---
title: "Heidi Videbech, Dagplejer"
date: "2026-05-26"
created: "2024-11-05"
---

[Hjem](https://dagplejen.silkeborg.dk/)

                    [Find en dagplejer nær dig](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig)

                    [Skægkær Lemming dagplejere](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig/skaegkaer-lemming-dagplejere)

                [Heidi Videbech, Dagplejer](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig/skaegkaer-lemming-dagplejere/heidi-videbech-dagplejer)



# Heidi Videbech, Dagplejer

Heidi er dagplejer i Skægkær/Lemming. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

                            [Se andre dagplejere (ud fra geografiske områder)](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/03fc8ee8-1f0a-480f-a7ab-00750449a2cc)

## Heidi Videbech

Dagplejer

Sejlingvej 26
8600 Silkeborg

## Få mere at vide om mig

###

                                    Hvem er jeg

Jeg er født i 1970, gift med Jens, og sammen har vi to voksne børn, som begge er flyttet hjemmefra.

Jeg har været dagplejer siden marts 1999 og har gennemført både fulde pædagogiske kurser og den pædagogiske grunduddannelse (PGU). Jeg har desuden modul 1 og 2 fra Silkeborg Dagplejeuddannelse.

Jeg er naturdagplejer, og vi bruger naturen aktivt i vores hverdag.

Jeg har også taget kursus som DGI-dagplejer og har en ladcykel, så vi kan tage på længere ture ud af huset – både til skov, legeplads og spændende oplevelser i nærområdet.

###

                                    Husdyr

Vi har en hund, som er en del af vores hjem og hverdag.

## Det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg

Hos Dagplejen Silkeborg har vi fokus på det gode børneliv ud fra en tanke om, at børnene skal opleve fællesskaber, der bygger på:

- Anerkendelse
- Barnets stemme
- Stærke børnefællesskaber
- Plads til leg, fordybelse og læring

[Læs mere om det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg](https://dagplejen.silkeborg.dk/hvem-er-vi/det-gode-boerneliv-i-dagplejen "Læs mere om det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg")

## Det gode børneliv hos mig

###

                                    Anerkendelse

- Barnet mødes af en omsorgsfuld og kærlig dagplejer der skaber tryghed og er nysgerrig på barnets gode hensigter.
- Dagplejeren er nærværende, tilgængelig og spejler barnet i mødeøjeblikket. Dermed hjælpes barnet med at regulere sig i en hver situation.
- Dagplejeren møder barnet i sine følelser, samt italesætter dem. Barnet bliver anerkendt i sine følelser.

Hos mig betyder det:

For mig handler et godt børneliv om, at hvert barn mødes med omsorg, nærvær og anerkendelse i trygge rammer. Jeg spejler barnet i mødeøjeblikket, hjælper det med at regulere sig og støtter det i at udvikle sociale, følelsesmæssige og sproglige kompetencer.

Jeg lægger særligt vægt på, at:

- Hvert barn får en god relation og tilknytning til mig og de andre børn.
- Børnene får tid og plads til fordybelse i legen og nysgerrige oplevelser, fx ved en vandpyt, en snegl eller andre små opdagelser i naturen.
- Jeg møder børnene der, hvor de er, og støtter deres udvikling, så de lærer sig selv bedre at kende.

###

                                    Barnets stemme

- I dagplejen handler Barnets stemme om at sikre barnets ret til og mulighed for inddragelse gennem leg, deltagelse og involvering.
- Barnets stemme er retten til at være den man er – og til at være forskellig fra andre. Alle børn har behov og ret til at blive set, hørt og forstået.
- Gennem inddragelse får dagplejeren en bred forståelse og bredt kendskab til barnet. Dagplejeren hjælper barnet til at kunne mærke egne og andres følelser og behov.
- Gennem faglige overvejelser skaber dagplejeren læringsmiljøer, der fremmer børnenes evne til at vente, vælge, lytte og ytre sig.

Hos mig betyder det:

Det er vigtigt for mig, at børnene bliver set, hørt og lyttet til, og at ingen bliver glemt.

Jeg inddrager dem aktivt i de daglige gøremål og giver dem mulighed for at tage små valg i leg, aktiviteter og rutiner.

På den måde oplever børnene, at deres mening tæller, samtidig med at vi bygger en tryg relation og et stærkt fællesskab, hvor alle føler sig inkluderet.

Jeg lægger også vægt på, at børnene lærer forpligtende samvær og forstår, at det at være en god kammerat er vigtigt.

Ved at lytte til deres ønsker, idéer og følelser støtter jeg deres udvikling og styrker deres sociale kompetencer, samtidig med at de oplever medindflydelse på deres egen hverdag

###

                                    Stærke børnefælleskaber

- I hjemmet hos dagplejeren er børnene en del af et lille og nært fællesskab og når de er i legestue, oplever de at være i et større, hvor de mødes med andre dagplejere og børn.
- Dagplejeren understøtter at alle børn, uanset forudsætninger og baggrund, oplever at være en del af børnefællesskabet ved at skabe deltagelsesmuligheder, hvor de oplever, at de er betydningsfulde i fællesskabet.
- Dagplejeren hjælper børnene med at få øje på- og knytte sig til hinanden og støtter samspillet og skaber muligheder for deltagelse.
- Børnene hjælpes til at forstå hinandens intentioner -også i konflikter.
- Dagplejeren følger barnets spor og bringer deres interesser i spil ind i fællesskabet

Hos mig betyder det:

Hos mig bliver børnene en del af et lille, trygt fællesskab, hvor de føler sig set og mødt.

Når vi deltager i legestue, oplever de samtidig et større fællesskab, hvor de møder andre børn og dagplejere.

Jeg sørger for, at alle børn føler, at de betyder noget for fællesskabet.

De lærer at tage hensyn, samarbejde og være gode kammerater. Jeg hjælper dem med at forstå hinandens følelser og handlinger – også når der opstår konflikter – og inddrager deres egne interesser og idéer i legen, så de bliver aktive deltagere.

På den måde oplever alle børn at høre til i gruppen og får glæde og tryghed i fællesskabet.

###

                                    Plads til leg, fordybelse og læring

- I dagplejen har legen værdi i sig selv. I legen opdager, bearbejder og udforsker barnet dets omverden og sig selv.
- Læring skal forstås bredt, og læring sker netop gennem leg, relationer, aktiviteter og ved at blive udfordret. Nærværende og engagerede dagplejere tager udgangspunkt i den legende tilgang til læring i dagplejehjemmet, legestuen og lokalområdet.
- I leg og aktiviteter kan dagplejeren understøtte barnets alsidige erfaringer og udvikle relationerne børnene imellem.
- Dagplejeren støtter, guider og rammesætter legen for barnet, for at alle børn oplever at være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn.
- Dagplejeren retter sin opmærksomhed på hvad barnet er optaget af, følger barnets initiativ og giver tid til fordybelse

Hos mig betyder det:

I dagplejen har legen værdi i sig selv. Gennem legen opdager, udforsker og bearbejder børnene både deres omverden og sig selv.

Jeg støtter legen ved at følge børnenes initiativ, være tæt på dem og rammesætte legen, så alle kan deltage og opleve, at den udvikler sig positivt for dem. På den måde udvikler børnene alsidige erfaringer, sociale relationer og følelsen af at lykkes.

Som naturdagplejer bruger vi naturen aktivt i hverdagen, hvor børnene kan lege, udforske og lære gennem konkrete oplevelser i skov, på legepladsen eller i nærområdet.

Hos mig er legen, nærværet og udforskningen af naturen en vigtig del af hverdagen – både i dagplejehjemmet, i legestuen og ude i lokalområdet. Jeg stræber efter, at børnene oplever glæde, tryghed og mestring i både små og store øjeblikke.

###

                                    Forældresamarbejdet

Hos mig lægger jeg stor vægt på daglig dialog og åbenhed, så vi kan følge hinanden i det daglige samarbejde. Jeg prioriterer åbenhed, fortrolighed og gensidig respekt, så I altid kan føle jer trygge i samarbejdet.

Det betyder, at I altid kan få en opdatering om jeres barns dag, trivsel og udvikling, samtidig med at jeres input og oplysninger om barnets hverdag hjemme inddrages.

På den måde arbejder vi sammen om at skabe en tryg og meningsfuld hverdag for jeres barn.

### Inspiration

Jeg finder inspiration til udeliv hos Friluftsrådets **Grønne spirer**

[Læs om Grønne spirer](https://www.friluftsraadet.dk/ "Friluftsrådets Grønne spirer")

[Derfor skal I vælge dagpleje til jeres barn](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/5d0e6d50-fd81-4276-aeba-c1ce318dd7bf)

## Har I besluttet jer?

Hvis I har besluttet jer for at vælge Dagplejen, kan I skrive jeres barn op digitalt via dette link:

                            [Søg plads i dagplejen via NemPlads - Log på med MitID](https://borneplads.silkeborg.nemborn.com/)

                            [Søg om økonomisk friplads (silkeborg.dk)](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/41e59708-6489-4665-a4d3-faf6343276c3)

## Spørgsmål til tilmelding?

Har du spørgsmål eller vil vide mere om ventetider eller om der er plads hos en specifik dagplejer, skal du ringe til Pladsanvisningen:

Pladsanvisning
Tlf.: 89 70 20 07

[**Se telefontider på silkeborg.dk**](https://silkeborg.dk/kommunen/afdelinger-og-ledelse/boerne-og-familieafdelingen/dagtilbud#:~:text=70%2020%2007-,Telefontid,-Mandag "Se telefontider på silkeborg.dk")
