---
title: "Michelle Raaby Behrens, Dagplejer"
date: "2026-06-22"
created: "2024-11-05"
---

[Hjem](https://dagplejen.silkeborg.dk/)

                    [Find en dagplejer nær dig](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig)

                    [Virklund dagplejere](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig/virklund-dagplejere)

                [Michelle Raaby Behrens, Dagplejer](https://dagplejen.silkeborg.dk/find-en-dagplejer-naer-dig/virklund-dagplejere/michelle-raaby-behrens-dagplejer)



# Michelle Raaby Behrens, Dagplejer

Michelle er dagplejer i Virklund. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

                            [Se andre dagplejere (ud fra geografiske områder)](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/03fc8ee8-1f0a-480f-a7ab-00750449a2cc)

## Michelle Raaby Behrens

Dagplejer

Pedersmindevej 40
8600 Silkeborg

## Få mere at vide om mig

###

                                    Hvem er jeg

Jeg hedder Michelle (1986), gift med Patrick, vi har tre børn fra årgang 2009,2015 og 2020.

Vi bor på en blind vej ud til naturområde i et ældre hus, som vi snart er i mål med at renovere.

Jeg har været dagplejer siden 2021 og har gennemført dagplejens uddannelsesmodel.

Tidligere har jeg arbejdet som fødevareteknolog med kvalitet som speciale.

Jeg står til rådighed 48 timer om ugen mellem kl. 6 og 17 og åbningstiderne tilpasses min aktuelle børnegruppes behov.

###

                                    Husdyr

Ja, vi har en hund.

## Det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg

Hos Dagplejen Silkeborg har vi fokus på det gode børneliv ud fra en tanke om, at børnene skal opleve fællesskaber, der bygger på:

- Anerkendelse
- Barnets stemme
- Stærke børnefællesskaber
- Plads til leg, fordybelse og læring

[Læs mere om det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg](https://dagplejen.silkeborg.dk/hvem-er-vi/det-gode-boerneliv-i-dagplejen "Læs mere om det gode børneliv i Dagplejen Silkeborg")

## Det gode børneliv hos mig

###

                                    Anerkendelse

- Barnet mødes af en omsorgsfuld og kærlig dagplejer der skaber tryghed og er nysgerrig på barnets gode hensigter.
- Dagplejeren er nærværende, tilgængelig og spejler barnet i mødeøjeblikket. Dermed hjælpes barnet med at regulere sig i en hver situation.
- Dagplejeren møder barnet i sine følelser, samt italesætter dem. Barnet bliver anerkendt i sine følelser.

Hos mig betyder det:

Anerkendelse i hverdagen vægter jeg højt.

Børnene har forskellige behov, når de kommer ind ad døren, nogle dage har de brug for at lande i favnen ved mig og andre gange kaster sig straks i gang med leg.

Jeg justerer mig efter barnets behov.

###

                                    Barnets stemme

- I dagplejen handler Barnets stemme om at sikre barnets ret til og mulighed for inddragelse gennem leg, deltagelse og involvering.
- Barnets stemme er retten til at være den man er – og til at være forskellig fra andre. Alle børn har behov og ret til at blive set, hørt og forstået.
- Gennem inddragelse får dagplejeren en bred forståelse og bredt kendskab til barnet. Dagplejeren hjælper barnet til at kunne mærke egne og andres følelser og behov.
- Gennem faglige overvejelser skaber dagplejeren læringsmiljøer, der fremmer børnenes evne til at vente, vælge, lytte og ytre sig.

Hos mig betyder det:

Vi finder legetøj frem efter det enkelte barns interesse og initiativer

Jeg prioriterer fordybelse i legen og der er plads til børnenes forskellige ideer.

###

                                    Stærke børnefælleskaber

- I hjemmet hos dagplejeren er børnene en del af et lille og nært fællesskab og når de er i legestue, oplever de at være i et større, hvor de mødes med andre dagplejere og børn.
- Dagplejeren understøtter at alle børn, uanset forudsætninger og baggrund, oplever at være en del af børnefællesskabet ved at skabe deltagelsesmuligheder, hvor de oplever, at de er betydningsfulde i fællesskabet.
- Dagplejeren hjælper børnene med at få øje på- og knytte sig til hinanden og støtter samspillet og skaber muligheder for deltagelse.
- Børnene hjælpes til at forstå hinandens intentioner -også i konflikter.
- Dagplejeren følger barnets spor og bringer deres interesser i spil ind i fællesskabet

Hos mig betyder det:

Jeg har øje for børnenes venskaber. Både i min egen børnegruppe og på tværs af legestuegruppen.

Vi tager på besøg hos andre dagplejere og vi mødes i hallen. Jeg støtter det enkelte barn i fællesskabet.

Vi er en del af “outdoor legestue”, hvor vi tager på eventyr i vores ladcykel.

Det giver et dejligt børnefællesskab og et trygt forhold til andre voksne.

Kendskabet til de andre børn og daglejere er også med til at skabe tryghed, når børnene skal i gæstedagpleje

###

                                    Plads til leg, fordybelse og læring

- I dagplejen har legen værdi i sig selv. I legen opdager, bearbejder og udforsker barnet dets omverden og sig selv.
- Læring skal forstås bredt, og læring sker netop gennem leg, relationer, aktiviteter og ved at blive udfordret. Nærværende og engagerede dagplejere tager udgangspunkt i den legende tilgang til læring i dagplejehjemmet, legestuen og lokalområdet.
- I leg og aktiviteter kan dagplejeren understøtte barnets alsidige erfaringer og udvikle relationerne børnene imellem.
- Dagplejeren støtter, guider og rammesætter legen for barnet, for at alle børn oplever at være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn. Dagplejeren retter sin opmærksomhed på hvad barnet er optaget af, følger barnets initiativ og giver tid til fordybelse.

Hos mig betyder det:

Jeg holder af hverdage med fællesskab og nærvær.

Med motiverende lege og sjove aktiviteter, som har fokus på læring og udvikling herunder motorik og sprog.

Der er tid og plads til at øve sig og lære indenfor en ramme af genkendelighed og rytme.

Vi nyder udeliv og er ude stort set hver dag, hvor drager fordel af, at Virklund ligger midt i den skønne natur.
.

###

                                    Forældresamarbejdet

Jeg går ind for ærlig og åben dialog.

Vores udgangspunkt er det samme, vi vil barnet det bedste - sammen er vi stærkest.

![Et leget&#xF8;jstog](https://dagplejen.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/cdb0be1c-72f9-4aef-b5dd-08db2baa7e48?width=800)Et legetøjstog

![](https://dagplejen.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/c85ceb90-b7ab-43b9-8de3-08dbc59a286c?width=800)

![](https://dagplejen.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/07249467-23fd-4abe-8de5-08dbc59a286c?width=800)

![](https://dagplejen.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/058ff637-272e-4823-8de4-08dbc59a286c?width=800)

[Derfor skal I vælge dagpleje til jeres barn](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/5d0e6d50-fd81-4276-aeba-c1ce318dd7bf)

## Har I besluttet jer?

Hvis I har besluttet jer for at vælge Dagplejen, kan I skrive jeres barn op digitalt via dette link:

                            [Søg plads i dagplejen via NemPlads - Log på med MitID](https://borneplads.silkeborg.nemborn.com/)

                            [Søg om økonomisk friplads (silkeborg.dk)](https://dagplejen.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/41e59708-6489-4665-a4d3-faf6343276c3)

## Spørgsmål til tilmelding?

Har du spørgsmål eller vil vide mere om ventetider eller om der er plads hos en specifik dagplejer, skal du ringe til Pladsanvisningen:

Pladsanvisning
Tlf.: 89 70 20 07

[**Se telefontider på silkeborg.dk**](https://silkeborg.dk/kommunen/afdelinger-og-ledelse/boerne-og-familieafdelingen/dagtilbud#:~:text=70%2020%2007-,Telefontid,-Mandag "Se telefontider på silkeborg.dk")
