---
title: "Henriette Engedal Lauridsen, Dagplejer"
date: "2026-06-10"
created: "2024-11-05"
---

[Hjem](https://dagplejen.silkeborg.dk/)

                    [Find en dagplejer nær dig](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig)

                    [Them dagplejere](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig/them-dagplejere)

                [Henriette Engedal Lauridsen, Dagplejer](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig/them-dagplejere/henriette-engedal-lauridsen-dagplejer)



# Henriette Engedal Lauridsen, Dagplejer

Henriette er dagplejer i Them. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

                            [Se andre dagplejere (ud fra geografiske områder)](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/03fc8ee8-1f0a-480f-a7ab-00750449a2cc)

## Henriette Engedal Lauridsen

Dagplejer

Rugvænget 6
8653 Them

## Få mere at vide om mig

###

                                    Hvem er jeg

Jeg hedder Henriette og bor sammen med min mand Lars, som er en naturlig og positiv del af dagplejen, når han kommer hjem om eftermiddagen.

Vi har to voksne børn, født i 2001 og 2004, som begge er flyttet hjemmefra.

I vores fritid nyder vi at være på vores båd på Silkeborgsøerne, hvor naturen og roen giver os dejlige oplevelser.

Jeg elsker mit arbejde som dagplejer. Det er livsbekræftende og meningsfuldt at opleve hverdagen sammen med børnene, hvor vi udforsker, leger og lærer i fællesskab.

Jeg har været dagplejer fra 2006 til 2018 og vendte tilbage til faget i 2021 – med samme engagement og glæde for arbejdet med børn.

###

                                    Husdyr

I mit hjem har vi ingen husdyr, hvilket kan være en tryghed for børn med allergi.

## Det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg

Hos Dagplejen Silkeborg har vi fokus på det gode børneliv ud fra en tanke om, at børnene skal opleve fællesskaber, der bygger på:

- Anerkendelse
- Barnets stemme
- Stærke børnefællesskaber
- Plads til leg, fordybelse og læring

[Læs mere om det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg](https://dagplejen.silkeborg.dk/hvem-er-vi/det-gode-boerneliv-i-dagplejen "Læs mere om det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg")

## Det gode børneliv hos mig

###

                                    Anerkendelse

- Barnet mødes af en omsorgsfuld og kærlig dagplejer der skaber tryghed og er nysgerrig på barnets gode hensigter.
- Dagplejeren er nærværende, tilgængelig og spejler barnet i mødeøjeblikket. Dermed hjælpes barnet med at regulere sig i en hver situation.
- Dagplejeren møder barnet i sine følelser, samt italesætter dem. Barnet bliver anerkendt i sine følelser.

Hos mig betyder det:

Det gode børneliv hos mig bygger i meget høj grad på omsorg, tryghed og nærvær.

Det er vigtigt for mig, at hvert enkelt barn føler sig set, trygt og elsket – både af mig og i fællesskabet med de andre børn.

For mig handler det gode børneliv om at skabe en hverdag præget af tryghed, omsorg, leg, fællesskab og trivsel, hvor der er plads til det enkelte barn og til fællesskabet.

Gennem tryghed og kærlighed skaber vi de bedste rammer for, at børnene kan udvikle sig, lære og vokse.

###

                                    Barnets stemme

- I dagplejen handler Barnets stemme om at sikre barnets ret til og mulighed for inddragelse gennem leg, deltagelse og involvering.
- Barnets stemme er retten til at være den man er – og til at være forskellig fra andre. Alle børn har behov og ret til at blive set, hørt og forstået.
- Gennem inddragelse får dagplejeren en bred forståelse og bredt kendskab til barnet. Dagplejeren hjælper barnet til at kunne mærke egne og andres følelser og behov.
- Gennem faglige overvejelser skaber dagplejeren læringsmiljøer, der fremmer børnenes evne til at vente, vælge, lytte og ytre sig.

Hos mig betyder det:

Hos mig bliver barnets stemme hørt og taget alvorligt – også før barnet har et verbalt sprog.

Børn udtrykker sig på mange måder, og jeg er opmærksom på deres kropssprog, mimik, lyde og initiativer i legen.

Jeg følger børnenes spor og justerer hverdagen ud fra deres behov, interesser og følelser.

Når et barn viser glæde, usikkerhed eller frustration, sætter jeg ord på og hjælper barnet med at forstå sig selv og blive forstået af andre.

Børnene får mulighed for medbestemmelse i hverdagen – f.eks i leg, aktiviteter og små valg – og deres perspektiver indgår naturligt i fællesskabet.

Leg og fællesskab er rammen for, at barnets stemme kan komme til udtryk og blive en del af et trygt og udviklende børneliv.

###

                                    Stærke børnefælleskaber

- I hjemmet hos dagplejeren er børnene en del af et lille og nært fællesskab og når de er i legestue, oplever de at være i et større, hvor de mødes med andre dagplejere og børn.
- Dagplejeren understøtter at alle børn, uanset forudsætninger og baggrund, oplever at være en del af børnefællesskabet ved at skabe deltagelsesmuligheder, hvor de oplever, at de er betydningsfulde i fællesskabet.
- Dagplejeren hjælper børnene med at få øje på- og knytte sig til hinanden og støtter samspillet og skaber muligheder for deltagelse.
- Børnene hjælpes til at forstå hinandens intentioner -også i konflikter.
- Dagplejeren følger barnets spor og bringer deres interesser i spil ind i fællesskabet

Hos mig betyder det:

I min dagpleje er vi en tryg og omsorgsfuld gruppe, hvor børnene oplever venskab, hjælpsomhed og omsorg for hinanden.

Vi øver os i at passe på hinanden, hjælpe hinanden og trøste, når der er brug for det.

Alle børn skal føle sig set, accepteret og som en værdifuld del af fællesskabet.

Sammen skaber vi rammer præget af trivsel og tryghed, hvor ingen skal føle sig forkerte.

Jeg møder hvert barn dér, hvor det er, og støtter børnene i at gøre det samme over for hinanden – med respekt for forskellighed og plads til at være sig selv.

###

                                    Plads til leg, fordybelse og læring

- I dagplejen har legen værdi i sig selv. I legen opdager, bearbejder og udforsker barnet dets omverden og sig selv.
- Læring skal forstås bredt, og læring sker netop gennem leg, relationer, aktiviteter og ved at blive udfordret. Nærværende og engagerede dagplejere tager udgangspunkt i den legende tilgang til læring i dagplejehjemmet, legestuen og lokalområdet.
- I leg og aktiviteter kan dagplejeren understøtte barnets alsidige erfaringer og udvikle relationerne børnene imellem.
- Dagplejeren støtter, guider og rammesætter legen for barnet, for at alle børn oplever at være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn. Dagplejeren retter sin opmærksomhed på hvad barnet er optaget af, følger barnets initiativ og giver tid til fordybelse.

Hos mig betyder det:

Hos mig har legen en helt særlig værdi. Jeg arbejder ud fra en legende tilgang til læring gennem hele dagen, hvor børnenes nysgerrighed, initiativer og relationer er omdrejningspunktet.

Gennem leg og meningsfulde aktiviteter understøtter jeg børnenes erfaringer og fællesskab, så hvert barn kan mærke glæden, trygheden og betydningen af at være en del af fællesskabet.

Jeg guider og støtter børnene, så alle føler sig inkluderet, samtidig med at der er plads til fordybelse i det, det enkelte barn er optaget af.

For mig findes der læring i alt, hvad vi foretager os, og jeg sætter stor pris på at være en del af børnenes hverdag – både i de små og de store øjeblikke.

Nogle dage kan der være planlagt en aktivitet, men hvis barnet eller børnene er optaget af noget andet, giver vi plads til deres engagement og udsætter den planlagte aktivitet.

På den måde følger vi børnenes spor og skaber en meningsfuld og nærværende hverdag.

###

                                    Forældresamarbejdet

Tryghed, ærlighed og respekt er grundlæggende værdier i samarbejdet med jer forældre.

Det er vigtigt for mig, at vi har en åben og tillidsfuld dialog, hvor vi sætter ord på hverdagen og deler både små og store oplevelser.

På den måde kan vi sammen skabe de bedste betingelser for barnets trivsel, udvikling og læring.

Det er vigtigt, at alle føler sig trygge og tilpasse – både børn, forældre og mig som dagplejer.

Trygge forældre skaber trygge børn.

![](https://dagplejen.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/9db0e8f1-45c4-4c5e-a966-08dec5031ca2?width=800)

![](https://dagplejen.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/45a8417e-b159-4571-a965-08dec5031ca2?width=800)

![](https://dagplejen.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/d0d702c4-fb47-4ba3-a964-08dec5031ca2?width=800)

![](https://dagplejen.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/bb9f41db-4815-48f3-a963-08dec5031ca2?width=800)

![](https://dagplejen.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/aba1fbe8-56e1-448f-a962-08dec5031ca2?width=800)

![](https://dagplejen.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/aeb3314c-3aae-43c9-a960-08dec5031ca2?width=800)

[Derfor skal I vælge dagpleje til jeres barn](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/5d0e6d50-fd81-4276-aeba-c1ce318dd7bf)

## Har I besluttet jer?

Hvis I har besluttet jer for at vælge Dagplejen, kan I skrive jeres barn op digitalt via dette link:

                            [Søg plads i dagplejen via NemPlads - Log på med MitID](https://borneplads.silkeborg.nemborn.com/)

                            [Søg om økonomisk friplads (silkeborg.dk)](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/41e59708-6489-4665-a4d3-faf6343276c3)

## Spørgsmål til tilmelding?

Har du spørgsmål eller vil vide mere om ventetider eller om der er plads hos en specifik dagplejer, skal du ringe til Pladsanvisningen:

Pladsanvisning
Tlf.: 89 70 20 07

[**Se telefontider på silkeborg.dk**](https://silkeborg.dk/kommunen/afdelinger-og-ledelse/boerne-og-familieafdelingen/dagtilbud#:~:text=70%2020%2007-,Telefontid,-Mandag "Se telefontider på silkeborg.dk")
