
Hos mig er der i den grad plads til forskelligheder og jeg bruger forskellighederne til gode og nærværende relationer imellem børnene.
Børn er børn hos mig og de skal have tid til at udforske legene.
Jeg ser børns forskelligheder og behov og vægter det højt i dagligdagen.
Hos mig hjælper vi hinanden og lærer af hinanden, at blive selvhjulpen er en fælles opgave.
Jeg lægger stor vægt på at styrke det sociale samspil, lære børnene at vise omsorg for hinanden og at udvikle evnen til at indgås i fællesskabet.
Vi mødes tit med andre kollegaer i f.eks. børnehaven, hallen, legepladsen, legestuer, skoven el. private haver, hvor vi arbejder meget med de lidt større fællesskaber på tværs af grupperne.
Plads til leg, fordybelse og læring:
• I dagplejen har legen værdi i sig selv. I legen opdager, bearbejder og udforsker barnet dets omverden og sig selv.
• Læring skal forstås bredt, og læring sker netop gennem leg, relationer, aktiviteter og ved at blive udfordret. Nærværende og engagerede dagplejere tager udgangspunkt i den legende tilgang til læring i dagplejehjemmet, legestuen og lokalområdet.
• I leg og aktiviteter kan dagplejeren understøtte barnets alsidige erfaringer og udvikle relationerne børnene imellem.
• Dagplejeren støtter, guider og rammesætter legen for barnet, for at alle børn oplever at være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn.
• Dagplejeren retter sin opmærksomhed på hvad barnet er optaget af, følger barnets
• Initiativ og giver tid til fordybelse.
Hos mig betyder det:
Jeg skaber stor ro til dagligdagens rutiner og gerne gennem leg og læring.
Mit legeværelse ligger i forbindelse med køkkenalrummet, så der er god plads til at skabe god ro og stor plads til at fordybe sig i f.eks. balancebane, togbane, køkkenleg og andre lege, som gerne må tage plads, så fordybelsen kan komme frem.
Jeg er rigtig meget ude, vi er ude hverdag og i alt slags vejr.
Vi nyder haven, skoven og de nærliggende legepladser, hvor vi udforsker naturen og bruger årstiderne rigtig meget, når vi går på opdagelse.
Vi udfordrer også motorikken, sanserne når børnene lærer de forskellige underlag at kende.
Vi leger os til den gode læring, med blomster, dyr og alt andet der hører til. Jeg lader også børnene selv gå på opdagelse, det viser glæde og begejstring i børnehøjde. Jeg bruger hallen en gang om ugen, hvor vi udfordrer motorikken og fællesskabet på hallens redskaber, en hyggelig formiddag som ofte slutter af med madpakker, som børnene selv har været med ti at smører.
Vi deltager i det omfang det er mulig i dagplejens legestue, hvor vi altid har en planlagt aktivitet og arbejder ud fra den styrkede læreplan.
Det er vigtigt for mig at have et godt samarbejde med alle forældre, om deres barns og dets udvikling.
Åben og ærlighed er rigtig vigtig for mig og at der er plads til at undre sig, så vi sammen kan hjælpe barnet på bedste vis.
Jo bedre kontakten og samarbejdet er mellem forældrene og mig som dagplejer, des bedre vil barnets oplevelse og tryghed være.
Dagplejere og forældre skal være sparringspartner. Jeg vægter ærlighed og gensidig respekt og daglig kommunikation højt, så i altid er trygge i at afleverer jeres barn i dagplejen hos mig.
Jeg laver et ugebrev, samt billeder på aula, så man som forældre kan følge med i vores aktiviteter og selvfølgelig de daglige informationer, når barnet bliver hentet.
Vi har trivsel på tværs to gange årligt og i den forbindelse tages der gerne en længere samtale, om hvordan barnet trives lige nu ellers tager vi altid en snak efter behov.
Har I besluttet jer?
Hvis I har besluttet jer for at vælge Dagplejen, kan I skrive jeres barn op digitalt via dette link:
Spørgsmål til tilmelding?
Har du spørgsmål eller vil vide mere om ventetider eller om der er plads hos en specifik dagplejer, skal du ringe til Pladsanvisningen:
Pladsanvisning
Tlf.: 89 70 20 07