---
title: "Charlotte Hedegaard Paulinas, Dagplejer"
date: "2026-05-06"
created: "2024-11-05"
---

[Hjem](https://dagplejen.silkeborg.dk/)

                    [Find en dagplejer nær dig](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig)

                    [Skægkær Lemming dagplejere](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig/skaegkaer-lemming-dagplejere)

                [Charlotte Hedegaard Paulinas, Dagplejer](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig/skaegkaer-lemming-dagplejere/charlotte-hedegaard-paulinas-dagplejer)



# Charlotte Hedegaard Paulinas, Dagplejer

Charlotte er dagplejer i Skægkær/Lemming. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

                            [Se andre dagplejere (ud fra geografiske områder)](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/03fc8ee8-1f0a-480f-a7ab-00750449a2cc)

## Charlotte Hedegaard Paulinas

Dagplejer

Skægkærtoften 10
8600 Silkeborg

## Få mere at vide om mig

###

                                    Hvem er jeg

Jeg hedder Charlotte Paulinas og jeg er født i 1984 og bor i et rækkehus med stor have, sammen med mine to piger fra 2018 og 2020.

Jeg har været dagplejer siden august 2021 og har været på dagplejens grunduddannelse.

###

                                    Husdyr

Ja, jeg har to katte som både er inde og ude.

## Det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg

Hos Dagplejen Silkeborg har vi fokus på det gode børneliv ud fra en tanke om, at børnene skal opleve fællesskaber, der bygger på:

- Anerkendelse
- Barnets stemme
- Stærke børnefællesskaber
- Plads til leg, fordybelse og læring

[Læs mere om det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg](https://dagplejen.silkeborg.dk/hvem-er-vi/det-gode-boerneliv-i-dagplejen "Læs mere om det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg")

## Det gode børneliv hos mig

###

                                    Anerkendelse

- Barnet mødes af en omsorgsfuld og kærlig dagplejer der skaber tryghed og er nysgerrig på barnets gode hensigter.
- Dagplejeren er nærværende, tilgængelig og spejler barnet i mødeøjeblikket. Dermed hjælpes barnet med at regulere sig i en hver situation.
- Dagplejeren møder barnet i sine følelser, samt italesætter dem. Barnet bliver anerkendt i sine følelser.

Hos mig betyder det:

Hos mig er forståelse, omsorg, tryghed og anerkendelse helt centrale værdier.

Jeg arbejder ud fra Det Nye Børnesyn, som er min hjertesag. Det betyder, at jeg møder børnene med empati, respekt for deres grænser og en stærk tro på, at trivsel og robusthed skabes gennem omsorgsfulde relationer.

I min dagpleje er der plads til, at børnene kan udfolde sig, både inde og ude. Jeg lægger vægt på en rolig og tryg hverdag, hvor der er tid til fordybelse, leg og nærvær.

Naturen fylder meget i vores hverdag.

Vi tager ofte på ture og stræber efter at komme udenfor hver eneste dag.

Jeg arbejder målrettet med at bruge naturen som læringsrum og mit næste faglige mål er at tage endnu et kursus og blive Grøn Spirer, så jeg kan inddrage naturen endnu mere bevidst i børnenes udvikling og læring.

###

                                    Barnets stemme

- I dagplejen handler Barnets stemme om at sikre barnets ret til og mulighed for inddragelse gennem leg, deltagelse og involvering.
- Barnets stemme er retten til at være den man er – og til at være forskellig fra andre. Alle børn har behov og ret til at blive set, hørt og forstået
- Gennem inddragelse får dagplejeren en bred forståelse og bredt kendskab til barnet. Dagplejeren hjælper barnet til at kunne mærke egne og andres følelser og behov.
- Gennem faglige overvejelser skaber dagplejeren læringsmiljøer, der fremmer børnenes evne til at vente, vælge, lytte og ytre sig

Hos mig betyder det:

I min dagpleje har jeg stort fokus på at sætte ord på både vores handlinger og følelser – og også på, hvordan vores venner omkring os har det.

På den måde styrker vi barnets evne til at forstå både egne og andres følelser og dermed udvikle empati.

Ved løbende at italesætte følelser skaber jeg et trygt rum, hvor børnene oplever at blive set, hørt og forstået.

Det gør det lettere for dem gradvist at lære at regulere deres egne følelser, fordi de hele tiden får støtte, guidning og et sprog for det, de oplever.

###

                                    Stærke børnefælleskaber

- I hjemmet hos dagplejeren er børnene en del af et lille og nært fællesskab og når de er i legestue, oplever de at være i et større, hvor de mødes med andre dagplejere og børn.
- Dagplejeren understøtter at alle børn, uanset forudsætninger og baggrund, oplever at være en del af børnefællesskabet ved at skabe deltagelsesmuligheder, hvor de oplever, at de er betydningsfulde i fællesskabet.
- Dagplejeren hjælper børnene med at få øje på- og knytte sig til hinanden og støtter samspillet og skaber muligheder for deltagelse.
- Børnene hjælpes til at forstå hinandens intentioner -også i konflikter.
- Dagplejeren følger barnets spor og bringer deres interesser i spil ind i fællesskabet

Hos mig betyder det:

Hos mig er vi som en lille familie. Her skal være trygt og kærligt, og hvert barn skal føle, at det har en vigtig plads i fællesskabet. Vi omtaler hinanden som “vores venner”, og børnene bliver hurtigt opmærksomme på, at alle hører til. Derfor taler vi også om de venner, der måske har en fridag eller af anden grund er fraværende – for de er savnet i vores lille gruppe.

Jeg har fokus på, at vi hjælper hinanden, hver især efter evne, fordi det styrker både selvtillid og selvfølelse hos barnet. Det kan være, at vi i fællesskab rydder legetøj op, at nogle hjælper med at dække bord, eller at et barn giver en ven en hånd, hvis han eller hun er kommet lidt bagud på gåturen.

Hvis børnene bliver lidt hårde ved hinanden, guider jeg dem nænsomt i den rigtige retning ved at sætte ord på situationen og fx foreslå, at man giver sin ven en krammer i stedet for at skubbe. På den måde støtter jeg dem i at finde gode løsninger i fællesskabet.

###

                                     Plads til leg, fordybelse og læring

- I dagplejen har legen værdi i sig selv. I legen opdager, bearbejder og udforsker barnet dets omverden og sig selv.
- Læring skal forstås bredt, og læring sker netop gennem leg, relationer, aktiviteter og ved at blive udfordret. Nærværende og engagerede dagplejere tager udgangspunkt i den legende tilgang til læring i dagplejehjemmet, legestuen og lokalområdet.
- I leg og aktiviteter kan dagplejeren understøtte barnets alsidige erfaringer og udvikle relationerne børnene imellem.
- Dagplejeren støtter, guider og rammesætter legen for barnet, for at alle børn oplever at være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn.
- Dagplejeren retter sin opmærksomhed på hvad barnet er optaget af, følger barnets initiativ og giver tid til fordybelse.

Hos mig betyder det:

Hos mig er der god tid til både fordybelse og nærvær. Jeg prioriterer en rolig hverdag, hvor alle kan være med, og hvor der er plads til lige præcis det, børnene har overskud og lyst til den pågældende dag – frem for store, faste projekter.

Mit legemiljø er indrettet i små ”rum”, så der er noget for enhver interesse.

Det giver hvert barn mulighed for at fordybe sig i det, der optager dem.

Når børnene efterhånden får mere sprog, taler vi også sammen om, hvad vi har lyst til, at dagen skal indeholde.

Jeg deltager aktivt i legen, fordi jeg derigennem kan støtte børnene, guide deres interaktioner og skabe et legemiljø, der passer til gruppens behov og udvikling.

Nærværende voksenengagement giver tryghed, udvikler relationer og åbner for læring i hverdagen.

###

                                    Forældresamarbejdet

Jeg vægter et godt, åbent og ærligt forældresamarbejde, hvor vi trygt kan tale om både det, der fungerer godt, og det, der kan være lidt sværere.

Når vi som voksne har en tillidsfuld relation, smitter det direkte af på børnene – de mærker vores samarbejde og føler sig derfor endnu mere trygge i hverdagen.

[Derfor skal I vælge dagpleje til jeres barn](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/5d0e6d50-fd81-4276-aeba-c1ce318dd7bf)

## Har I besluttet jer?

Hvis I har besluttet jer for at vælge Dagplejen, kan I skrive jeres barn op digitalt via dette link:

                            [Søg plads i dagplejen via NemPlads - Log på med MitID](https://borneplads.silkeborg.nemborn.com/)

                            [Søg om økonomisk friplads (silkeborg.dk)](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/41e59708-6489-4665-a4d3-faf6343276c3)

## Spørgsmål til tilmelding?

Har du spørgsmål eller vil vide mere om ventetider eller om der er plads hos en specifik dagplejer, skal du ringe til Pladsanvisningen:

Pladsanvisning
Tlf.: 89 70 20 07

[**Se telefontider på silkeborg.dk**](https://silkeborg.dk/kommunen/afdelinger-og-ledelse/boerne-og-familieafdelingen/dagtilbud#:~:text=70%2020%2007-,Telefontid,-Mandag "Se telefontider på silkeborg.dk")
