---
title: "Karin Madsen Stephensen, Dagplejer"
description: "Dagplejer i Sorring"
date: "2026-05-06"
created: "2025-01-08"
---

[Hjem](https://dagplejen.silkeborg.dk/)

                    [Find en dagplejer nær dig](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig)

                    [Sorring dagplejere](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig/sorring-dagplejere)

                [Karin Madsen Stephensen, Dagplejer](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig/sorring-dagplejere/karin-madsen-stephensen-dagplejer)



# Karin Madsen Stephensen, Dagplejer

Karin er dagplejer i Sorring. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

                            [Se andre dagplejere (ud fra geografiske områder)](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/03fc8ee8-1f0a-480f-a7ab-00750449a2cc)

## Karin Madsen Stephensen

Dagplejer

Hjejlevej 39

8641 Sorring

## Få mere at vide om mig

###

                                    Hvem er jeg

Jeg hedder Karin Madsen Stephensen jeg er født i 1975.

Jeg har været ansat som dagplejer siden 1998.

Jeg bor sammen med min mand Tom og to af vores 4 store drenge fra 96, 00, 01 og 07.

I løbet af min tid som dagplejer har jeg taget en del kurser, og har også færdig gjort den nye dagpleje uddannelse.

Jeg elsker mit job som dagplejer, hvor børnene har en stor plads i mit hjerte.

Hos mig er tryghed, nærhed og omsorg noget af det jeg vægter højest.

Her skal være plads til at lege, udvikle sig og skabe nære venskaber.

Det er vigtigt for mig, at børnene og deres forældre føler sig velkomne her.

###

                                    Husdyr

Nej, jeg har ingen dyr.

## Det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg

Hos Dagplejen Silkeborg har vi fokus på det gode børneliv ud fra en tanke om, at børnene skal opleve fællesskaber, der bygger på:

- Anerkendelse
- Barnets stemme
- Stærke børnefællesskaber
- Plads til leg, fordybelse og læring

[Læs mere om det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg](https://dagplejen.silkeborg.dk/hvem-er-vi/det-gode-boerneliv-i-dagplejen "Læs mere om det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg")

## Det gode børneliv hos mig

###

                                    Anerkendelse

- Barnet mødes af en omsorgsfuld og kærlig dagplejer der skaber tryghed og er nysgerrig på barnets gode hensigter.
- Dagplejeren er nærværende, tilgængelig og spejler barnet i mødeøjeblikket. Dermed hjælpes barnet med at regulere sig i en hver situation.
- Dagplejeren møder barnet i sine følelser, samt italesætter dem. Barnet bliver anerkendt i sine følelser.

Hos mig betyder det:

Jeg møder barnet i øjenhøjde når det møder ind, og fortæller at jeg/vi er glade for at se det, så barnet føler sig vigtig hos mig og i fællesskabet.

Jeg forsøger at sætte ord på barnets følelser, og anerkende dem: f.eks. (“ Ja, du blev ked af at far gik- han kommer igen- Jeg skal nok passe på dig imens”)

Når noget er svært, anerkender jeg, og bakker op, så vi sammen kan klare det. F.eks. (“ Ja, det ser svært ud at kravle op. Jeg kan stå her og skubbe lidt på, så kan du)

###

                                    Barnets stemme

- I dagplejen handler Barnets stemme om at sikre barnets ret til og mulighed for inddragelse gennem leg, deltagelse og involvering.
- Barnets stemme er retten til at være den man er – og til at være forskellig fra andre. Alle børn har behov og ret til at blive set, hørt og forstået.
- Gennem inddragelse får dagplejeren en bred forståelse og bredt kendskab til barnet. Dagplejeren hjælper barnet til at kunne mærke egne og andres følelser og behov.
- Gennem faglige overvejelser skaber dagplejeren læringsmiljøer, der fremmer børnenes evne til at vente, vælge, lytte og ytre sig

Hos mig betyder det:

Jeg lytter til barnets forslag, ideer og fortællinger, og spørger ind, og venter på svar.

Når barnet foreslår en sang eller en leg, griber jeg barnets initiativ og går med på ideen.

Jeg lytter, ser og prøver at aflæse barnets kropssprog. Jeg hjælper det lille barn uden sprog med at sige til og fra. F.eks (“Ole kan ikke lide når du trykker ham på maven, - han ser vred ud”)

Vi øver os i at tale og lytte på skift, så alle bliver set og hørt. Også de mindste uden sprog.

Når vi snakker ved bordet, sørger jeg for at kigge rundt på alle børn, og give hver især plads til at være med, ved at stille spørgsmål og vente på svar. Jeg lægger hånden over til de mindste og siger F.eks. “ Idas mor hedder Anette- ikke også Ida?”)

###

                                    Stærke børnefælleskaber

- I hjemmet hos dagplejeren er børnene en del af et lille og nært fællesskab og når de er i legestue, oplever de at være i et større, hvor de mødes med andre dagplejere og børn.
- Dagplejeren understøtter at alle børn, uanset forudsætninger og baggrund, oplever at være en del af børnefællesskabet ved at skabe deltagelsesmuligheder, hvor de oplever, at de er betydningsfulde i fællesskabet.
- Dagplejeren hjælper børnene med at få øje på- og knytte sig til hinanden og støtter samspillet og skaber muligheder for deltagelse.
- Børnene hjælpes til at forstå hinandens intentioner -også i konflikter.
- Dagplejeren følger barnets spor og bringer deres interesser i spil ind i fællesskabet

Hos mig betyder det:

Jeg forsøger at inddrage alle børnene i fællesskabet, med respekt for at de også har brug for plads til sig selv, eller en god ven.

Jeg kan F.eks. Starte en leg og sige (“ kom- sofaen er en båd- Peter vil du være kaptajn? - så kan Anne fange fisk. Ida er vores baby. Vi skal alle passe på hun ikke falder i vandet”)
Når jeg går forrest i legen, inspirerer jeg børnene til at lege med.

Jeg hjælper børnene med at sætte ord på deres følelser, handlinger og intentioner. F.eks. (“ Se, Ida vil give dig bilen- vil du bytte med båden?”)
Eller hvis Anders tager bilen ud af hånden på Ole- (“ Ole er ked af det. Jeg kan se du gerne vil låne hans bil. Om lidt skal han puttes, så kan du låne den”) Det hjælper børnene til på sigt selv at kunne udtrykke hvad de føler.

Vi taler om vores fælles oplevelser. (“ kan i huske da vi så en frø på stien?”)
Det styrker de fælles oplevelser og følelsen af fællesskab når taler sammen om det vi har oplevet.

###

                                    Plads til leg, fordybelse og læring

- I dagplejen har legen værdi i sig selv. I legen opdager, bearbejder og udforsker barnet dets omverden og sig selv.
- Læring skal forstås bredt, og læring sker netop gennem leg, relationer, aktiviteter og ved at blive udfordret. Nærværende og engagerede dagplejere tager udgangspunkt i den legende tilgang til læring i dagplejehjemmet, legestuen og lokalområdet.
- I leg og aktiviteter kan dagplejeren understøtte barnets alsidige erfaringer og udvikle relationerne børnene imellem.
- Dagplejeren støtter, guider og rammesætter legen for barnet, for at alle børn oplever at være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn.
- Dagplejeren retter sin opmærksomhed på hvad barnet er optaget af, følger barnets initiativ og giver tid til fordybelse.

Hos mig betyder det:

Jeg bor i et stort hus, hvor jeg har et dejligt stort legeværelse.

Her har jeg indrettet små legezoner: hygge/læsekrog, dukkekrog og køkken/(lege)spiseplads.
Jeg forsøger at åbne op og vise vej til gode lege og aktiviteter.
For gennem leg oplever og lærer børnene en masse.

Vi griber det dagen bringer.
• en frø på vejen
• En ny kusine
• En sjov leg osv.

Vi snakker, synger, læser om det.

Hopper som en frø eller tager dukkerne frem.
Vi genoplever det når vi fortæller mor og far om det.

Jeg går med på barnets initiativ. F.eks. Sætter mig til bordet når barnet har dækket op. Drikker kaffe som barnet skænker, eller vi klæder dukkerne på sammen.

Vi tager tøj på, kravler op og ned og øver os i at kunne selv. Vi laver sanse/forhindringsbaner, synger, klatrer, danser osv.

Vi lægger puslespil og laver vendespil og billedlotteri.

Er kreative med ting vi finder, eller andet, som vi laver flot pynt af.

###

                                    Forældresamarbejdet

Jeg ønsker et rart og godt samarbejde med forældrene, så vi i fællesskab kan skabe de bedste forudsætninger for det enkelte barns trivsel og udvikling.

Det er vigtigt for mig at vi taler godt sammen, og har tid til at fortælle og høre om hvordan barnet har haft det, både i dagplejen og hjemme.

[Derfor skal I vælge dagpleje til jeres barn](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/5d0e6d50-fd81-4276-aeba-c1ce318dd7bf)

## Har I besluttet jer?

Hvis I har besluttet jer for at vælge Dagplejen, kan I skrive jeres barn op digitalt via dette link:

                            [Søg plads i dagplejen via NemPlads - Log på med MitID](https://borneplads.silkeborg.nemborn.com/)

                            [Søg om økonomisk friplads (silkeborg.dk)](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/41e59708-6489-4665-a4d3-faf6343276c3)

## Spørgsmål til tilmelding?

Har du spørgsmål eller vil vide mere om ventetider eller om der er plads hos en specifik dagplejer, skal du ringe til Pladsanvisningen:

Pladsanvisning
Tlf.: 89 70 20 07

[**Se telefontider på silkeborg.dk**](https://silkeborg.dk/kommunen/afdelinger-og-ledelse/boerne-og-familieafdelingen/dagtilbud#:~:text=70%2020%2007-,Telefontid,-Mandag "Se telefontider på silkeborg.dk")
