Skip til hoved indholdet
    Hjem Find en dagplejer nær dig Kjellerup dagplejere Hanne Ryberg Nielsen, Dagplejer

Hanne Ryberg Nielsen, Dagplejer

Hanne er dagplejer i Kjellerup. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

Se andre dagplejere (ud fra geografiske områder)

Hanne Nielsen

Vestervangen 12
8620 Kjellerup

Jeg hedder Hanne og min mand hedder Torben.

Vi har en datter som bor og studerer i Århus.

Vi har hunden Coco og katten Anton.

Jeg startede som dagplejer i 1997.

Er uddannet pædagogisk assistent.

Det at være dagplejer er for mig et værdifuldt og livsgivende job.

Det at hjælpe og støtte de små børn på vej i den tid de er hos mig, følge deres fantastiske udvikling, støtte og vejlede dem.

Give dem omsorg og rum til at udvikle sig personligt, socialt, motorisk og sproglig.

Så barnet er godt rustet til at fortsætte et glad børneliv i børnehaven.

For mig er det vigtigt at møde barnet lige der hvor barnet er, og sammen finde vejen frem.

Gode relationer mellem mig og barnet, og mellem børnene indbyrdes.

Venskaber skabes allerede i dagplejen.

Det betyder meget for mig at børnene har tid til at udforske og lege, det er vigtig at barnet bliver selvhjulpen og gerne vil hjælpe hinanden.

Dagen starter stille og rolig med morgenmad, hygge, sang og leg.

Efter formiddagsmad går vi næsten alle dage ud og oplever, udforsker.

Det kan være en tur i skoven, vi hopper i vandpytte, kigger på myrer og alt andet vi møder på vores vej.

Vi prøver at følge de tilbud vi får, som b.la. salmesang, besøg på plejehjem, på biblioteket, i biografen i rotunden, følge musik undervisning når muligheden er der mm.

Vi vælger også tit at lege udenfor herhjemme.

Om eftermiddagen får barnet eftermiddagsmad og derefter leger vi inde eller ude.

Leg og læring sker gennem alle aktiviteter gennem dagen.

Fri leg om morgenen.

Sange vi kender og især vrøvlesange der opstår spontant når vi går tur, og vi f.eks. ser en myre, en regnorm, en snegl mm.

Vi snakker om alt fra en myre til et kæmpe fly vi ser på dagens gåtur.

Vi giver os god tid til at snakke om og lære at tage overtøj på.

Vi tæller og øver farver når vi dækker bord.

Vi lærer at være gode og omsorgsfulde overfor hinanden

Et godt samarbejde med forældrene er meget vigtig for mig.

Barnets trivsel i dagplejen handler også om at vi voksne er åbne og ærlige og har god og positiv kontakt sammen.

Det er vigtig for mig at forældrene kan aflevere deres lille guldklump og derefter tage glade og trygge videre til hvad deres hverdag kræver af dem.

Endvidere er det vigtig vi altid har tid til at fortælle de vigtige ting der sker i barnets liv lige nu.

Ja, jeg har en hund og en kat.

Hvad er dagplejen? Få mere at vide om kost, sprogudvikling, forældresamarbejde, gæstepleje mm. Søg om dagplejeplads via NemPlads - Log på med MitID Søg om økonomisk friplads (silkeborg.dk)

Søg en plads i Dagplejen Silkeborg

Dagplejekontoret

Søvej 1
8600 Silkeborg

Kontakt Dagplejen Silkeborg

Gå til: