---
title: "Jannie Frank Nellemann, Dagplejer"
date: "2026-08-14"
created: "2024-11-05"
---

[Hjem](https://dagplejen.silkeborg.dk/)

                    [Find en dagplejer nær dig](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig)

                    [Them dagplejere](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig/them-dagplejere)

                [Jannie Frank Nellemann, Dagplejer](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig/them-dagplejere/jannie-frank-nellemann-dagplejer)



# Jannie Frank Nellemann, Dagplejer

Jannie er dagplejer i Them. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

                            [Se andre dagplejere (ud fra geografiske områder)](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/03fc8ee8-1f0a-480f-a7ab-00750449a2cc)

## Jannie Frank Nellemann

Dagplejer

Odinsvej 50
8653 Them

## Få mere at vide om mig

###

                                    Hvem er jeg

Hej og velkommen.

Jeg hedder Jannie Frank Nellemann

Jeg er gift med Günther, og sammen har vi fire børn.

Vores to ældste børn er flyttet hjemmefra, mens vi stadig har fornøjelsen af at have vores to yngste hjemme – begge teenagere.

Jeg bor på en ejendom lidt uden for Them, omgivet af masser af natur og med en stor skov lige i baghaven.

Naturen er derfor en naturlig og vigtig del af min dagpleje og danner rammen om mange af vores oplevelser i hverdagen. Her får børnene mulighed for at gå på opdagelse, lege, undersøge og være nysgerrige på verden omkring dem – i trygge, rolige og nærværende omgivelser.

Jeg har været dagplejer siden oktober 2007 og brænder fortsat for arbejdet med børn.

Jeg holder meget af at følge børnenes udvikling, skabe trygge relationer og være en del af deres første år, hvor de lærer, leger og udvikler sig.

###

                                    Husdyr

Jeg har en hund, en Old English Bulldog, som er en del af familien, men han indgår ikke som en del af børnenes hverdag i dagplejen.

## Det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg

Hos Dagplejen Silkeborg har vi fokus på det gode børneliv ud fra en tanke om, at børnene skal opleve fællesskaber, der bygger på:

- Anerkendelse
- Barnets stemme
- Stærke børnefællesskaber
- Plads til leg, fordybelse og læring

[Læs mere om det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg](https://dagplejen.silkeborg.dk/hvem-er-vi/det-gode-boerneliv-i-dagplejen "Læs mere om det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg")

## Det gode børneliv hos mig

###

                                    Anerkendelse

- Barnet mødes af en omsorgsfuld og kærlig dagplejer der skaber tryghed og er nysgerrig på barnets gode hensigter.
- Dagplejeren er nærværende, tilgængelig og spejler barnet i mødeøjeblikket. Dermed hjælpes barnet med at regulere sig i en hver situation.
- Dagplejeren møder barnet i sine følelser, samt italesætter dem. Barnet bliver anerkendt i sine følelser.

Hos mig betyder det:

At børnene bliver mødt af en omsorgsfuld og kærlig dagplejer, hvor tryghed er i centrum fra dagens start til slutning.

Jeg er nysgerrig på barnets intentioner og forsøger altid at forstå, hvad barnet giver udtryk for.

Jeg er nærværende og tilgængelig i samspillet med børnene og arbejder bevidst med at spejle dem i mødet.
Det hjælper barnet med at finde ro og lære at regulere sig selv i forskellige situationer.

Jeg møder barnet i dets følelser og hjælper med at sætte ord på dem – både når barnet er glad, ked af det eller frustreret.
På den måde oplever barnet at blive set, hørt og anerkendt, som den det er.

Det skaber tryghed, styrker barnets selvværd og giver gode forudsætninger for trivsel og udvikling.

###

                                    Barnets stemme

- I dagplejen handler Barnets stemme om at sikre barnets ret til og mulighed for inddragelse gennem leg, deltagelse og involvering.
- Barnets stemme er retten til at være den man er – og til at være forskellig fra andre. Alle børn har behov og ret til at blive set, hørt og forstået.
- Gennem inddragelse får dagplejeren en bred forståelse og bredt kendskab til barnet. Dagplejeren hjælper barnet til at kunne mærke egne og andres følelser og behov.
- Gennem faglige overvejelser skaber dagplejeren læringsmiljøer, der fremmer børnenes evne til at vente, vælge, lytte og ytre sig.

Hos mig betyder det:

At barnet bliver inddraget aktivt i hverdagen og får mulighed for at have indflydelse på sin dag gennem leg, deltagelse og små valg.

Jeg er opmærksom på barnets signaler og lytter til dets ønsker og behov.

Jeg støtter barnet i at udtrykke sig og øver sammen med børnene at vælge, vente, lytte og tage del i fællesskabet.

Samtidig hjælper jeg dem med at forstå både egne og andres følelser og behov.

Jeg har fokus på, at hvert barn bliver set, hørt og forstået, og at der er plads til forskellighed.

Barnet skal opleve, at det er værdifuldt at være den, det er, og at det har en stemme, der bliver taget alvorligt.

###

                                    Stærke børnefælleskaber

- I hjemmet hos dagplejeren er børnene en del af et lille og nært fællesskab og når de er i legestue, oplever de at være i et større, hvor de mødes med andre dagplejere og børn.
- Dagplejeren understøtter at alle børn, uanset forudsætninger og baggrund, oplever at være en del af børnefællesskabet ved at skabe deltagelsesmuligheder, hvor de oplever, at de er betydningsfulde i fællesskabet.
- Dagplejeren hjælper børnene med at få øje på- og knytte sig til hinanden og støtter samspillet og skaber muligheder for deltagelse.
- Børnene hjælpes til at forstå hinandens intentioner -også i konflikter.
- Dagplejeren følger barnets spor og bringer deres interesser i spil ind i fællesskabet

Hos mig betyder det:

At børnene er en del af et trygt og nært børnefællesskab i mit hjem, hvor de lærer at tage hensyn, hjælpe hinanden og indgå i fællesskabet i hverdagen.

Når vi er i legestue, får børnene mulighed for at deltage i et større fællesskab og møde andre børn og dagplejere.

Jeg arbejder aktivt med at skabe deltagelsesmuligheder, så alle børn – uanset baggrund, alder og forudsætninger – oplever sig betydningsfulde.

Det kan være gennem små samarbejdslege, fælles aktiviteter eller ved, at børnene hjælper hinanden med praktiske opgaver som at fx at dække bord eller hjælpe hinanden i garderoben.

Jeg støtter børnene i at se hinanden, knytte relationer og være en del af fællesskabet. Gennem legen hjælper jeg dem med at lære, hvad det vil sige at være en god ven – at tage hensyn, hjælpe hinanden og vise omsorg.

Når der opstår konflikter, guider jeg børnene til at forstå hinandens følelser og finde gode løsninger sammen.

Jeg følger barnets spor og interesser og bringer dem i spil i fællesskabet – for eksempel ved at lade barnets ideer danne grundlag for legen, aktiviteter i skoven eller kreative projekter.
På den måde oplever alle børn at være en del af fællesskabet og får mulighed for at udvikle sociale kompetencer i trygge rammer.

###

                                    Plads til leg, fordybelse og læring

- I dagplejen har legen værdi i sig selv. I legen opdager, bearbejder og udforsker barnet dets omverden og sig selv.
- Læring skal forstås bredt, og læring sker netop gennem leg, relationer, aktiviteter og ved at blive udfordret. Nærværende og engagerede dagplejere tager udgangspunkt i den legende tilgang til læring i dagplejehjemmet, legestuen og lokalområdet.
- I leg og aktiviteter kan dagplejeren understøtte barnets alsidige erfaringer og udvikle relationerne børnene imellem.
- Dagplejeren støtter, guider og rammesætter legen for barnet, for at alle børn oplever at være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn. Dagplejeren retter sin opmærksomhed på hvad barnet er optaget af, følger barnets initiativ og giver tid til fordybelse.

Hos mig betyder det:

Legen har en central plads i hverdagen, fordi det er gennem legen, børnene udforsker, lærer og udvikler sig på mange forskellige måder.

Jeg skaber varierede læringsmiljøer, hvor børnene kan fordybe sig, eksperimentere og afprøve nye ting – både fysisk, kreativt og socialt.

Jeg har blandt andet indrettet:

- Et læsehjørne, hvor børnene kan fordybe sig i bøger, historier og samtaler.
- Et sanse- og vinkevindue, som inviterer til leg, nysgerrighed og sanselige oplevelser.
- En motorikbane, hvor børnene kan udfordre deres grovmotorik, balance og bevægelsesglæde.

Vi synger hver dag med fagter og rekvisitter fra vores sangkuffert, hvilket understøtter børnenes sprog, rytme, kropsbevidsthed og oplevelse af fællesskab.

Jeg tager udgangspunkt i børnenes initiativer og interesser, giver plads til fordybelse og følger deres spor i legen. Samtidig guider og understøtter jeg legen, så alle børn får mulighed for at deltage, bidrage og opleve glæden ved at lykkes.

Udelivet er en vigtig del af vores hverdag, og vi tilbringer mange timer i skoven, hvor børnene får mulighed for at udforske naturen, lege, løbe på bakker og bruge kroppen på mange forskellige måder.

Her oplever børnene glæden ved at opdage dyr og planter, følge årstidernes skiften og bruge naturens materialer kreativt i legen. Samtidig lærer vi at passe på naturen, tage ansvar for vores omgivelser og værne om de ressourcer, vi møder på vores vej.

Jeg støtter også børnene i at blive selvhjulpne – fx når de tager tøj på, hjælper hinanden eller deltager i små daglige opgaver – så de oplever, at de kan bidrage til fællesskabet.

###

                                    Forældresamarbejdet

Hos mig lægger jeg stor vægt på daglig dialog og åbenhed, så vi kan følge hinanden i det daglige samarbejde.

Jeg prioriterer åbenhed, fortrolighed og gensidig respekt, så I altid kan føle jer trygge i samarbejdet.

Det betyder, at I altid kan få en opdatering om jeres barns dag, trivsel og udvikling, samtidig med at jeres input og oplysninger om barnets hverdag hjemme inddrages.

På den måde arbejder vi sammen om at skabe en tryg og meningsfuld hverdag for jeres barn.

![](https://dagplejen.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/cf94ec07-2a68-44b6-b5c2-e4fee99f8f22?width=800)

![](https://dagplejen.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/0061430f-7a29-43cd-a53c-0fdf3ed27336?width=800)

![](https://dagplejen.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/6fac66c0-0330-4e2a-b2e1-6926aa500f8a?width=800)

![](https://dagplejen.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/d3ba175d-5fd2-49dc-a3d0-ad4eb0c413f9?width=800)

[Derfor skal I vælge dagpleje til jeres barn](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/5d0e6d50-fd81-4276-aeba-c1ce318dd7bf)

## Har I besluttet jer?

Hvis I har besluttet jer for at vælge Dagplejen, kan I skrive jeres barn op digitalt via dette link:

                            [Søg plads i dagplejen via NemPlads - Log på med MitID](https://borneplads.silkeborg.nemborn.com/)

                            [Søg om økonomisk friplads (silkeborg.dk)](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/41e59708-6489-4665-a4d3-faf6343276c3)

## Spørgsmål til tilmelding?

Har du spørgsmål eller vil vide mere om ventetider eller om der er plads hos en specifik dagplejer, skal du ringe til Pladsanvisningen:

Pladsanvisning
Tlf.: 89 70 20 07

[**Se telefontider på silkeborg.dk**](https://silkeborg.dk/kommunen/afdelinger-og-ledelse/boerne-og-familieafdelingen/dagtilbud#:~:text=70%2020%2007-,Telefontid,-Mandag "Se telefontider på silkeborg.dk")
