---
title: "Merete Lund, Dagplejer"
description: "Dagplejer i Resenbro"
date: "2026-09-29"
created: "2025-01-08"
---

[Hjem](https://dagplejen.silkeborg.dk/)

                    [Find en dagplejer nær dig](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig)

                    [Resenbro dagplejere](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig/resenbro-dagplejere)

                [Merete Lund, Dagplejer](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig/resenbro-dagplejere/merete-lund-dagplejer)



# Merete Lund, Dagplejer

Merete er dagplejer i Resenbro. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

                            [Se andre dagplejere (ud fra geografiske områder)](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/03fc8ee8-1f0a-480f-a7ab-00750449a2cc)

## Merete Pernille Lund

Dagplejer

Møllegårdsvej 25

8600 Silkeborg

## Få mere at vide om mig

###

                                    Hvem er jeg

Hej jeg hedder Merete

Jeg er fra 1968 og har været dagplejer siden 1997.

Jeg har deltaget i forskellige kurser, efteruddannelser og førstehjælp.

Privat bor jeg sammen med Jens i et allergivenligt hus med en stor børnevenlig lukket have.

Jeg holder meget af mit job. Ser glæden i selv de mindste ting.

Det med at kunne gøre en forskel når “ rygsækken” skal fyldes godt op, og børnene skal videre på deres vej, nyder jeg, og sætter jeg en stor ære af at have en rolle i.

I Resenbro er vi en gruppe dagplejere, som arbejder sammen om at give børnene en tryg og hjemlig hverdag igennem fordybelse i leg og oplevelser.

Vi er stort set ude hver dag. Det kan være i skoven, langs markerne med dyr, golfbanen, området omkring Jyllands ringen, i haven hos en kollega eller i egen have og gerne med madpakker, alt efter hvad der passer med børnegruppen, og de ting vi har fokus på.

Vi går i heldags legestue en dag hver anden uge, hvor vi mødes i legestuegruppen og dyrker fællesskabet med andre børn og voksne. Vi er i tumlesalen til gymnastik og fysisk udfoldelse og deltager gerne i musik tilbud.

###

                                    Husdyr

Nej, jeg har ingen dyr.

## Det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg

Hos Dagplejen Silkeborg har vi fokus på det gode børneliv ud fra en tanke om, at børnene skal opleve fællesskaber, der bygger på:

- Anerkendelse
- Barnets stemme
- Stærke børnefællesskaber
- Plads til leg, fordybelse og læring

[Læs mere om det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg](https://dagplejen.silkeborg.dk/hvem-er-vi/det-gode-boerneliv-i-dagplejen "Læs mere om det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg")

## Det gode børneliv hos mig

###

                                    Anerkendelse

- Barnet mødes af en omsorgsfuld og kærlig dagplejer der skaber tryghed og er nysgerrig på barnets gode hensigter.
- Dagplejeren er nærværende, tilgængelig og spejler barnet i mødeøjeblikket. Dermed hjælpes barnet med at regulere sig i en hver situation.
- Dagplejeren møder barnet i sine følelser, samt italesætter dem. Barnet bliver anerkendt i sine følelser.

Hos mig betyder det:

Et godt børneliv er tryghed og nærvær, som betyder meget i min hverdag med børn og forældre.

Ofte har vi stille og rolig leg fra morgenstunden til alle børn er kommet, så vi får en god start på dagen.

Jeg har stor fokus på det enkelte barns trivsel og behov og derudfra tilrettelægger jeg, hvordan dagene skal se ud.

Jeg vægter højt, at der er tid til at udforske og være nysgerrige på stort og småt og i leg.

Måltiderne i løbet af dagen er formiddagsmad – som regel inden evt. planlagte lege eller aktiviteter starter.

Frokost som kan foregå ude eller inde efter børnegruppe, vind og vejr.

Eftermiddagsmad efterhånden som børnene kommer op fra lur, og herefter kan det være leg både ude og inde.

Sammen med børnene arbejder jeg både alene, men også sammen i legestuen ud fra de styrkede læreplaner.

Derudover følger vi også årets gang og traditioner.

###

                                    Barnets stemme

- I dagplejen handler Barnets stemme om at sikre barnets ret til og mulighed for inddragelse gennem leg, deltagelse og involvering.
- Barnets stemme er retten til at være den man er – og til at være forskellig fra andre. Alle børn har behov og ret til at blive set, hørt og forstået.
- Gennem inddragelse får dagplejeren en bred forståelse og bredt kendskab til barnet. Dagplejeren hjælper barnet til at kunne mærke egne og andres følelser og behov.
- Gennem faglige overvejelser skaber dagplejeren læringsmiljøer, der fremmer børnenes evne til at vente, vælge, lytte og ytre sig.

Hos mig betyder det:

Barnets stemme er retten til at være den man er og til at være forskellig fra andre.

Alle børn har ret til at blive set og forstået.

Det handler om at anerkende barnet.

For mig handler det meget om at være i nuet; nærværende og observerende på, hvad det enkelte barn ytrer og kommunikerer.

###

                                    Stærke børnefælleskaber

- I hjemmet hos dagplejeren er børnene en del af et lille og nært fællesskab og når de er i legestue, oplever de at være i et større, hvor de mødes med andre dagplejere og børn.
- Dagplejeren understøtter at alle børn, uanset forudsætninger og baggrund, oplever at være en del af børnefællesskabet ved at skabe deltagelsesmuligheder, hvor de oplever, at de er betydningsfulde i fællesskabet.
- Dagplejeren hjælper børnene med at få øje på- og knytte sig til hinanden og støtter samspillet og skaber muligheder for deltagelse.
- Børnene hjælpes til at forstå hinandens intentioner -også i konflikter.
- Dagplejeren følger barnets spor og bringer deres interesser i spil ind i fællesskabet

Hos mig betyder det:

Jeg har stort fokus på at skabe rammer der indbyder til at skabe af gode relationer og god stemning. Jeg har opmærksomhed på, at alle bliver set, med plads til forskelligheder mellem os alle på kryds og tværs.

Vi hjælper hinanden, arbejder med selvhjulpenhed og venter på hinanden/ turtagning.

Børnene skal føle sig som en del af det lille fællesskab i min dagpleje, så alle oplever sig som værende en vigtig del af gruppen.

###

                                    Plads til leg, fordybelse og læring

- I dagplejen har legen værdi i sig selv. I legen opdager, bearbejder og udforsker barnet dets omverden og sig selv.
- Læring skal forstås bredt, og læring sker netop gennem leg, relationer, aktiviteter og ved at blive udfordret. Nærværende og engagerede dagplejere tager udgangspunkt i den legende tilgang til læring i dagplejehjemmet, legestuen og lokalområdet.
- I leg og aktiviteter kan dagplejeren understøtte barnets alsidige erfaringer og udvikle relationerne børnene imellem.
- Dagplejeren støtter, guider og rammesætter legen for barnet, for at alle børn oplever at være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn. Dagplejeren retter sin opmærksomhed på hvad barnet er optaget af, følger barnets initiativ og giver tid til fordybelse.

Hos mig betyder det:

Leg er det mest naturlige i forhold til læring - på legeværelset, i haven, i skoven, til gymnastik og i legestuen.

Jeg sætter en ære i at støtte børnene i deres leg og legeudvikling, og vægter tid og ro til det. Rollelege og ”lade-som-om” lege opstår mellem de små, og det gør mig glad og stolt at se, når det sker.

Jeg gør meget ud af at skabe ro omkring vores rutiner ved goddag/farvel, spise, pusle, dække bord og tage tøj og sko af/på.

Vi bruger meget tid på læse, synge og få farver og tal til at indgå i hverdagen.

Hverdagen hos mig betyder også, at de små ser og indgår i dagligdagens gøremål, mens vi får snakket, om det vi gør.

Jeg sætter legetøj klar til leg (Lego, mad, dukker med udstyr, puslespil) inden børnene kommer om morgenen- og jeg nyder at se, hvordan fællesskaber bare opstår gennem legen.

###

                                    Forældresamarbejdet

Et tæt forældresamarbejde er utrolig betydningsfuldt. Åbenhed og ærlighed omkring barnet er vigtigt, så vi sammen kan støtte barnets udvikling, trivsel og læring.

Som forældre skal man være tryg ved at aflevere sit barn her hos mig, og det er meget vigtigt for mig, at man som forælder føler sig velkommen i min dagpleje.

Jeg gør meget ud af fortælle om dagen i forhold til både stort og småt, og er også meget optaget af, hvad man som forælder oplever hjemme, så vi kan skabe en helhed for barnet sammen.

Vi trivselsvurderer og bruger Sprogtrappen to gange om året, hvor jeg også har den tætte dialog med barnets forældre om barnets udvikling og trivsel.

![](https://dagplejen.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/b578cb07-f8b1-4464-9011-e0f82869acb3?width=800)

![](https://dagplejen.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/8bc58c1b-ba0a-4c21-a413-ba8d5f58c078?width=800)

![](https://dagplejen.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/184f012a-70a9-4dc5-a394-9d058d26eb48?width=800)

![](https://dagplejen.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/4f345043-c795-49f4-8dde-fa23d4c5c987?width=800)

[Derfor skal I vælge dagpleje til jeres barn](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/5d0e6d50-fd81-4276-aeba-c1ce318dd7bf)

## Har I besluttet jer?

Hvis I har besluttet jer for at vælge Dagplejen, kan I skrive jeres barn op digitalt via dette link:

                            [Søg plads i dagplejen via NemPlads - Log på med MitID](https://borneplads.silkeborg.nemborn.com/)

                            [Søg om økonomisk friplads (silkeborg.dk)](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/41e59708-6489-4665-a4d3-faf6343276c3)

## Spørgsmål til tilmelding?

Har du spørgsmål eller vil vide mere om ventetider eller om der er plads hos en specifik dagplejer, skal du ringe til Pladsanvisningen:

Pladsanvisning
Tlf.: 89 70 20 07

[**Se telefontider på silkeborg.dk**](https://silkeborg.dk/kommunen/afdelinger-og-ledelse/boerne-og-familieafdelingen/dagtilbud#:~:text=70%2020%2007-,Telefontid,-Mandag "Se telefontider på silkeborg.dk")
